Gå til indhold

SÅRBARE BØRN OG UNGE

Rambøll har undersøgt sammenhæng mellem anbragte børns trivsel, fravær, karakterer og gennemførsel af folkeskolens afgangsprøve og andelen af uddannede socialpædagoger i kommunen. Blandt analysens hovedkonklusioner er:

Tilbage til Bornholm

SÅRBARE BØRN OG UNGE

I kommuner med høj andel af socialpædagoger består flere sårbare børn og unge folkeskolens afgangseksamen.

Der er en positiv sammenhæng mellem andelen af pædagogisk uddannet personale i den enkelte kommune og sandsynligheden for at barnet gennemfører folkeskolens afgangsprøve før eller i sit 16. leveår.

Et barn som bor i en kommune med ti procentpoint højere andel af pædagogisk uddannet ansatte er 0,5 procentpoint mere sandsynlig til at gennemføre FSA rettidigt (før eller i sit 16. leveår).

 

I kommuner med høj andel af socialpædagoger får sårbare børn og unge højere karakterer i skolen.

Der er en positiv sammenhæng mellem andelen af pædagogisk uddannet personale i den enkelte kommune og barnets karakterer i dansk.

Et barn som bor i en kommune med ti procentpoint højere andel af pædagogisk uddannet ansatte scorer i gennemsnit 0.25 karakterpoint højere i dansk til folkeskolens afgangseksamen.

 

I kommuner med høj andel af socialpædagoger har sårbare børn og unge lavere fravær i skolen.

Andelen af socialpædagogisk uddannet personale i den enkelte kommune har en positiv indflydelse på, hvor højt et fravær barnet har i skolen.

Et barn som bor i en kommune med ti procentpoint højere andel af pædagogisk uddannet ansatte har i gennemsnit ca. 0,6 dages mindre fravær om året.

 

I kommuner med høj andel af socialpædagoger har sårbare børn og unge en bedre trivsel.

Der er en positiv sammenhæng mellem andelen af socialpædagogisk uddannet personale i den enkelte kommune og barnets trivsel.

Et barn, som bor i en kommune med en højere andel af pædagogisk uddannet ansatte, har i gennemsnit en højere trivsel end et barn, som bor i en kommune med færre socialpædagoger. 

 

I kommuner med høj andel af socialpædagoger har medarbejderne generelt et lavere fravær.

Antallet af fraværsdage for socialpædagoger er generelt lavere, når andelen af ens kollegaer har en socialpædagogisk uddannelse.

For den gennemsnitlige socialpædagog vil en stigning på ti procentpoint i andelen af uddannede kollegaer medføre en reduktion på 0,34 fraværsdage om året.

For en arbejdsplads med ti ansatte vil det betyde en årlig forskel på ca. 3 fraværsdage om året.

 

Kommuner med høj andel af socialpædagoger har nemmere ved at fastholde medarbejderne.

Socialpædagoger har generelt mindre sandsynlighed for at skifte job, når andelen af ens kollegaer har en socialpædagogisk uddannelse.

For den gennemsnitlige socialpædagog vil en stigning på ti procentpoint i andelen af uddannede kollegaer medføre en 0,7 procentpoint lavere sandsynligheden for at skifte job næste år.

 

Læs hele Rambølls undersøgelse her:

Betydning af uddannede socialpædagoger på socialområdet. Rambøll rapport, november 2021
Bliv medlem