Gå til indhold

Barselsregler

Hvis du har fået barn den 2. august 2022 eller senere, gælder særlige barselsregler for dig. Du kan læse om dem her.

Tilbage til arbejdsliv og vilkår

Barselsdagpenge

Ifølge barselsreglerne har forældre tilsammen ret til 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel. Hver forælder har som udgangspunkt 24 uger. Ud af de 24 uger skal to af ugerne holdes i forbindelse med fødslen.

Noget af orloven kan fordeles frit mellem forældrene, men er man lønmodtager er 11 ugers orlov øremærket. Det vil sige, at de ikke kan overdrages til den anden forælder. Både mor og far har 11 ugers øremærket orlov med barselsdagpenge. De skal holdes, inden barnet fylder et år.

De resterende 13 uger, som man har ret til med barselsdagpenge, kan man derimod overdrage til den anden forælder, hvis man ikke selv ønsker at holde orloven.

 

Mor

2 uger øremærket orlov

13 uger overførbar orlov

9 uger øremærket orlov

Far/medmor

2 uger øremærket orlov

13 uger overførbar orlov

9 uger øremærket orlov

 

 

Barselsorlov

Forældreorlov

Mor

10 uger (2 uger øremærket + 8 overførbare)

14 uger (9 uger øremærket og 5 uger overførbare)

Far/medmor

2 uger øremærket orlov

22 uger (9 uger øremærket og 13 uger overførbare)

 

Barn født før den 2. august 2022

Hvis du har fået barn før 2. august 2022, gælder de gamle barselsregler.

Kontakt din kreds, som kan hjælpe dig.

Løn

For offentligt ansatte er der indgået en aftale i forhold til lønretten. Det følger af barselsaftalen, at man skal have ret til dagpenge og at orloven afholdes inden for de første 46 uger efter barnets fødsel.

Moren har ret til 14 ugers løn i det der hedder barselsorloven, 6 uger i det der hedder forældreorloven og efterfølgende har forældrene yderligere 6 uger som de kan fordeles mellem forældrene.

Lønretten er altså 26 uger, mens dagpengeretten kun er 24 uger. Det betyder, at for at den ene forælder kan udnytte sit fulde lønpotentiale skal den anden overføre 2 ugers barselsdagpenge til den anden.

Overførsel af barselsdagpenge fra den ene forældre til den anden skal man selv sørge for via borger.dk

Selvstændig, ledig eller studerende

Hvis man ikke er lønmodtager, men i stedet er selvstændig, ledig eller fx studerende, er man ikke omfattet af reglerne om øremærkning. Det betyder, at man kan overdrage op til 22 ugers dagpenge til den anden forælder. (De første to ugers barsel er stadig øremærket og skal ligesom i dag holdes i forbindelse med fødslen).

Orlov kan udskydes

De første to uger af orloven skal begge forældre holde i forbindelse med fødslen.

Hvis man er lønmodtager og dermed har øremærket orlov, så skal de ni ugers orlov holdes, inden barnet fylder et år. De resterende uger kan udskydes og holdes, inden barnet fylder ni år.

Du kan læse meget mere om barselsorlov på: borger.dk

Grafik: Se eksempler på fordeling af orloven.
Bliv medlem
Bliv medlem