Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Trepartsaftale for socialpædagoger

Hovedparten af landets socialpædagoger kan se frem til at få 2.500 kroner mere om måneden i løn. Det står klart, efter at regeringen og arbejdsmarkedets parter kunne præsentere resultatet af trepartsforhandlingerne om et lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte.

Kort fortalt: Historisk trepartsaftale

I en ny episode af Socialpædagogernes podcast dykker vi ned i, hvad trepartsaftalen reelt betyder for dig som socialpædagog – og samtidig varmer vi så småt op til overenskomstforhandlingerne i 2024.
Lyt med her

Det betyder trepart for socialpædagoger

Socialpædagogerne har holdt webinar, hvor forbundsformand Benny Andersen fortalte om den nye trepartsaftale og svarede på spørgsmål fra medlemmerne.
Se det her

Få svar på dine spørgsmål

Hvor stort et lønløft er der udsigt til?

Samlet set fik vi afsat 690 mio. kr. til det socialpædagogiske område. Heraf går ca. 530 mio. kr. til et generelt lønløft, mens de øvrige cirka 160 mio. kr. er afsat til arbejdstidsaftalen og skal gå til ekstra tillæg for at arbejde om aftenen, natten og i weekenderne. 

Hvis man omregner det samlede beløb, svarer det til en lønstigning for en socialpædagog på ca. 2.500 kr. om måneden, inkl. pension og feriegodtgørelse. Beløbet dækker: 

Et varigt lønløft til socialpædagoger (svarende til ca. 1800 kr. om måneden) 

Arbejdstidsbestemte tillæg for at arbejde på skæve tidspunkter (svarende til ca. 700 kr. om måneden), hvis man er omfattet af en arbejdstidsaftale 

De 2.500 kr. om måneden er et gennemsnit. Nogle vil få lidt mere og nogle vil få lidt mindre afhængigt af bl.a. arbejdstider og nuværende lønsammensætning. 

Hvem skal have mere i løn?

Som udgangspunkt vil følgende grupper – og altså langt hovedparten af landets socialpædagoger – få et lønløft: 

  • Kommunalt ansatte socialpædagoger, som har direkte borgerkontakt som deres primære arbejdsopgave (dvs. er ansat på den kommunale døgnoverenskomst, PFF-overenskomsten eller overenskomsten for Særlige Stillinger) 
  • Regionalt ansatte socialpædagoger, som har direkte borgerkontakt som deres primære arbejdsopgave (dvs. er ansat på den regionale døgnoverenskomst) 
  • Omsorgs- og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter på det socialpædagogiske område får del i den del af lønløftet, der vedrører de arbejdstidsbestemte tillæg for at arbejde på skæve tidspunkter

Du kan se, hvilken overenskomst du er ansat på, i MitSL.

Gælder lønløftet også nyuddannede?

Ja, for socialpædagogers vedkommende gælder lønløftet uanset anciennitet. 

Hvilke medarbejdere på det socialpædagogiske område får ikke del i lønløftet?

Forhandlingerne har været lange og seje, og vi har kæmpet for så meget som muligt til så mange som muligt. Nogle grupper har været udelukket fra start, fx det private område, fordi hele rammen for trepartsforhandlingerne har været det offentlige overenskomstområde. Andre har det ikke være muligt for os at få forhandlet med, fx fordi vores modparter ikke har ønsket det, eller fordi der ikke er tale om medlemsgrupper, der har direkte borgerkontakt som deres primære arbejdsopgave. 

Som udgangspunkt vil følgende grupper ikke få et lønløft som følge af trepartsaftalen:  

  • Socialpædagoger i et privat botilbud, hvor man har tiltrådt eller følger de offentlige overenskomster, vil være omfattet af lønløftet. Øvrige private arbejdspladser er ikke omfattet af lønløftet.    
  • Socialpædagoger ansat i staten 
  • Kommunale ledere på lederoverenskomsten
  • Regionale ledere ansat som forstandere, institutionsledere eller centerledere
  • Socialpædagoger ansat i konsulentstillinger (fx socialpædagogiske konsulenter, familieplejekonsulenter, udviklingskonsulenter, tilsynskonsulenter, mv.) 
  • Plejefamilier 
  • Værkstedsassistenter (i det omfang, der arbejdes på skæve tidspunkter, vil værkstedsassistenter mærke et løft via arbejdstidsaftalen)
  • Ansatte på læreroverenskomsterne
Hvad sker der for socialpædagoger på det private område?

Trepartsforhandlingerne har handlet om socialpædagoger ansat i kommunerne og regionerne og ikke det private område.

Hvis man er ansat som socialpædagog i et privat botilbud, hvor man har tiltrådt eller følger de offentlige overenskomster, vil man være omfattet af lønløftet.

Øvrige private arbejdspladser er ikke omfattet af lønløftet. Kravet om højere løn til privatansatte socialpædagoger skal rejses over for de private arbejdsgivere bl.a. ved overenskomstforhandlingerne. Socialpædagogerne forventer, at lønløftet til offentligt ansatte socialpædagoger vil få en afsmittende effekt for socialpædagoger på det private område, da det også er i de private arbejdsgivers interesse at kunne tiltrække og fastholde socialpædagoger.

Får medarbejdere i fleksjob del i lønløftet?

Hvis man er på den nye ordning for fleksjob, vil man være at betragte som deltidsansat. Lønløftet gælder også ansatte på deltid, hvor løftet så vil blive tilsvarende lidt mindre. 

Får medarbejdere på sygedagpenge også del i lønløftet?

Nej, desværre. Aftalen har ikke betydning for dagpenge- eller sygedagpengesatsen. Men du får selvfølgelig del i pengene, når du vender tilbage i arbejde. 

Får studerende også del i lønløftet?

Ikke som studerende. Men når du er færdiguddannet, gælder lønløftet uanset anciennitet. Hvis man omregner trepartsaftalen til et helt arbejdsliv, vil en fuldtidsarbejdende socialpædagog få cirka 1,3 millioner kroner mere i indtægt. 

Hvad sker der med mine seniordage?

Vi kommer ikke udenom, at det altid er noget for noget i en forhandling – helt som vi kender det fra overenskomstforhandlingerne. 

Trepartsaftalen betyder, at aldersgrænsen for seniordage forhøjes med et år fra 58 til 59 år. Det gælder fra 2026. Hvis Folketinget fremover beslutter at hæve folkepensionsalderen, vil aldersgrænsen for seniordage hæves tilsvarende. Det betyder, at hvis Folketinget i 2025 hæver folkepensionsalderen med virkning fra 2040, så vil aldersgrænsen for seniordage hæves fra 59 til 60 år med virkning fra 2030. 

Men vi har sikret, at alle har ret til ti år med seniordage. 

Hvis du er fyldt 56 år eller mere i 2023 (født 1967 eller tidligere), sker der ingen ændringer i dine seniordage, da du har seniordage som nu fra 58 år.

Det nye er desuden, at seniordagene for ansatte i en kommune udbetales, medmindre man ønsker at afholde dem som fridage. Man har altså fortsat frit valg – seniordagene forsvinder ikke – men det er et aktivt valg, man skal træffe, da de ellers udbetales. Ligesom det hele tiden har været tilfældet i regionerne. 

Skal jeg betale for lønløftet med længere tjenester?

Der er aftalt mulighed for, at arbejdsgiverne kan fastlægge tjenester på op til 12 timer (mod 10 timer i dag).

For socialpædagoger er grænsen i dag 10 timer ifølge vores Arbejdstidsaftale. Men allerede i dag er det muligt indgå konkrete lokale aftaler om længere tjenester end 10 timer. En mulighed flere socialpædagoger foretrækker og benytter sig af.

Desuden står der i forordet til Arbejdstidsaftalen, at tilrettelæggelsen af arbejdstid skal ske med højde for arbejdsmiljø og balance mellem arbejds- og privatliv mm.

Bliver min hviletid sat ned?

Som udgangspunkt sker der ikke noget med hviletiden. Vi har i aftalen lavet en hensigtserklæring om, at vi vil indgå i en dialog med arbejdsgiverne om øget brug af lokalaftaler om nedsættelse af hviletiden. Det vil der blive kigget på i den kommende overenskomstperiode. 

Men faktisk kan hviletiden allerede i dag nedsættes til otte timer – på områder med overenskomst – hvis der er ønske og enighed om det mellem Socialpædagogerne og arbejdsgiver.

Skal man betale modydelser, hvis man ikke får del i lønløftet?

Det er kun de grupper, der får et lønløft, der får ændret i vilkårene omkring deres seniordage.

Hvis man er omfattet af arbejdstidsaftalen, kan man fremover få tjenester på op til 12 timer, og dermed får man også andel i de forbedringer, der sker med de arbejdstidsbestemte tillæg. 

Hvornår kan jeg se lønløftet på min lønseddel?

Lønløftet bliver indfaset fra 2024 og er fuldt indfaset i 2026. Regeringen spillede ud med, at det først skulle være fuldt indfaset i 2030, så vi er rigtigt godt tilfredse med, at det lykkedes at forhandle tidspunktet frem. 

Men allerede fra OK24 kommer den første del af lønløftet. Det aftales nærmere i overenskomstforhandlingerne, præcis hvornår i 2024 pengene første gang kan ses på lønsedlen – måske allerede til foråret, hvis forhandlingerne går glat. 

Hvad betyder det med sammenkædning?

Midlerne fra trepartsaftalen bliver båret ind i overenskomstforhandlingerne, og resultatet af disse bliver sendt til urafstemning blandt medlemmerne. 

Ved OK24 bliver det sådan, at alle de faglige organisationers urafstemninger bliver samlet i en stor afstemning under Forligsinstitutionen, og så er det det samlede resultat, der afgør, om det bliver et ja eller nej. 

Skal jeg arbejde fuldtid for at få del i lønløftet?

Nej, lønløftet gælder også ansatte på deltid, hvor løftet så vil blive tilsvarende lidt mindre. Men ingen, der i dag arbejder på deltid, vil blive tvunget på fuldtid som følge af trepartsaftalen. 

Trepartsaftalen handler om at gøre fuldtid mere attraktivt og om at give bedre muligheder til dem, der gerne vil op i tid eller på fuldtid. De ekstra lønløft ved OK24 vil gøre fortjenesten ved at gå op på fuldtid større. Omvendt vil det koste flere lønkroner at gå ned i tid og dermed blive mindre økonomisk attraktivt. 

Ved OK24 skal der desuden aftales mulighed for at give et fuldtidstillæg til ansatte, der arbejder fuldtid, men kun hvis det vurderes relevant. Det er desuden en politisk målsætning, at alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger, og at alle allerede deltidsansatte, som anmoder om det og ikke er ansat i en tidsbegrænset stilling, får tilbud om at komme på fuldtid. 

Der afsættes desuden 240 millioner kroner frem mod 2026 til at styrke arbejdsmiljøet i kommuner og regioner. 

Hvad sker der nu?

De tre parter i trepartsforhandlingerne har fordelt beløbene, men den endelige udmøntning aftaler Socialpædagogerne selv sammen med arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne, så det passer bedst muligt til vores arbejdsområde. 

Det sker ved OK24, hvor det aftales, om det skal være fx grundlønnen, der stiger, eller fx kvalifikationstillæggene, der hæves – det vil forhandlingerne vise. Her vil vi naturligvis også knokle videre for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår for socialpædagoger i den nye overenskomst.