Gå til indhold
Socialpædagogernes logo

Webinarer for plejefamilier

Få juridisk rådgivning, bliv klogere på det gode tilsynsbesøg, og få styr på lønseddel og vederlag her på siden, hvor webinarer for plejefamilier er samlet.

For at se denne video skal du give tilladelse til de nødvendige cookies.
Giv tilladelse her

Webinar for plejefamilier om regler for magtanvendelse

Malene Drejer og Tore Kargo fortæller om reglerne. Kig med, og bliv klogere på:

  • Lovgivningen – intentionen med den og hvordan I som plejefamilie er omfattet af den
  • Det digitale univers og herunder sociale medier – mobil, computer, internet osv.
  • Forebyggelse af magtanvendelser
  • Hvad skal I gøre, hvis/når skaden sker?

Under webinaret blev der besvaret spørgsmål fra plejefamilier. Bl.a.: Må man slukke for wifi? Må man gå i barnets taske ved mistanke om tyvekoster eller stoffer? Hvad gør man, hvis de modsætter sig medicin? Må man overvåge via 'Find my iPhone'?

For at se denne video skal du give tilladelse til de nødvendige cookies.
Giv tilladelse her

Webinar for plejefamilier om kontrakt

Som plejefamilie er din kontrakt med anbringende kommune utrolig vigtig. Det er her, du kan sikre dig dine vilkår. Men hvad skal du være opmærksom på? Og hvordan kan Socialpædagogerne hjælpe, hvis der opstår problemer?
I dette webinar fortæller jurist Cathrine de Voss om de typiske problemer med kontrakten blandt plejefamilier, og hvordan de kan forebygges, når nye kontrakter indgås. Vi kommer også omkring ferie, aflastning, omkostningsbeløbet, forsikring, nedsættelse af vederlag og opsigelsesvarsler.

For at se denne video skal du give tilladelse til de nødvendige cookies.
Giv tilladelse her

Webinar: Samarbejdet med den biologiske familie

Rikke Lyngdam fra FOLIKO taler om samarbejdet med den biologiske familie. Vi kommer blandt andet ind på:
  • Hvordan man tager hånd om sine egne reaktioner i samarbejdet?
  • Hvordan man tager hånd om barnets reaktioner?
  • Hvordan man tager hånd om den biologiske familie og deres behov i samarbejdet?

For at se denne video skal du give tilladelse til de nødvendige cookies.
Giv tilladelse her

Webinar: Magtanvendelse

I Socialpædagogernes webinar for plejefamilier om magtanvendelsesregler gør Tore Kargo fra Socialtilsynet os klogere på bl.a.:

  • Hvordan er du som familieplejer dækket af loven om voksenansvar?
  • Hvornår er noget en fysisk guidning?
  • Hvad er typiske misforståelser omkring magtanvendelse?

For at se denne video skal du give tilladelse til de nødvendige cookies.
Giv tilladelse her

Webinar: Tilsynsbesøg hos plejefamilien – hvad lægger socialtilsynet vægt på?

  • Hvordan foregår besøget fra socialtilsynet?
  • Hvad du kan gøre for at få et godt tilsynsbesøg – gode råd fra socialtilsynet
  • Hvornår skal man som familieplejer selv kontakte tilsynet?
  • Hvad kan man som familieplejer gøre, hvis man har dårlig kemi med sin tilsynskonsulent?
  • Hvad kan man som familieplejer gøre, hvis man ser noget i tilsynsrapporten, som man er uenig i?

For at se denne video skal du give tilladelse til de nødvendige cookies.
Giv tilladelse her

Webinar: Ferieregler for plejefamilien

I Socialpædagogernes webinar om ferieregler for plejefamilier gør jurist Niels Nørby Pedersen os klogere på ferietillæg, feriegodtgørelse, i hvilke situationer det er muligt at få udbetalt 5. ferieuge, og hvad man skal være opmærksom på ift. ferie, når man indgår kontrakt som familieplejer. Organiseringskonsulent Runa Adriane Larsen leder os trygt gennem webinaret.

For at se denne video skal du give tilladelse til de nødvendige cookies.
Giv tilladelse her

Webinar for plejefamilier om arbejdsskade

Syg af arbejdet som plejefamilie? Som familieplejer er du omfattet af arbejdsskadeloven. Men er det en arbejdsskade, hvis et plejebarn bliver fjernet med dags varsel? Er det en arbejdsskade, hvis du kommer til skade, når du slår græs sammen med dit plejebarn? Hvilke tilbud har Socialpædagogerne om hjælp, når arbejdet som plejeforælder bliver svært? Og hvad skal du være opmærksom på i forhold til dokumentation, hvis du er psykisk eller fysisk belastet i dit arbejde som plejeforælder?

Det og meget mere vil jurist i arbejdsskadeteamet, Eva Schramm, gøre os klogere på, når vi kommer omkring typiske arbejdsskader, muligheder for økonomisk erstatning og vigtig dokumentation for arbejdsskade.

For at se denne video skal du give tilladelse til de nødvendige cookies.
Giv tilladelse her

Kørsel til coronatest: Sådan skal du honoreres som plejefamilie

Er du plejefamilie for et anbragt barn, er det meget sandsynligt, at du skal sikre, at barnet bliver testet for corona.

I denne video fortæller jurist, Cathrine de Voss, fra Socialpædagogernes Landsforbund, hvordan du skal honoreres for denne opgave.

Gode råd:

  • Tjek retningslinjer for, hvad omkostningsbeløbet skal dække
  • Tag kontakt til anbringende kommune, og afklar honorering på forhånd
Bliv medlem