Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu
SP_ViEr_Kongres_Black_560.jpg

Verne Pedersen

Vi skal handle på social uretfærdighed.

Genopstiller som 2. forbundsnæstformand.

– Troen på arbejdsfællesskabets styrke har jeg med mig hjemmefra takket være min mor, som var ufaglært fabriksarbejderske og tillidsrepræsentant. Der er dog flere oplevelser, som har banet min vej til Socialpædagogerne. Jeg har som socialpædagog mødt mange udsatte børn, unge og familier og oplevet, hvordan god socialpædagogik kan gøre en forskel. De samme oplevelser har også givet mig indsigt i, hvor ulige og til tider uretfærdigt vores samfund kan være. Det har givet mig lyst til at udvikle og styrke socialpædagogikken gennem fagpolitisk arbejde samtidig med, at vi i Socialpædagogerne også har fokus på socialpolitikken.

Fortæl om en oplevelse, der viser noget, du er stolt over:
– Da jeg fik beskeden om, at regeringen vil give socialpsykiatrien et løft med Psykiatriplan II, rejste hårene sig faktisk på mine arme. Det har vi kæmpet så benhårdt for. Jeg ved godt, at psykiatriplanen ikke løser alt. Men når vi som organisation så tydeligt kan se vores aftryk og holdninger afspejlet i politiske aftaler og ny lovgivning, bliver jeg både stolt og glad.

Hvad er dine mærkesager for næste kongresperiode?
– Jeg glæder mig til at udvikle organisationen i tæt samspil med medlemmerne gennem projekt ’Vi er Socialpædagogerne’. Og så vil jeg fortsat have fokus på udsatte børn og unge, ledere og arbejdet med at formidle den socialpædagogiske faglighed. Der sker utroligt meget på socialområdet i disse år, og vi skal være vakse ved havelågen og deltage aktivt og til tider kritisk i denne udvikling.