Gå til indhold
Tilbage til job

Tilbudsleder til botilbud & børne og ungehjemmet Frejas Have

Vil du stå i spidsen for et specialiseret tilbud med stor betydning for psykisk sårbare unge kvinder – og være med til at skabe et leveværdigt liv for dem? Har du solid ledelsesfaglighed og lyst til at stå i krydsfeltet mellem høj faglighed, tydelig retning og stærke relationer?


Om Frejas Have 

Frejas Have er et godkendt botilbud og børne- og ungehjem beliggende ved Ullerslev på Fyn med plads til 15 unge i alderen 12–29 år – fordelt på tre huse. Vi er godkendt efter Barnets Lov §43 samt Servicelovens § 107. Vi er et specialiseret tilbud for unge kvinder med blandt andet:

  • tilknytningsforstyrrelser
  • personlighedsforstyrrelser, særligt EUP/borderline
  • opmærksomhedsforstyrrelser
  • erfaringer med omsorgssvigt og traumer
  • selvskade og selvmordsproblematikker

Vores tilgang er behandlings- og udviklingsorienteret med afsæt i dialektisk Adfærdsterapi (DAT) og miljøterapeutisk tilgang samt individuelle forløb med fokus på mestringsstrategier, stabilisering og uddannelses-/beskæftigelsesafklaring. Vi modtager ikke unge med aktivt misbrug af alkohol eller eu-foriserende stoffer eller med vedvarende, massiv udadreagerende adfærd.


Frejas Have holder til i en tidligere herregård i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand – med heste, dyr og rum til både ro, struktur og hverdagsliv. Her arbejder vi ud fra værdierne ligeværdighed, fællesskab og udvikling – i mødet med de unge, hinanden og vores samarbejdspartnere. Vi arbejder tæt sammen med kommuner, pårørende og relevante behandlingsinstanser og pædagogiske medar-bejdere i Frejas Have tilbydes fast supervision ved specialiseret ungepsykolog.

Om stillingen

Som tilbudsleder får du det overordnede ansvar for den faglige, personalemæssige og driftsmæssige ledelse af Frejas Have. Din vigtigste opgave er at sikre, at vi lykkes med vores kerneopgave: At skabe trygge, professionelle og udviklende rammer for psykisk sårbare unge kvinder – med respekt, tydelighed og håb som bærende elementer.


Du bliver en del af et lille, tæt ledelsesteam med administrerende direktør, faglige ledere og koordina-torer og har et tæt samspil med bestyrelsen. Du er den samlende daglige leder på tværs af afdelin-gerne. Dine ansvarsområder vil bl.a. være at:

  • stå i spidsen for personaleledelse, trivsel og arbejdsmiljø – og være tydeligt til stede i hverda-gen
  • være ansvarlig for høj faglig kvalitet i indsatserne, herunder implementering og forankring af DAT og øvrige metoder
  • være ansvarlig for stabil og ansvarlig drift og daglige arbejdsgange
    varetage dialog og forhandling med kommuner, socialtilsyn, Styrelsen for Patientsikkerhed m.fl.
  • være ansvarlig for økonomistyring, herunder fokus på belægning, budgetopfølgning og bære-dygtig ressourcetilrettelæggelse
  • være ansvarlig for rekruttering, introduktion og systematisk onboarding af medarbejdere
  • være ansvarlig for kvalitet i dokumentation, magtanvendelsespraksis, sundhedsfaglige proce-durer og efterlevelse af gældende lovgivning

Stillingen kræver, at du ubesværet kan bevæge dig mellem strategi og praktik – samt mellem udvik-lingsdagsordener og nærværende ledelse af medarbejdere og unge.

Vi leder efter dig, som:

  • har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse og dokumenteret ledelseserfaring inden for det socialfaglige område, evt. døgnområdet/børne- og ungehjem, botilbud eller be-slægtede specialiserede tilbud
  • har solid forståelse for Barnets Lov, Serviceloven, tilsynspraksis, arbejdsmiljølovgivning og kvalitetssikring
  • har erfaring med økonomi, planlægning og drift – og kan omsætte tal til tryg retning for organi-sationen
  • forstår kompleksiteten i målgruppen (EUP/borderline, selvskade, traumer) og kan stå roligt i følelsesmæssigt krævende miljøer. Du må gerne have kendskab til eller erfaring med DAT/mentaliserende metoder – eller er nysgerrig og villig til at lære det
  • har en tydelig, ordentlig og anerkendende ledelsesstil, der balancerer krav, omsorg og klar ret-ning
  • kan kommunikere klart, respektfuldt og gennemsigtigt – både internt og eksternt
  • trives i et værdidrevet miljø, hvor faglighed, etik og menneskesyn vægtes højt

Hos os får du:

  • en lederrolle med reel indflydelse på retning, kvalitet og kultur i et specialiseret tilbud i en hverdag med mening, hvor dine beslutninger har konkret betydning for unge menneskers liv
  • et engageret og dedikeret medarbejderteam, der ønsker tydelig ledelse og faglig sparring
  • korte beslutningsveje med stor handlefrihed – og forventninger til, at du bruger den
  • mulighed for kompetenceudvikling, fx DAT-efteruddannelse m.m.

Andet

Ansøgningsfrist: 11. januar 2026 Vi forventer at holde samtaler hhv. den 16. og 23. januar 2026.
Forventet tiltrædelse: 1. marts 2026

For yderligere information, er du velkommen til at kontakte Jan Thomsen, konsulent i MUUSMANN – tlf. 40 40 77 19

Læs mere om Frejas Have på www.frejas-have.dk

Om jobbet

Område
Kerteminde
Ansøgningsfrist
11. januar 2026

Kontaktperson

Konsulent i MUUSMANN

Jan Thomsen

Tlf. 40 40 77 19

Søg jobbet her
Bliv medlem