Gå til indhold
Tilbage til job

Pædagog til Midgården

Vi søger personale til et højt specialiseret 1:1 team på Midgården Vi har brug for pædagoger, der kan beskrive, tilrettelægge og arbejde i en strukturpædagogisk 1:1-indsats i samarbejde med blandt andet sundhedsfagligt personale. Midgården i sin helhed er et botilbud til borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Vi rummer også en mindre andel af højt specialiserede 1:1-indsatser for borgere med omfattende behov for skærmning som følge af fx eksekutive, autismerelaterede og/eller sanseintegrative udfordringer.


Du kan lære os bedre at kende i denne video.

Konkret skal du arbejde 1:1 med borgere, som har behov for

  • et struktureret og genkendeligt dagsprogram
  • kontinuerligt at blive forberedt og anvist passende adfærd
  • guidning og fysisk støtte til alle daglige gøremål og personlig hygiejne.

Vi er åbne for i samarbejde med de faglige organisationer og øvrige kollegaer i teamet at drøfte vilkår for arbejdstidstilrettelæggelse. Det væsentligste for os er, at vi skaber forhold, hvor borgerne trives og udvikler sig.

Vi har brug for dig...

...som formår at tilpasse din tilgang mentalt såvel som fysisk til borgernes aktuelle behov. Det kan du, fordi du aktivt, nysgerrigt og fordomsfrit sætter dig ind de særlige forudsætninger borgerne har, og fordi du har menneskelige kompetencer til at afstemme dit møde efter dette. 

Personligt har du ro og styrke til at fastholde indsatsen, også når det er svært for borgeren, men samtidigt formår du at tage selvstændige beslutninger om at skifte tempo eller metode, så snart du fornemmer, at det er nødvendigt. 

Du er kreativ og aktiv i arbejdet med borgeren, og du er vedholdende og systematisk i at fastholde arbejdet også over længere stræk. 

Vi tilbyder til gengæld...

...et fællesskab, hvor vi sørger for at klæde hinanden på, bl.a. gennem introduktionsprogrammer og kontinuerlig supervision. Vi anerkender og anvender forskelligheder aktivt. For eksempel ved at afsætte formel tid til de opgaver, vi er ansvarlige for. Vi prioriterer og afsætter ressourcer til at drøfte, tilpasse og udvikle vores indsats og tilgang ved ugentlige møder. 

Vi er fagligt ambitiøse, og mange af os har efteruddannelse, som anvendes både i vores daglige pædagogiske indsats og til at kvalificere vores arbejde på tværs af teams. 

Vi forventer...

...at du kan formidle dine daglige observationer og refleksioner på skrift, så det er et krav, at du kan skrive på dansk.

Du skal være i besiddelse af gyldigt Kørekort B (alm. bil), og der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Det formelle

Lønindplacering sker efter gældende overenskomst på området. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 07.00-22.30, og vi arbejder som udgangspunkt hver 2. weekend.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Deltid kan undtagelsesvis aftales.

Ansøgningsfrist 

Fredag den 30. juni kl. 12.00. 

Vi indkalder løbene kandidater ind til samtale.

Ansættelse snarest muligt.

Varighed: Fastansættelse
Stillingsbetegnelse: Pædagog
Ugentlig arbejdstid: 37 timer

Henvendelse vedr. stillingerne

Daglig leder Gitte Zoe Savannah Hovgaard tlf. 28 59 09 66.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Om jobbet

Ansøgningsfrist
30. juni 2024 kl. 12:00

Kontaktperson

Daglig leder

Gitte Zoe Savannah Hovgaard

Tlf. 28 59 09 66

Søg stillingen
Bliv medlem