Foreningen Hugs & Food – værested for hjemløse søger socialarbejder til barselsvikariat på fuldtid
Hos Hugs & Food – værested for hjemløse søger vi en kompetent kollega til et barselsvikariat fuldtid. Så hvis du er uddannet pædagog, evt. nyuddannet, eller har en anden relevant uddannelse, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Værestedets åbningstid er alle hverdage kl. 10.00 -15.00 og forventet arbejdstid er mandag til fredag kl. 8.30 – 16.30 men der kan forekomme varierende arbejdstider.
Hugs & Foods målgruppe er mennesker der befinder sig i hjemløshed og som kæmper med alvorlige problemstillinger som psykiske lidelser, afhængighed og dårligt helbred. Mange lider af social isolation og mangler et netværk eller nære relationer i deres liv. Hugs & Food tilbyder alle hverdage et gratis og nærende måltid og professionel hjælp til diverse problemstillinger. Derudover tilbydes brugerne sikker opbevaring af deres ejendele i aflåste skabe, bad, hjælp til egen omsorg og tøjvask.
Med en travl hverdag og en mindre personalegruppe bestående af to uddannede socialarbejdere, tre brugere i arbejde og syv engagerede frivillige, kommer du derfor til at indgå i vores sociale tilbud til gæsterne bl.a. med fokus på relationsarbejde.
Det er afgørende at du trives med at arbejde selvstændigt samtidig med, at du indgår i en kultur, hvor vi som kollegaer hjælper hinanden og løfter arbejdsopgaverne i flok. Det er derfor også vigtigt, at du kan bevare overblikket i pressede situationer, og at du er god til at prioritere arbejdsopgaver i en hektisk hverdag.
Du kommer til at arbejde med dedikerede kollegaer, der værdsætter høj faglighed og et godt kollegaskab. Som medarbejder får du en hverdag som er omskiftelig og dagene er aldrig ens og du får en arbejdsplads, hvor der er mulighed for indflydelse på den pædagogiske udvikling og brugerinddragende projekter med fokus på det fælles tredje.
Som én af tre socialarbejdere kommer du bl.a. til at arbejde med:
- En varierende hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver og frihed til at sætte dit eget præg på din arbejdsdag
- Relationsarbejde med den enkelte bruger, også som en slags kontaktpersonsrolle
- Hjælp og støtte til akutte problemer, skadesreducerende indsats, samt mere langsigtede indsatser
- Koordinere tværfaglige indsatser med samarbejdspartnere
- Følgeopgaver/bisidderopgaver og besøg f.eks. ved hospital, psykiatri eller fængsel
- Et bredt indblik i og indflydelse på udviklingsprocesserne i organisationen
- Et bredt netværk i NGO-branchen samt på det socialfaglige område
Og vi forventer, at du:
- Er Anerkendende og tålmodig og har lyst til at støtte mennesker i svære livspositioner
- Selvstartende, proaktiv og opsøgende
- God til at samarbejde både med kolleger og eksterne samarbejdspartnere
- Motiveret af at samarbejde med frivillige og forstår arbejdet i en NGO
- Er mødestabil og struktureret i dit arbejde
De praktiske ting
Det daglige arbejdssted er Turesensgade 21, kld. 1368 Kbh. K
Du kan finde ud af mere om Hugs & Food på vores hjemmeside www.hugsandfood.com
Samtaler forventes afholdt i uge 13.
Løn fastsættes efter kvalifikationer.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Marie Glad på tlf. 53 85 88 90 eller e-mail: marie@hugsandfood.com
OBS. Da vi har en travl hverdag med sårbare brugere, frabeder vi os, at interesserede ansøgere møder uanmeldt op ved værestedet
Hugs & Food kan oplyse, at:
- der kan blive indhentet referencer
- ansættelse vil ske med en prøvetid på tre måneder
- ansættelsen er midlertidig i et barselsvikariat
Ansøgningsfrist: 22.03.26 kl. 12 med ansættelse hurtigst muligt dog senest 01. maj 2026.
Om jobbet
- Område
- København
- Ansøgningsfrist
- 22. marts 2026 kl. 12:00
Kontaktperson
Marie Glad
Tlf. 53858890