Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Mit faglige fokus: Jeg er døvblinde børns talerør til omverdenen

Børn med sansetab er i risiko for at blive isolerede og misforståede, hvis de mangler kommunikationsværktøjer. Derfor bruger socialpædagog Angelika Due Sørensen hænderne og den døvblinde-pædagogiske tilgang til at give børnene tryghed, selvtillid og en nøgle til at danne nye venskaber

Sara Marie Dynesen

20. nov 2023
PA050085.jpg
Fagligt fokus

Angelika Due Sørensen

Uddannet socialpædagog i 2017. Har de seneste seks år været ansat på Geelsgårdskolens Spor 3. Geelsgårdskolen er en folkeskole for børn med svære funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk og sansemæssig karakter.

Hvad er dit faglige fokus?

Grundstenen i mit pædagogiske arbejde er den døvblinde-pædagogiske tilgang. Jeg er primærpædagog for to børn, der begge har en hjerneskade, er sansesensible og mangler en af deres fjernsanser. Den ene er funktionelt blind, den anden mangler hørelsen. Børnene har ikke udviklet talesprog, så det er min opgave at introducere hænderne som kommunikationsmiddel og det fælles tredje til at opleve noget sammen. Tilgangen handler om, at pædagogen skal tilpasse sig barnet, så vi skal møde dem, hvor de er. Jeg bruger hænderne til at italesætte alt, der sker omkring dem, og jeg er deres talerør til omverdenen.

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have?

Det er vigtigt for at give børnene en forståelse af, at de kan føle sig trygge, set og hørt og få livskvalitet, men også at de kan noget selv. Jeg giver dem strategier til at udforske verden, og til at tilegne sig informationer. Det er vigtigt, for vi vil gerne undgå at de bliver isolerede, og det er der en risiko for, når man mangler en fjernsans.

Børnene ville være afskærmet fra verden uden mig. Jeg arbejder med en dreng, der kan høre, men når al hans information kun kommer ind via hørelsen, så kan vi jo kun stille spørgsmålstegn til, hvordan hans indre verden ser ud, og hvilke begreber han danner sig omkring det, han hører. Hvordan ved man eksempelvis, hvad en boremaskine er, hvis man ikke får lov at røre ved den med hænderne? Så det er min opgave at italesætte, at det er en boremaskine, og hvis muligt føre barnet hen til sanseinputtet.

Giv et eksempel fra din hverdag, hvor din faglighed gjorde en forskel:

Jeg arbejder med en funktionelt blind dreng, som er 10 år gammel. Han er meget sensitiv, så det seneste år har vi haft stort fokus på ikke at røre hans hænder uden videre. I stedet laver vi små, kendte aktiviteter, så han kan blive tryg ved at bruge sin hånd. Han kan godt lide sangen 'Se min kjole', og den har vi ændret til 'Mærk min kjole'. Vi synger sangen, mens vi giver ham små puder med forskellige taktile overflader på, og nu tager han selv initiativ til at mærke. Vi har lavet den samme øvelse i forskellige aktiviteter, og nu er vi nået dertil, hvor han gerne vil kommunikere ved at bruge min hånd, og selv søger den. Det har han ikke villet før, men det vil han nu. Han har også fået en rigtig god ven, som han tør røre ved. Det er svært at få venner, når man ikke kan se og ikke tør røre ved andre. Så han har rykket sig rigtig meget.

Hvilke faglige overvejelser har du, når du laver aktiviteter med ham?

Jeg tænker på sanserne, og på at han er meget sensitiv. Jeg skærmer ham af, skaber trygge rammer og tager udgangspunkt i noget, han kender i forvejen, så det hele ikke er nyt og farligt. Jeg overvejer også, hvor han er i sin udvikling. Selvom han har et udviklingshandicap og er på et tidligt udviklingstrin, så er han også en stor dreng, der gerne vil kunne noget selv, og have indflydelse på, hvad der sker omkring ham.

Med udgangspunkt i ham tænker jeg på, hvordan jeg kan skabe muligheder og give ham succesoplevelser. Han skal føle, at han er en medskabende del af den aktivitet, vi laver, og ikke at han bare er med, fordi jeg siger, han skal. Jeg tager altid at udgangspunkt i hans succesoplevelser. Han skal være stolt af sig selv, og han skal vide, at han godt kan.

Hvilke redskaber eller viden kan du ikke undvære i dit arbejde?

Videoanalyser spiller en stor rolle i samarbejdet med mine kolleger. De kommunikative udspil hos børnene kan være så små, så tit ser vi dem ikke, når vi sidder overfor barnet. Når vi filmer, får vi øje på alt muligt bagefter, så det er et megavigtigt redskab. Når vi prøver nye ting af, er det rigtig vigtigt, at vi alle sammen kigger på det, og deler vores erfaringer med hinanden på arbejdspladsen, for vi har alle sammen fokus på forskellige ting. Hvor jeg kigger meget på hænder, er der eksempelvis andre, der kigger på ansigtsmimik.


Hvad er DIT faglige fokus? Har du eller en kollega et fagligt fokus, som vi skal fortælle om? Så send endelig en mail med en kort beskrivelse til kommunikationskonsulent Frederikke Halling Hastrup på frh@sl.dk