Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Mentalisering giver håb til udsatte børn

Omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge har svært ved at mentalisere. Men det er der råd for, forsikrer Janne Østergaard Hagelquist, der er ekspert i børnepsykologi. På konferencen ’Læring og Mestring’ fortæller hun, hvordan de kan lære det

Lea Holtze / Foto: Colourbox

27. sep 2017
CB_to-drenge-paa-trappeB.jpg

Hvorfor begyndte du at arbejde med mentalisering?

– Da jeg for omkring ti år siden begyndte at læse om mentalisering, blev jeg meget begejstret. Blandt andet fordi der her var en teori, der gav håb til omsorgsvigtedes og traumatiseredes udviklingsmuligheder. Jeg var som psykolog på det tidspunkt frustreret over ofte at blive mødt med, at traumatiserede børn var uden for behandlingsmæssig rækkevidde, eller at de var for tidligt skadede til at kunne udvikle sig.

– Dét, der tiltalte mig ved mentaliseringsteorien, var også, at det var en teori, der samlede al den nye viden om omsorgssvigt, traumer, hjernen, udviklingspsykologi, behandling og læring. Siden da har der vel nærmest været et paradigmeskift i forståelsen af omsorgssvigtede og traumatisere børn. Det har for mig at se været berigende for feltet.

Hvorfor er mentalisering vigtigt, når vi taler om udsatte børn og unge?

– Børn, der har været udsat for traumer udvikler en skrøbelig mentaliseringsevne, som let bryder sammen. De har i højere grad end andre brug for at blive mødt mentaliserende – også selvom man intuitivt ofte kan reagere med at lukke ned for sin forståelse af børnene, fordi deres adfærd kan være så uhensigtsmæssig.