Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Guide: Bliv klogere efter en magtanvendelse

Som socialpædagog gælder det om at undgå magtanvendelser – men hvad gør du, når det stik mod intentionen alligevel er sket? Her får du 7 gode råd

Maria Rørbæk / Foto: Sofia Busk

25. feb 2021
Kristina Vang Jensen01_1128x600.jpg

Hver gang du som socialpædagog har følt dig nødsaget til at anvende magt over for et anbragt barn, bør du spørge dig selv: Var der noget, jeg kunne have gjort anderledes? Måske lang tid før selve magtanvendelsen fandt sted. Sådan siger konstitueret tilsynschef i Socialtilsyn Hovedstaden, Kristina Vang Jensen, der her giver 7 råd til at drage læring ud af en magtanvendelse.

1. Hav fokus på tidlig forebyggelse

Efter en magtanvendelse er det vigtigt at have fokus på, hvad der gik forud – for magtanvendelsen skulle måske være forebygget længe inden, den fandt sted. Havde der fx tidligere været tegn på, at barnet var uroligt? Var der sket en forandring i barnets liv, som fik betydning for magtanvendelsen? Er der noget i hverdagen og strukturen på anbringelsesstedet, der var med til at gøre barnet udadreagerende?

2. Spørg det barn, der blev udsat for magt

Når der er faldet ro på situationen, er det vigtigt at tale med det barn, der blev udsat for magtanvendelsen. Hvordan oplevede barnet situationen? Og hvad tænker barnet selv, at der kan gøres for at undgå noget tilsvarende i fremtiden? Man skal undgå at give barnet dårlig samvittighed, så det føler, at det selv var skyld i magtanvendelsen, men spørge med henblik på at kunne gøre noget anderledes i fremtiden. Et konkret eksempel på resultatet af en samtale kan fx være et barn, der siger: ’Mange dage er det OK, at du siger, jeg skal gøre rent – men når jeg lige er kommet hjem fra min mor og er træt og ked af det, kan jeg ikke klare, at du stiller så mange krav. Så bliver jeg vred.’

3. Tal også med vidnerne

Det er også vigtigt at have fokus på de andre børn på anbringelsesstedet, der har været vidner til magtanvendelsen. Både for børnenes egen skyld, fordi de kan have behov for at få bearbejdet oplevelsen – og fordi de måske også har vigtige input til forebyggelsen. Spørg fx: Hvad oplevede du? Hvis du var den voksne, hvad ville du så have gjort? Hvordan tror du, situationen kunne være undgået?

4. Del viden og refleksioner med kollegaerne

Magtanvendelser må ikke være tabu. Det er meget vigtigt med kollegial sparring. Ofte er nogle kollegaer bedre end andre til at støtte et bestemt barn og undgå magtanvendelse. Tal åbent om, hvad denne kollega gør. Og skab en kultur, hvor det er tilladt at sige: ’I den situation ville jeg have gjort sådan og sådan.’

5. Der er ingen universalløsning

Det er helt individuelt, hvordan magtanvendelser skal forebygges over for det enkelte barn – og der kan være behov for vidt forskellige tiltag. I et tilfælde kan det handle om at lave et skift, så personalet bytter roller, hvis en situation er ved at eskalere. I et andet tilfælde gælder det om at være på forkant og vise ekstra omsorg, hvis et barn fx virker uroligt. I et tredje tilfælde handler det fx om den fysiske indretning på anbringelsesstedet og hvem, der har værelse ved siden af hvem.  

6. Overvej om I bruger de rigtige metoder

Hvis der er mange magtanvendelser på et anbringelsessted, kan der måske være behov for at bruge andre socialpædagogiske metoder. Low Arousal er fx ofte rigtig godt til at forebygge magtanvendelser.

Lyt til Socialpædagogernes podcast om Low Arousal

7. Se magtanvendelser i helikopterperspektiv

Prøv også at hæve blikket fra den enkelte magtanvendelse og se det samlede billede af magtanvendelser på et anbringelsessted. Er der et mønster, så der fx opstår særligt mange magtanvendelser på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer? Og kan den viden bruges til at gøre noget anderledes? Et konkret eksempel kan være, hvis der sker særligt mange magtanvendelser om mandagen, hvor børnene har været hjemme på weekend – og hvor der derfor kan være behov for mere personale.