Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Jeg har altid været draget af fugleungerne

Han har fulgt anbringelsesområdets udvikling gennem det meste af et arbejdsliv. Efter 35 år som socialpædagogisk leder er Flemming Nymand Brøsen i dag specialiseret plejefar for unge med massive omsorgssvigt. I det job føler han sig heldig – over at være med til at lære en vingeskudt ung at flyve selv

Lea Holtze / Foto: Nils Lund Pedersen

31. okt 2023
Flemming Nymand Brøsen, specialiseret plejefar.png
Fagligt fokus
Fra 2014 til 2021 skete der et fald i antallet af generelt godkendte plejefamilier på 17 pct. Plejefar og socialpædagog Flemming Nymand Brøsen har klare bud på, hvorfor.

Det er en fantastisk glæde at vinke farvel, synes Flemming Nymand Brøsen.

Det var det også den dag, han gav ’Emil’ et stort knus og sendte ham ned ad vejen. Med sig havde Emil 10. klasses afgangs­eksamen, en lærlingekontrakt hos den lokale murer – og troen på, at der også var en plads til ham her i livet.

– Jeg har altid været draget af ’fugleungerne’. Dem, der har haft en svær start på livet. For de kan også lære at flyve og få en smuk fjerpragt. Når vi har hjulpet dem med det, er det sindssygt dejligt at sende dem videre, siger Flemming med et mildt smil og læner sig tilbage i stolen.