Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Faglige perspektiver ved inddragelse af velfærdsteknologi

Et følgeforskningsprojekt, der undersøger nye og uforudsete muligheder ved inddragelse af velfærdsteknologi i det faglige arbejde i bo- og aktivitetstilbud for borgere med udviklingshæmning, har særligt fokus på, hvordan velfærdsteknologierne påvirker medarbejdernes arbejdstilgange

ANNA MARIE LASSEN, LEKTOR OG PH.D. OG SANNE HEIDEMANN-LEHMANN, ERGOTERAPEUT & MASTER I REHABILITERING OG NADIA BERITH LANGAGERGAARD, PROFESSIONSHØJSKOLEN UCN & PÆDAGOGUDDANNELSEN AALBORG

20. jan 2023
Kronik.png

Introduktion og baggrund

De skandinaviske lande oplever en udvikling i demografien, hvor der bliver flere ældre, og hvor de ældre lever længere (Manuscript, 2010). Samtidig reduceres arbejdsstyrken med færre sundhedsprofessionelle (Serban, 2012). Denne udvikling sætter velfærdsstaten under pres, og det vil i højere grad kræve en effektivisering hos fx kommunerne for at opretholde serviceniveauet (Länsisalmi et al., 2006), da befolkningen forventer en fastholdelse af kvaliteten i pleje- og træningsydelserne (Soendergaard, 2016).

En af måderne, hvorpå kommunerne imødekommer dette på, er implementering af velfærdsteknologiske løsninger (Soendergaard, 2016; Thakur, Hsu og Fontenot, 2012). Test og implementering af velfærdsteknologi i de danske kommuner har som udgangspunkt et bestemt formål, nemlig at understøtte det, som betegnes som de tre bundlinjer. Det betyder, at velfærdteknologierne bliver evalueret på baggrund af, i hvilken grad de understøtter:

  • Den borgeroplevede kvalitet (understøtter udførelse af hverdagsaktiviteter selvstændigt).
  • Den medarbejderoplevede kvalitet (fysiske og psykiske arbejdsmiljø).
  • Den organisatoriske kvalitet (udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer).

Velfærdsteknologierne vurderes derfor oftest i kommunerne med udgangspunkt i et eller flere forudbestemte formål og en fast evalueringsstrategi (Moser og Thygesen, 2019). Men når velfærdsteknologierne møder praksis, sker der oftest noget uforudset, der både kan erfares som muligheder og udfordringerne hos medarbejderne, som er dem, der skal have teknologierne til at fungere i praksis.

Netop de uforudsete faglige muligheder ved velfærdsteknologien er, hvad dette følgeforskningsprojekt har fokus på. Der er behov for at undersøge, om velfærdteknologierne kan anvendes på nye og andre måder. Og om velfærdsteknologierne kan understøtte medarbejdernes faglige arbejde således, at teknologierne er med til at forbedre kvaliteten af det faglige arbejde, som den enkelte medarbejder udfører. Ligeledes er der brug for at undersøge, om velfærdsteknologierne kan være medvirkende til at udvikle de ydelser, som medarbejderne leverer. Et andet perspektiv kunne også med fordel undersøges nærmere. Nemlig om velfærdsteknologierne i det professionelle arbejde kan være medvirkende til at understøtte det, som kan betegnes som medarbejdernes arbejdsglæde.