Artboard 1 no disagree x error
Skift site

En investering i faglighed og arbejdsmiljø

For Sila Henvig er supervision helt afgørende. Hun arbejder som socialpædagog i socialpsykiatrien i Roskilde – og oplever, at regelmæssig gruppesupervision både er med til at modvirke forråelse og magtesløshed – og skabe et bedre liv for borgerne

Maria Rørbæk / Foto: Sofia Busk

04. aug 2021
Sila Henvig01_1128x600.jpg
Fagligt fokus
Socialpædagog Sila Henvig mener, at supervision fremmer et bedre arbejdsmiljø. – Det giver samhørighed, fordi vi alle sammen sidder i et trygt rum og arbejder med det, der er svært – og det, vi kan gøre, siger hun.

’Da jeg mødte dig, virkede du som en psykopatisk møgkælling.’

Sådan sagde Ole, en af brugerne på bostedet Hyrdehøj, for nylig til socialpædagog Sila Henvig. Umiddelbart var det ikke noget, hun tog sig særligt af, for hun har oplevet langt værre tilråb som fx: ’Jeg fucking smadrer dig!’

Men alligevel.

– Hvem har lyst til at blive opfattet som en psykopatisk møgkælling? Det var ikke, fordi det som sådan var en slem episode, og jeg har stået i tilsvarende situationer mange gange før. Men det betød meget for mig, at jeg efterfølgende kunne fortælle om det til en supervision. Her blev min oplevelse sammen med nogle af de andres observationer brugt som afsæt for en fælles, faglig refleksion over, hvordan vi bedst kan hjælpe Ole, når han meget hurtigt dømmer andre mennesker, fortæller Sila Henvig.