Demens og udviklingshæmning - Om et udviklingshæmmet menneskes liv fra udvikling til afvikling

Indhold

Hæftet indeholder fortællingen om Toves liv med udviklingshæmning og den demens, som sidenhen er opstået, og er en del af i alt seks hæfter, der sætter fokus på mennesker med udviklingshæmning kombineret med anden diagnose. 

Tove har Downs Syndrom og har levet et langt og indholdsrigt liv, som efterhånden er blevet forandret af en tiltagende demens, som hyppigere rammer i en tidligere alder blandt mennesker med Downs Syndrom end blandt befolkningen i sin helhed. Fortællingen om Tove giver indsigt i de symptomer, der ofte gør sig gældende for målgruppen og beskriver et professionelt behandlingsforløb, der tager højde for kombinationen af såvel Downs Syndrom og demens. Det danner endvidere udgangspunkt for oplysning og vejledning om mennesker i tilsvarende situationer og det professionelle arbejde med målgruppen.   

Metode

Toves personlige historie om livet med Dowms Syndrom og en senere udvikling af demens, giver indsigt i symptomer og særlige kendetegn ved mennesker i denne situation. Toves historie danner samtidig udgangspunkt for oplysning om og vejledning til at yde en professionel behandling for mennesker i denne situation.  

Konklusion

Den gennemsnitlige levealder blandt udviklingshæmmede er øget og dermed følger en hyppigere forekomst af aldersrelaterede sygdomme, herunder demens. Demens er ikke en entydig diagnose og kan give sig udslag på forskellige måder hos såvel udviklingshæmmede og befolkningen i sin helhed. For mennesker med udviklinghæmning er det dog væsentligt særligt at bemærke sociale ændringer, da demensen ikke tydeligt giver sig til kende ved intellektuelle vanskeligheder, som i forvejen gør sig gældende for mennesker med udviklingshæmning. Demensen er således vanskeligere at få øje på hos mennesker med udviklinghæmning og det er derfor afgørende at være særligt opmærksom på ændringer i funktionsniveau og adfærdsmønstre. Det anbefales at benytte demensskemaer løbende fra omkring 40 års alderen for således at spore eventuelle forandringer i adfærd og rutiner.