Low Arousal
Bo Hejlskov Elvén: Sådan arbejder du med Low Arousal
Low Arousal handler om at have en ikke-konfronterende tilgang til at håndtere svære situationer, og forebygge, at de opstår. I denne artikel får du neuropsykolog Bo Hejlskov Elvéns gode råd til at arbejde med Low Arousal
29. oktober 2020
Forfatter: Mie Brandstrup
Foto: Pressefoto
Low Arousal kaldes også 'rogivende pædagogik'. Metoden har fokus på at forhindre og forebygge konflikter ved at give selvkontrol og mindske krav og forventninger:
- Det handler om ikke at provokere, ikke at stille et ultimatum, men altid sørge for, at der er en udvej. Og så handler det om at arbejde ud fra en respekt for de mennesker, vi arbejder med', fortæller Bo Hejlskov Elvén i Socialpædagogernes podcast om Low arousal.
Lyt til podcasten om Low arousal her:
Bo Hejlskov Elvén er neuropsykolog, underviser og forsker og har i mange år arbejdet med håndtering af problemsituationer i socialpædagogisk arbejde og forebyggelse af vold. I podcasten deler han ud af sin viden om emnet, og her kan du læse om de vigtigste redskaber til at arbejde med Low arousal:
Drop lydighedspædagogikken:
Low Arousal handler grundlæggende om respekt for de mennesker, vi arbejder med. Om ikke at lade sig provokere, ikke at stille ultimatum og sørge for, at der altid er en udvej for borgeren til at vælge den rigtige løsning.
’Mennesker opfører sig ordenligt, hvis de kan’. Hvis man tænker på den måde, får man et livssyn, hvor mennesker som udgangspunkt gør deres bedste. Det betyder også, at når såkaldt problemadfærd opstår, så må vi se på rammerne og de pædagogiske metoder.
Hav det rigtige niveau af krav og forventninger:
Hvis et menneske fx ikke er i stand til at sidde stille og spise sammen med andre, må vi lade være med at blive ved med at have en forventning om, at det er muligt. Vi skal også huske på, at stressfølsomhed skifter over tid, og det er vigtigt, at vi som fagpersoner sørger for at justere vores krav og forventninger, så de passer til den situation, borgeren befinder sig i.
Håndter, evaluer, og forandr:
Kig på de svære situationer fase for fase. Hvad var årsagen til, at situationen opstod, og hvor stillede vi som fagpersoner for høje krav? Hvordan agerede du selv i situationen? Forsøgte du at aflede, og hvordan var dit kropssprog og stemmeleje? Fik du hjulpet borgeren tilbage i selvkontrol? Og vigtigst af alt: hvad kan I som fagpersoner gøre for at sikre, at situationen ikke opstår igen. På den måde får man en systematisk tilgang til konfliktsituationer.
Tre grundlæggende principper i Low Arousal
Ansvarsprincippet: den, der tager ansvar, kan påvirke:
Hvis vi tror, at mennesker som udgangspunkt gør deres bedste, må vi som fagpersoner tage ansvar for at påvirke de mennesker, vi arbejder med. Ellers øger vi risikoen for konflikter, vold og magtanvendelser. I stedet for at se på en borger som udadreagerende, må vi i stedet tænke på, at det er en borger, der har svært ved at styre sin arousal. Det kan vi hjælpe med at ændre på gennem rammer, struktur og pædagogiske værktøjer.
Kontrolprincippet: den, der har kontrol over sig selv, kan samarbejde:
Hvis et menneske mister kontrol over sig selv og sine handlemønstre i en svær situation, opstår der uhensigtsmæssig adfærd. Så hvis en konfliktsituation er ved at opstå, må man som fagperson hjælpe borgeren til at genvinde kontrollen for eksempel gennem afledning.
Princippet om affektsmitte:
Mennesker bliver påvirket af følelser omkring dem. Det gør sig særligt gældende for de mennesker, vi arbejder med i socialpædagogikken. Derfor gælder det om at have en pædagogisk hverdag, hvor man er så rolig og afdæmpet som muligt.
Kilde: Bo Hejlskov Elvén