KRAP
Få overblik over borgerens ressourcer, udfordringer og mestringer – med et enkelt skema
KRAP er en af de mest udbredte tilgange på det socialpædagogiske område. Her dykker vi ned i et af metodens centrale redskaber: ”Kognitiv sagsformulering” – bliv skarp på, hvordan du bruger det til at få overblik og retning i din indsats med borgerne
12. marts 2026
Forfatter: Frederikke Halling Hastrup
Foto: Mads Christian Heede
En af de mest udbredte metoder på det socialpædagogiske område er KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis.
KRAP er en evidensbaseret tilgang til at fremme menneskers styrker, trivsel og udvikling – og i denne episode dykker vi ned i et af de helt centrale værktøjer fra metoden: Kognitiv sagsformulering.
Kognitiv sagsformulering er et skema, der hjælper fagpersoner med at samle og strukturere viden om en borger.
Skemaet består af fem felter:
- Fakta
- Grundtanker
- Mestring
- Positive påvirkninger
- Udfordringer
Tilsammen giver felterne et overblik over både de forhold, der styrker borgerens trivsel, og de situationer eller mønstre, der kan skabe vanskeligheder i hverdagen.
LYT OGSÅ: Vil du vide mere om KRAP? Lær tilgangen at kende her
Når du og dine kolleger arbejder systematisk med at beskrive både ressourcer, udfordringer og måder at håndtere svære situationer på, bliver der skabt en mere nuanceret forståelse af borgerens situation.
Og det bliver lettere at tilrettelægge en socialpædagogisk indsats, der tager udgangspunkt i borgerens perspektiv.
Find og download alle skemaer fra KRAP ved at klikke her
Medvirkende: Christina Bork Vangsgaard, socialpædagog og socialfaglig koordinator på Center for Botilbud i Kolding Kommune – og Lene Metner, psykolog og indehaver af PsykologCentret.
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd
Redaktør: Frederikke Halling Hastrup
Lyt i din podcast-app
- Lyt og følg podcasten i Spotify eller på Podimo
- Har du en Iphone? Lyt og følg podcasten i Apple Podcasts
- Har du en Android? Lyt og følg podcasten i fx Podbean eller på YouTube