Gå til indhold

Seksualitet

Let’s talk about sex! Få seksualitet øverst på dagsordenen – og forebyg overgreb

Over to år er socialpædagogerne i botilbuddet Generationernes Hus som en del af Århus kommunes Voksen, Job og Handicap blevet klædt på til at bryde tabu og forstå borgernes seksuelle udtryk og adfærd. Se, hvordan de har grebet det an trin-for-trin

5. februar 2026

Artikel
Oplever du også at skulle støtte borgere, når der er knas med kærligheden – eller spotte og håndtere seksuelle overgreb og krænkelser? Få inspiration til arbejdet her.

Forfatter: Lea Holtze

Foto: Tor Birk Trads

Prøv at tænke tilbage på den seksualundervisning, du modtog i folkeskolen. Husker du også tilbage på den med gru?

Så prøv at forestille dig, hvordan de unge og voksne, du arbejder med som socialpædagog, er blevet klædt på til at håndtere seksualitet?

– Det kalder på en specialviden, som der i hvert fald ikke fandtes hos os i forvejen, siger Nick Christensen, der er socialpædagog og afdelingsleder i Generationernes Hus i Aarhus – et botilbud til unge voksne med udviklingshandicap.

– I arbejdet med mennesker er seksualitet et helt vitalt emne. Det kan godt være, at de unge, der bor her, skal lære at vaske op, gå på arbejde og være i fællesskaber. Men de er også mennesker med kærester, drifter og tvivl om kønsidentitet. Der opstår konflikter, når de ikke bliver forstået i deres udtryk. Og de kan blive drevet af en lyst uden at forstå andres signaler. Derfor er opmærksomhed på og specialviden om seksualitet helt afgørende. 

Lyder det genkendeligt? Så kan du sikkert drage fordel af de erfaringer, Nick Christensen og hans medarbejdere har gjort sig. 

LÆS OGSÅ: Bryd berøringsangsten: Her er 7 tips til at tale trygt om seksualitet

Seksualitet: En vigtig opgave for socialpædagoger

Over to år er socialpædagogerne i Generationernes Hus, som en del af Aarhus Kommunes Voksen, Job og Handicapområde, blevet klædt på til at bryde tabu og forstå borgernes seksuelle udtryk og adfærd. Både for at kunne yde den rette støtte, når der er knas med kærligheden, og for at kunne opspore og håndtere seksuelle overgreb og krænkelser. 

På tværs af kommunen blev ledere og medarbejdere sendt på efteruddannelse i seksuel sundhed og håndtering af seksuelle overgreb, så alle arbejdspladser havde en ”ekspert” ved hånden. Fra Generationernes Hus var det socialpædagog Lærke Vestersager, der blev sendt af sted.

– Det blev tydeligt for mig, at de unges seksualitet var en opgave for os. De unge, der bor her, er lige så sensuelle som alle andre og fornemmer i endnu højere grad stemninger og følelser, som de kan have svært ved at sortere i. De kan mistolke deres omverden og blive mistolket. Vores hverdag er ikke præget af overgreb og krænkelser, men vi skal vide, hvordan vi forholder os til deres spirende seksualitet, siger hun. 

Mere og andet end sex

Lærke Vestersagers opgave blev at bringe viden og værktøjer med hjem til arbejdspladsen og implementere den i praksis. 

Her blev de for det første bevidste om, at seksualitet handler om meget andet end sex. Og frem for at seksualisere de unges adfærd, blev de i stand til at se bag om den.

– En ung fyr ville fx ofte kramme, og blev han afvist, blev han meget nærgående. Vi spurgte os selv, hvad det var for et signal, han udsendte. Kunne det have karakter af noget følelsesmæssigt, han skulle have hjælp med, der ikke var seksuelt betonet? Derfra kunne vi bygge bro til hjælp, siger hun og Nick Christensen tilføjer:

– Før ville vi måske have talt om sansestimuli eller behov for taktil berøring. Nu er seksualitet det ord, vi også ser på de unge med.

LÆS OGSÅ: Kender du tegnene på seksuelle overgreb? Se listen 

Kærestetid og ”Date mig nøgen”

I dag er de unges seksualitet en integreret del af socialpædagogernes faglige fokus i Generationernes Hus. Der er kærestepar i huset, der bliver talt om seksualitet og relationer, og der bliver set ”Date mig nøgen”. Og Lærke Vestersager og en kollega har etableret kærestetid for at hjælpe og støtte, når dialogen bliver svær. 

Samtidig er socialpædagogerne blevet opmærksomme på tegn på afvigelse – og dermed hvornår de skal reagere på en adfærd, som ellers kunne blive farlig.

– Uden det fokus ville der være optrappende konflikter og medarbejdere, der følte sig krænkede. I stedet er vi med til at nedsætte arousal og undgå konflikter, når vi ser bag adfærd og forstår, når et kram eller en kuglevest er nødvendig for at grounde, eller at vi skal have en seksualvejleder indover, siger hun.

Sådan gjorde de

Se, hvordan Generationernes Hus greb indsatsen an trin-for-trin:

Nr. 1.

Klare procedurer

Som en del af deres fokus på seksualitet blev der nedfældet en klar instruks ved seksuelle overgreb og krænkelser, som hele voksenhandicapområdet i Aarhus Kommune skal følge.

Nr. 2.

Efteruddannelse

På tværs af kommunen blev 100 medarbejdere og alle ledere sendt på efteruddannelse i seksuel sundhed og håndtering af seksuelle overgreb, så alle arbejdspladser havde en ”ekspert” ved hånden.

Nr. 3.

Temadag: Hvordan gør vi

Generationernes Hus holdt temadag, hvor medarbejderne drøftede seksuel sundhed – hvad det er, hvorfor det er en faglig opgave, og hvad retningslinjerne for arbejdet er. Desuden talte de om seksuelle overgreb og krænkelser hos borgerne – hvordan tegnene på det ser ud, hvad de juridiske rammer er, og hvordan man som medarbejder skal forholde sig ved mistanke. 

I dialogen om den faglige tilgang til seksuel sundhed og seksuelle overgreb tog de afsæt i en stribe dilemmaer, fx:

Anders bor i et bofællesskab. Anders bliver let forelsket i det kvindelige personale og har seksuelle fantasier om flere personaler. Ofte giver Anders seksuelle kommentarer til kvinderne, og især til deres påklædning. Personalet har forsøgt at tale med Anders om, at han ikke må kommentere på de kvindelige pædagogers bryster og numser, men Anders har svært ved at lade være. Hvad gør du?

Nr. 4.

Respekt for egne grænser

Seksualitet er privat og intimt for mange – for nogle endda skamfuldt og svært. Som en del af det skærpede fokus på seksualitet var det derfor vigtigt at have en dialog i personalegruppen om medarbejdernes egne grænser. Var det fx deres opgave at give kram på daglig basis? Og hvad betød de kram?

Nr. 5.

Adgang til seksualvejledere

Når der opstår en udfordring omkring borgernes seksualitet, som socialpædagogerne – eller borgeren selv – har brug for hjælp og støtte til, kan medarbejderne trække på kommunens fem seksualvejledere.

Seksualvejlederne er samlet i en taskforce som mødes hver 14. dag. Det skal gøre det lettere for medarbejdere og borgere at trække på deres viden og sikre faglig sparring mellem seksualvejlederne.

Nr. 6.

Fast del af årshjulet

Minimum to gange om året er seksualitet et punkt på personalemødet med fokus på: hvor står vi i forhold til emnet? Er der noget, vi skal have skærpet opmærksomhed på? Og er der noget viden, vi mangler?

Bliv medlem