Dine arbejdsvilkår
Ramt af moralsk stress? Prøv Birkmoses nye type supervision
Det kan give moralsk stress, hvis arbejdsvilkårene står i vejen for, at man kan udføre sit arbejde fagligt tilfredsstillende. Det er derfor ikke dig, men arbejdsvilkårene, der skal ændres på. Og hvordan gør man så lige det? Det kommer psykolog og forfatter Dorthe Birkmose med et bud på i en ny bog
6. januar 2026
Forfatter: Lærke Øland Frederiksen
Foto: Robert Attermann
Kender du også den dårlige samvittighed, der gnaver, når du igen i dag ikke nåede ind til den stille borger, fordi du har haft travlt med at slukke ildebrænde andre steder i huset? Eller når du ikke kan give borgeren det, du ved hun har brug for, fordi hun ikke er visiteret til det?
Det giver moralsk stress, når arbejdsvilkårene forhindrer én i at bruge sin faglighed og gøre det, man ved virker i arbejdet, mener psykolog og forfatter Dorthe Birkmose. Når det sker, bruger man forskellige mestringsstrategier for at undgå den ubehagelige, dårlige samvittighed.
LÆS OGSÅ: Brinkmann til socialpædagoger: ”Vær dig selv – men husk den professionelle maske”
Men det får ikke den moralske stress til at gå væk, forklarer Dorthe Birkmose. I stedet foreslår hun, at I indfører supervision om jeres arbejdsvilkår, så I kan få gjort op med de forhold, der fører til moralsk stress.
Individuelle mestringsstrategier virker ikke
Når arbejdsvilkårene står i vejen for, at man kan bruge sin faglighed, vælger nogle socialpædagoger fx at blive en halv time ekstra for at nå ind til den stille borger, som der ikke var tid til. Eller de prioriterer en god snak med borgeren i stedet for at træne, hvordan man vasker tøj, som der egentlig stod i handleplanen.
Andre gør sig selv ligeglade for at undgå at mærke den dårlige samvittighed, eller de siger op, fordi de ikke kan stå inde for kvaliteten i arbejdet.
LÆS OGSÅ: Kan du genkende dig selv og dine kollegaer i disse seks mestringsstrategier?
Når forskellige kollegaer bruger forskellige mestringsstrategier, kan det ifølge Dorthe Birkmose give pseudokonflikter. Fx mellem dem, der ’skyggearbejder’ og bliver en halv time ekstra, og dem der ’quiet quitter’ og ikke giver ét minut mere af sig selv, end de bliver betalt for.
Løs problemet organisatorisk
Det er dog ikke det eneste problem ved mestringsstrategierne. Det værste er, at de ikke løser de organisatoriske problemer, der er årsagen til den moralske stress, understreger Dorthe Birkmose.
- Der findes ikke individuelle løsninger på organisatoriske problemer. De skal løses organisatorisk, har Dorthe Birkmose tidligere sagt i Socialpædagogernes podcast.
HØR OGSÅ: Moralsk stress – Når faglighed og arbejdsvilkår ikke kan følges ad
Hvordan løser man så de organisatoriske problemer, der er årsagen til den moralske stress? En af måderne at gribe det an på er en særlig form for supervision, som Dorthe Birkmose for første gang beskriver i sin nye bog ’Moralsk stress – når vilkårene er problemet’.
Sådan kommer I i gang
Er du tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller leder? Og kunne du godt tænke dig supervision om moralsk stress på din arbejdsplads - men ved ikke lige, hvordan I skal komme i gang?
Så er Dorthe Birkmoses opfordring at tage fat i den supervisor, I normalt bruger, og høre om han eller hun også kan facilitere supervision om moralsk stress.
Det er ifølge Dorthe Birkmose vigtigt, at lederen deltager i supervisionen, og at der er en anden til at facilitere, så lederen kan fokusere på at lytte og kan bidrage med egne erfaringer.
Supervision om moralsk stress
Hvis I vil løse de organisatoriske problemer, der er årsagen til den moralske stress, kræver det først og fremmest, at de organisatoriske problemer kommer frem i lyset, fortæller Dorthe Birkmose.
Og det skal ikke afhænge af, at den enkelte medarbejder tager mod til sig og rejser kritik af vilkårene.
- Der kan være brug for hjælp udefra til at skabe en ramme om den samtale, ellers kommer det hurtigt til at handle om pseudokonflikter og forskellige mestringsstrategier, siger Dorthe Birkmose.
LÆS OGSÅ: Hold øje med disse 10 tegn på belastning
Som arbejdsplads kan man derfor overveje at indføre supervision om moralsk stress med en ekstern supervisor.
Når I har sagssupervision, gælder det om at lægge arbejdsvilkårene til side for at fokusere på borgeren. Når I skal have supervision om moralsk stress, skal I lave den modsatte øvelse. Her skal I parkere borgerne for et øjeblik og fokusere på jeres arbejdsvilkår, forklarer Dorthe Birkmose. Hun foreslår:
Start med problemanalysen
Den første del af supervisionen kan handle om jeres erfaringer med moralsk stress. Her gælder det om at få sat ord på jeres egne erfaringer.
- I behøver ikke være enige, det vigtigste er at give plads til de forskellige erfaringer. Det vigtige er ikke hvem, der reagerer - men hvad der reageres på, siger Dorthe Birkmose.
Nogle mærker dårlig samvittighed stærkere end andre. Andre reagerer hurtigere på handlingslammelse og meningsløshed end andre, forklarer hun.
Brug tid på barriereanalysen
Næste skridt er at finde ud af, hvad det er, der står i vejen for, at I kan bruge jeres faglighed i arbejdet.
- Det er vigtigt at få præciseret, hvad det er for procedurer, paragraffer, arbejdsgange eller retningslinjer, der står i vejen for jeres arbejde. Jo mere konkrete I kan være, desto nemmere bliver det at gøre noget ved, siger Dorthe Birkmose.
Når I har lavet en brainstorm over alle de barrierer, I støder ind i, kan I gennemgå dem én for én for at blive klogere på, hvordan den enkelte barriere kan håndteres.
Og så skal vilkårene ændres
Først nu må I begynde at løse problemerne. I den tredje og sidste del af supervisionen handler det om at finde konkrete handlemuligheder, der kan ændre på de vilkår, der forårsager den moralske stress.
- Måske viser det sig, at der er noget, som I selv kan ændre, hvis I bliver enige på arbejdspladsen. Det, I ikke har direkte indflydelse på, har I pligt til at gøre opmærksom på over for dem, der faktisk kan ændre på vilkårene, siger Dorthe Birkmose.
Topledere og politikere har brug for at kende problemerne og få så konkrete løsningsforslag som muligt. Derfor er det nødvendigt, at man orienterer topledere og politikere om de barrierer, som de bør fjerne. Og det er vigtigt, at I gør det i fællesskab, understreger hun.