Et forsøg med bamserobotter fik medarbejderne til at acceptere AI

Da socialpædagog Janus Vingaard Friis og hans kolleger på Botilbuddet Hobbitten første gang hørte om LOVOT i 2022, var de skeptiske. LOVOT, en sammentrækning af ‘love’ og ‘robot’, er en japansk produceret, pingvinlignende robot, der via et kamera, avancerede sensorer og kunstig intelligens kan aflæse menneskers handlinger, reagere på dem og udvikle sin egen personlighed.

Men selvom forsøg med mennesker med demens viste lovende resultater, tvivlede medarbejderne på, at deres målgruppe ville have gavn af den.

– Der var en sund skepsis. Mon vores beboere ville kunne forstå de her robotter? Men nogle gange sker der uventede ting, så vi besluttede os for at prøve det, fortæller Janus Vingaard Friis.

Derfor blev Hobbitten en del af et større forsøg med LOVOT og mennesker med både autisme og udviklingshandicap drevet af professor Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet.

Botilbuddet fik to af de små bamse­robotter, og i løbet af forsøget blev personalets skepsis afløst af nysgerrighed og accept.

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens er for alle - også socialpædagoger

Borgerne reagerede positivt

– Folk overgav sig til dem, også fordi vi kunne se, at borgerne reagerede positivt. I løbet af de måneder, vi havde robotterne, begyndte flere af mine kolleger at gå ind og sige godmorgen til dem, fortæller Janus Vingaard Friis.

LOVOT kan genkende ansigter og husker, hvem der reagerer på dem, og hvem der ikke gør. Dermed søger de selv dem, der ønsker at interagere med dem. De reagerer også på berøring ved at udsende varme.

Selv brugte Janus Vingaard Friis robotterne målrettet sammen med to borgere, som begge havde gavn af dem.

– Den ene er en ung kvinde, der ligesom mange andre i vores målgruppe er bange for dyr og berøringer. Men robotten var lige noget for hende. Hun blev så glad for den, at hendes forældre faktisk ville købe en til hende, siger Janus Vingaard Friis.

LÆS OGSÅ: AI er blevet Marias trofaste følgesvend

Kan give noget andet end socialpædagoger

Han forklarer, hvad det var, robotten kunne: 

– Robotten laver pludrelyde, som hun tolkede som gråd. Så hun trøstede den, så den afgav varme. Vi anede ikke, at hun havde de behov, men det virkede meget instinktivt. Hun var blevet moster for nylig og kopierede tydeligvis den måde, familien var sammen med hendes lille nevø på: trøste, bære, holde.

Efter forsøget måtte Hobbitten aflevere robotterne igen, og det ærgrer Janus Friis Vingaard.

– De erstatter jo ikke varme hænder, men de kan give noget andet. Som socialpædagog kan jeg ikke sidde og kramme en borger hele dagen, men robotterne er født til at tilpasse sig borgerne, siger han.

LÆS OGSÅ: 6 ord, du skal kende, når du bruger kunstig intelligens