5 vigtige pointer: Derfor skal du registrere voldsomme hændelser

Når I registrer episoder med vold og trusler, får arbejdspladsen vigtig viden, der kan bruges i det forebyggende arbejde. Fx viden om, hvilken form for voldsomme episoder, der er – og hvornår de finder sted. Registreringer synliggør de voldsomme hændelser og er med til at skabe større åbenhed omkring vold og trusler.

Registrering er også med til at dokumentere de arbejdsforhold, der er – og kan være afgørende dokumentation, hvis en medarbejder bliver sygemeldt eller skal køre en arbejdsskadesag som følge af vold og trusler. Og det er ikke nok at skrive det i dagbogen, når du bliver udsat for fx skub, niv eller krads – for en dagbog kan være svær at søge aktindsigt i, hvis episoderne fx skal indgå i en arbejdsskadesag.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper vi dig, hvis du bliver udsat for en arbejdsskade       

Det skal være nemt at registrere. På mange arbejdspladser er der papirskemaer eller elektroniske skemaer til registreringer – så spørg din leder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvad I gør på din arbejdsplads.

Husk altid at få en kopi af din registrering – og hvis ikke du har en kopi, har du ret til at få aktindsigt i de registreringer af voldsomme hændelser, der er lavet på din person.

Hvis ikke du har mulighed for at udfylde et registreringsskema i situationen, så sørg for, at hændelsen er dokumenteret ved fx at sende en mail til din leder om, hvad der er sket. Det er vigtigt, at du orienterer arbejdsgiver om, hvad der er sket – så vedkommende kan tage stilling til, hvad der skal gøres.

Hvis din arbejdsplads ikke i forvejen har et registreringsskema, så kan du hente inspiration på voldsomudtryksform.dk

Alle voldsomme hændelser bør registreres – og her sondrer Arbejdstilsynet mellem fysisk og psykisk vold:

Fysisk vold omfatter angreb på kroppen som fx overfald, kvælningsforsøg, knivstik, slag, spark, skub, fastholdelse, benspænd, kast med genstande, bid, niv, krads og spyt.

Psykisk vold omfatter direkte trusler om vold som fx trusler på livet og trusler mod medarbejderens familie, venner eller ejendele. Psykisk vold er også krænkende adfærd som fx chikane, ydmygelser, diskriminerende udsagn og nedværdigende adfærd.

Husk – at selvom det er borgens normale adfærd, og vedkommende ikke selv kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, er det stadig vold.

LÆS OGSÅ: Peter blev overfaldet med knytnæveslag og truet med en køkkenkniv

Det er vigtigt at samle op på og analysere registreringerne for at forebygge, at lignende hændelser sker igen. Det kan fx være en fælles opgave for arbejdsmiljørepræsentanten og lederen at analysere de voldsomme hændelser, der er registreret.

 Men det kan også være en god idé at drøfte registreringerne løbende på fællesmøder for at generere fælles viden om: Hvor ofte medarbejderne oplever vold og trusler og i hvilke situationer? På hvilke tidspunkter sker det – og hvilken form for vold og trusler er der tale om?

Endelig er det også godt at have fokus på de konsekvenser, de voldsomme hændelser har for de medarbejdere, der bliver ramt.

LÆS OGSÅ: Høgsted giver psykisk førstehjælp: Få 10 råd til den gode kollegastøtte

Det bør ikke være sådan, at du gradvist accepterer, at vold og trusler – selv i mild form – er den del af dit arbejde som socialpædagog. Og selvom du måske tænker, at det er borgernes normale adfærd, og at vedkommende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, er det stadig vold, hvis du udsættes for skub, bliver nevet eller tjattet til.

Så det er vigtigt at være konsekvent – og altid registrere hændelserne. Forskning viser, at mindre alvorlige, men hyppige hændelser som fx slag, skub eller spark kan have lige så stor betydning for udvikling af PTSD-lignende symptomer som enkeltstående og meget alvorlige hændelser.

LÆS OGSÅ: De mange små slag øger risikoen for PTSD