Psykisk arbejdsmiljø
Høgsted giver psykisk førstehjælp: Få 10 råd til den gode kollegastøtte
En voldsom hændelse på din arbejdsplads kræver langt fra altid hjælp fra en krisepsykolog. Den bedste støtte får du ofte fra dine kollegaer. Få krisepsykolog Rikke Høgsteds guide til god kollegastøtte
10. september 2025
Forfatter: Jannie Iwankow
Foto: Kasper Løftgaard
Man kunne tro, at Rikke Høgsted som krisepsykolog var af den holdning, at hun og hendes psykologkollegaer i højere grad burde involveres, når der sker voldsomme hændelser ude på de socialpædagogiske arbejdspladser. Men sådan forholder det sig ikke. Snarere tværtimod.
I sin nyeste bog ”Grundbog i psykisk førstehjælp ved akkumuleret og akut belastning”, opfordrer hun i stedet til, at begrebet psykisk førstehjælp gentænkes.
– I dag er hjælp fra en professionel psykolog blevet et symbol på den eneste rigtige hjælp efter en voldsom hændelse. Sandheden er, at langt de fleste mennesker kommer sig uden specialiseret hjælp. Men der gøres et stykke forebyggende arbejde ude på arbejdspladserne, der består i at skabe et trygt fællesskab. Da vil kollegaer og ledere i langt de fleste tilfælde være i stand til at give den psykiske førstehjælp, flertallet har behov for, siger Rikke Høgsted.
Få Rikke Høgsteds tips til at yde god kollegastøtte længere nede i artiklen.
LYT OGSÅ til Rikke Høgsted fortælle om psykisk førstehjælp i Socialpædagogernes podcast
Tre konsekvenser af manglende kollegastøtte
I stedet sker der ifølge Rikke Høgsted ind imellem det, at man undervurderer kollegastøtte i en krisesituation. Nogle steder springer man måske kollegahjælpen helt over og skynder sig i stedet at sende medarbejdere videre til f.eks. en krisepsykolog.
Det kan have nogle negative konsekvenser.
– Medarbejderen kan bl.a. føle sig sendt væk i stedet for støttet, kollegaer mister muligheden for at bearbejde en hændelse sammen, ligesom den enkelte kan komme til at opfatte sig selv som hårdere ramt, end tilfældet er, fordi man får sygeliggjort nogle reaktioner på en voldsom hændelse, som faktisk er helt almindelige, siger hun.
Ingen må stå alene efter en voldsom hændelse
Rikke Høgsted understreger, at hun som krisepsykolog ikke ønsker at bagatellisere de reaktioner, der kan opstå ovenpå voldsomme hændelser, og hun understreger, at det på ingen måde handler om at lade mennesker stå alene med noget potentielt traumatiserende. Tværtimod.
– Vi skal genfinde forståelsen af, hvor meget fællesskabet har at byde ind med, når det fungerer godt. En krisepsykolog vil aldrig nogensinde kunne erstatte kollega- og lederstøtte. Den har vi altid brug for. Specialiseret psykologhjælp derimod skal vi gemme til dem, der virkelig har brug for det, siger hun og fortsætter:
– Ser man på forskningen, er der fuldstændig enighed om på tværs af branche, tid og sted, at det er den sociale støtte efter en voldsom hændelse, der er det stærkeste prædikat for, om man efterfølgende bliver traumatiseret. Men det er afgørende at sige, at det er i fredstid, man bygger de relationelle diger stærke på arbejdspladsen.
LÆS OGSÅ: Sådan kan I arbejde med høje følelsesmæssige krav
Så hvordan yder man god kollegastøtte efter en voldsom hændelse? Vi har bedt Rikke Høgsted om at dele sine 10 bedste råd til, hvordan du kan gøre det.
1. Vis, at du er der
Tag kontakt til den kriseramte – mød op på kontoret, på lageret eller i stuen. Eller skriv eller ring. Vis, at du er der, og at du gerne vil hjælpe.
2. Spørg ind
Spørg ind til, hvad der konkret er sket, og hvordan kollegaen har det. Vær også opmærksom på det, der ikke bliver sagt. Tid og ro er vigtigt, når man vil lytte.
3. Tål en afvisning
Tag det ikke personligt, hvis din kriseramte kollega ikke vil tale lige nu. Giv det tid, og spørg igen på et andet tidspunkt.
4. Pas på med at give gode råd
Gode råd kan give din kriseramte kollega en oplevelse af utilstrækkelighed, hvis vedkommende ikke føler sig i stand til at følge rådene. Fokusér i stedet på at lytte.
5. Hold igen med floskler
”Det skal nok snart gå over” og ”Tiden læger alle sår” er floskler, vi kommer til at sige i den bedste mening. Men selvom det er venligt ment, kan det på den kriseramte virke bagatelliserende – eller måske ligefrem nedladende – og få vedkommende til at føle sig forkert.
6. Anerkend din kollegas følelser
Vær åben og accepterende uden at dømme eller forsøge at løse noget. Nogle kriseramte kan føle skyld og skam – afvis ikke de følelser, da det kan få din kollega til at føle sig forkert og misforstået.
7. Hjælp din kollega med at få overblik
I kriser kan selv små ting føles uoverskuelige, og derfor kan du fx tilbyde at hjælpe med at skabe overblik. Støt også din kollega i ikke at træffe store beslutninger som at søge skilsmisse eller sige sit job op – midt i en krisesituation kan den normale dømmekraft være påvirket.
8. Hjælp din kollega med at finde videre hjælp
Tilbyd f.eks. at hjælpe med at kontakte læge, forsikringsselskab eller leder.
9. God hjælp er ofte praktisk hjælp
I stedet for at spørge: ”Kan jeg gøre noget for dig?” så spørg: ”Hvad kan jeg tage mig af lige nu?”
10. Vær dig selv
Når du møder din kollega, som du plejer, bliver situationen mindre akavet – også selvom I ikke normalt taler sammen om svære ting.
Hvornår skal krisepsykologen kontaktes?
Der kan også være brug for professionel hjælp i situationer, hvor en person har oplevet sig markant livstruet eller, hvor der har været tale om en meget voldsom og grotesk hændelse, som kolleger og leder ikke kan bære at lytte til/bevidne, fortæller Rikke Høgsted.
- Hvis reaktionerne efter en voldsom hændelse varer ved, forværres eller begynder at påvirke arbejdsevne og sociale relationer, skal man overveje at iværksætte professionel hjælp.
- Længerevarende problemer med søvnløshed, mareridt, social tilbagetrækning og brug af rusmidler som mestring er tegn på, at der også er behov for hjælp fra en professionel.
- Hvis personen begynder at få tanker om at skade sig selv eller ikke kan se en mening med at være i live, skal man omgående opsøge professionel hjælp.
Rikke Høgsted understreger dog, at det er vigtigt ikke at fastlægge nogle rigide grænser.
– Det handler om at være opmærksom på signaler og at handle fleksibelt og rettidigt. Der skal være plads til både det fælles og det individuelle, og især skal vi huske, at individuel hjælp skal understøtte og ikke underminere den kollektive heling, siger hun.
LÆS OGSÅ: 3 råd fra Dorthe Birkmose: Sådan kommer vi moralsk stress til livs