Undgå udbrændthed: Sådan kan I arbejde med høje følelsesmæssige krav

Høje følelsesmæssige krav kan føre til udbrændthed. Men sådan behøver det ikke at være. Jo bedre psykisk arbejdsmiljø, I har på arbejdspladsen, jo bedre rustet er I til at håndtere de høje følelsesmæssige krav. Helt konkret anbefaler forskerne bag projektet ’Trods alt – på arbejde med et smil’, at I indfører disse fire støttetiltag for at forebygge udbrændthed.

Ingen skal gå alene med en dårlig oplevelse

På bostedet Hyrdehøj i Roskilde har de arbejdet med den første anbefaling ved at indføre systematisk supervision og refleksion.

Hyrdehøj er et bosted for voksne i alderen 18-51 år med psykisk sårbarhed og misbrugsproblemer – og her har medarbejderne tre timers supervision én gang om måneden med en ekstern psykolog. Her kan de fx tale om tilgangen til en borger med en personlighedsforstyrrelse – ikke mindst for at holde fokus på, om der sker en over- eller underinvolvering blandt medarbejdere.

– Når vi får talt om det, der er udfordrende rent fagligt, så er det lettere at håndtere den følelsesmæssige belastning, siger tillidsrepræsentant Søren Larsen.

LÆS OSGÅ 3 værktøjer til at tale om høje følelsesmæssige krav

I det daglige mødes medarbejderne kl. 13 og kl. 19 til refleksion, hvor de sparrer om borgernes tilstand og får registreret vold, trusler og andre følelsesmæssigt krævende situationer i systemet SafetyNet.

– Man kan enten selv tage en episode op, eller jeg kan sige til en kollega, at jeg så du stod i det her, det skal vi da lige have talt om. Efterfølgende kan der følges op på den enkelte medarbejder, for ingen skal gå alene med en dårlig oplevelse, siger Søren Larsen.

Læs her hvordan de i bofællesskab Føllehavegård har arbejdet med den anden anbefaling ved at indføre rotation.

Vi oplever slet ikke det samme slid blandt medarbejderne

På Føllehavegård i Køge – et bofællesskab for borgere med svære udviklingshandicap – har de indført en fast rotationsordning for at forebygge belastninger fra høje følelsesmæssige krav. Det betyder, at hver medarbejder maks. arbejder to timer med en borger, før der roteres, og en ny medarbejder træder til – og man selv skifter til en anden opgave.

LÆS OGSÅ: Hold øje med disse 10 tegn på belastning

Den arbejdsgang gør en kæmpe forskel for arbejdsmiljøet, fortæller socialpædagog Paw Frisholt.

– Det slider på én at arbejde i mange timer med en meget udadreagerende beboer. I dag, hvor vi roterer efter to timer, er vi jo nødt til at være flere om at kunne arbejde også med de beboere, der har en voldsom adfærd. Resultatet er, at vi slet ikke oplever det samme slid blandt medarbejderne. Og faktisk kan det ofte være en gevinst for en borger, der har det svært, at der kommer en ind med fornyet energi og tager over, siger han.

Læs her hvordan de på botilbuddet Skelhøj har arbejdet med den tredje anbefaling og er lykkedes med at øge den psykologiske tryghed.

Vi er blevet bedre til at tale om sårbare emner

På Skelhøj – et socialpædagogisk botilbud for voksne med udviklingshandicap i Egedal Kommune – har de været igennem et forløb om psykologisk tryghed i teamsamarbejdet. De omkring 100 ansatte har bl.a. deltaget i et temamøde i hvert deres team, hvor de har arbejdet med at opbygge større kendskab og tillid til hinanden ved hjælp af redskabet ’En guide til at arbejde godt sammen med mig’.

LÆS OGSÅ: Forstå høje følelsesmæssige krav - og hvordan I håndterer dem

– Vi er blevet meget bedre til at snakke om de mere sårbare emner, vi kan snakke om fejl – og vi lytter til hinanden på en helt anden måde, siger arbejdsmiljørepræsentant Sandra Holm Mørk Christensen og fortsætter:

– Vi har en større forståelse for hinanden og er blevet bedre til at komme til hinanden, inden problemerne vokser sig store. Vi oplever, at vi samlet set kan håndtere høje følelsesmæssige krav bedre, fordi vi trygt kan bruge hinanden.

Læs her hvordan de i Silkeborg kommune har arbejdet med den fjerde anbefaling og er begyndt at registrere de høje følelsesmæssige krav.

Vi registrerer alle høje følelsesmæssige krav, så vi kan lære af det

I Silkeborg Kommune har de en særlig opmærksomhed på høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. I systemet SafetyNet, hvor medarbejderne registrerer vold, trusler og krænkelser, har kommunen tilføjet kategorien høje følelsesmæssige krav.

– Her registrerer vi alt det, der påvirker os psykisk. Hvis der er en episode, man ikke kan få ud af tankerne, og som holder en vågen om natten, så skal det registreres som høje følelsesmæssige krav, fortæller socialpædagog og AMR Sophie Sønderby.

LÆS OGSÅ: Sådan får du balance i dit nervesystem

Alt, hvad der bliver indberettet, bliver fulgt op af ledelsen, der enten kan henvise medarbejderen til psykologhjælp eller tage problemstillingen op på et teammøde, hvis det er en faglig udfordring med en borger, der skal løses.

– Og så analyserer vi alle registreringer, så vi kan lære af det og forsøge at forebygge, at det sker igen, siger hun.

Som AMR introducerer Sophie Sønderby alle nye kolleger til SafetyNet, og hvordan de registrerer bl.a. høje følelsesmæssige krav. Derudover har kommunens arbejdsmiljøkonsulenter netop holdt temadag om høje følelsesmæssige krav for alle medarbejderne i det botilbud, hvor Sophie Sønderby arbejder.