Kommunikation
Socialpædagogisk detektivarbejde: Sådan afkoder du borgerens sprog
Alle har ret til at ytre deres meninger – og have medbestemmelse og selvbestemmelse i eget liv. Så hvordan hjælper du borgere, der har et nedsat talesprog, med at blive hørt og forstået af omverdenen? Bliv socialpædagogisk kommunikationsdetektiv med 5 trin fra metoden ASK
24. juni 2025
Forfatter: Frederikke Halling Hastrup
Foto: Ricky Molloy
Alle mennesker har et sprog – man skal bare finde ind til det.
Sådan lyder filosofien bag metoden ASK – Alternativ Supplerende Kommunikation – som er en metode til at udvikle kommunikative færdigheder hos borgere med et begrænset eller intet talesprog. Som socialpædagog kan du bruge ASK til at sikre, at borgeren bliver hørt og forstået, så han eller hun får mest mulig indflydelse på eget liv.
LYT OGSÅ: Podcast om ASK: Giv en stemme til mennesker uden verbalt sprog
Et detektivarbejde, der fremmer trivsel
Når du arbejder med ASK, kan du forestille dig, at du er detektiv. Det er din opgave at være nysgerrig på- og afkode borgerens personlige sprog; tegn, lyde, symboler, signaler – og oversætte det til kommunikation, som både borgeren og mennesker omkring vedkommende forstår og kan bruge.
Det kræver en god portion tålmodighed og systematik, og forandringen sker ikke fra den ene dag til den anden. Til gengæld er det med til at fremme borgerens trivsel og muligheder for at indgå i fællesskaber, og gør det muligt for dig som socialpædagog at få indblik i borgerens reelle ønsker og behov.
LÆS OGSÅ: Fokus på digital nærkontakt - ASK giver større indflydelse og medbestemmelse i eget liv
I Socialpædagogernes podcast om ASK fortæller socialpædagog Louise Deepika Køhn og socialpædagog og ASK-facilitator Mette Damkjær, hvordan en ung mand med senhjerneskade kom i trivsel efter at de havde arbejdet med hans muligheder for at udtrykke sig mere universelt; og dermed blive forstået bedre af andre.
Her får du 5 vigtige pointer fra podcasten, som du kan bruge i dit eget detektivarbejde med at forstå og styrke borgerens stemme:
Afdæk borgerens nuværende kommunikation
Start med at observere borgeren i forskellige situationer. Hvilke tegn, lyde, bevægelser eller blikretninger bruger vedkommende? Alt tæller – også de helt små signalet; det, der ved første øjekast virker tilfældigt, fortæller Mette Damkjær i Socialpædagogernes podcast om ASK:
— Alle har en eller anden form for kommunikation. Om det så er et løftet øjenbryn eller en pegefinger, der bliver løftet for ja og nej.
Anerkend og byg videre på det eksisterende
Borgerens egne tegn og udtryk er ikke forkerte – de er fundamentet. Brug dem som udgangspunkt og oversæt dem gradvist til mere universelle symboler, som flere kan forstå.
Lav fx en kommunikationstavle med tegn, som borgeren bruger og er tryg ved, og ud fra den kan du gå i gang med oversættelsesarbejdet og lære borgeren nogle mere universelle tegn for det samme.
Vælg de rette redskaber og symboler
Afprøv forskellige kommunikationsformer alt efter borgerens særlige behov: symbolkort, kommunikationstavler, øjenstyring, kontaktknapper m.m. Vælg det, der matcher borgerens motoriske og kognitive evner.
Gå foran og vis vejen
Som socialpædagog er du rollemodel. Peg, vis, gentag og oversæt overfor borgeren – igen og igen. Det er dig, der skal vise vejen, skabe mening i symbolerne og sikre, at borgeren er med.
— Det er os, der skal vise, hvordan man gør det. Så hvis vi ikke anvender kommunikationsmetoderne, så kan vi heller ikke forvente, at borgerne gør det, siger Mette Damkjær.
Vær tålmodig og justér løbende
Kommunikation udvikler sig over tid – og ligesom med alle andre færdigheder så vil der være tidspunkter, hvor det går hurtigt fremad, og andre gange vil det virke. som om udviklingen er gået helt i stå eller endda tilbage. Det er helt normalt. Brug derfor fx en måltrappe til at følge progressionen og vær klar til at tilpasse indsatsen.