Fif fra juristen
Samvær i ferien
Op til sommerferien henvender plejefamilier sig, fordi de er blevet bedt om at køre plejebarnet til samvær med den biologiske familie i løbet af ferien. Men må kommunen egentlig pålægge dig det?
24. juni 2025

Forfatter: Cathrine de Voss
Nogle plejefamilier oplever at blive pålagt at skulle køre/deltage i samvær med biologisk familie i deres ferie. Men at skulle køre plejebarn til samvær vil være en afbrydelse af ferien, og når ferien er påbegyndt, kan kommunen ikke afbryde den.
Grundlæggende anbefaler vi derfor, at du – før ferien – får aftalt med kommunen, at der ikke er samvær i ferien.
LÆS OGSÅ: Hold øje med 5. ferieuge og ferietillæg
Hvis kommunen pålægger dig at skulle køre til samvær i ferien, og ændringen sker inden, ferien er begyndt, kan det kun ske, hvis der er tale om såkaldte ’upåregnelige hensyn’, der gør ferieudskydelsen nødvendig. I sådanne tilfælde skal kommunen erstatte jer et eventuelt økonomisk tab (fx udgifter til sommerhus e.lign.).
Bliv medlem og få tryghed, netværk og juridisk hjælp
Plejefamilier hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.
6 kontante fordele ved at være medlem
- Billige forsikringer gennem Alka.
- Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
- Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
- Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
- Lønforsikring, som dækker 80% af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
- Gratis krisehjælp hos Healthcare.
Gratis håndbog giver svar om din ansættelse
”Værd at vide – Socialpædagogernes familieplejehåndbog” er både til dig, der står over for at skrive kontrakt om dit første plejebarn. Og den er til dig, der er garvet i faget og alligevel mangler et ”brush-up” omkring deres ansættelsesmæssige vilkår mm.