Risiko for seksuelle krænkelser: Derfor er der grund til at være ekstra OBS

Mit plejebarn er slet ikke nået til det seksuelle endnu. Selv om han er 15 år, er han mentalt et barn.

Sådan en tanke er en af de største faldgruber, når det gælder forebyggelse af seksuelle krænkelser. Det mener psykolog Anne Kaplan, der i lighed med flere andre psykologer opfordrer til større opmærksomhed på risikoen for, at mindreårige krænker andre børn. For det kan være en farlig misforståelse, hvis man overser den gryende seksualitet. Anne Kaplan siger:

– Selv om en teenager på andre områder ikke er alderssvarende, er biologien stadig i spil og hormonerne raser. Så man kan begå en stor fejl ved at tro, at han slet ikke er interesseret i det seksuelle, for så overlader man det bare til ham selv, hvor han tværtimod har brug for guidning.
Som psykolog med egen praksis arbejder Anne Kaplan både med mennesker, der er blevet krænket seksuelt, og med unge, der har krænket andre.

– En tredjedel af alle seksuelle overgreb på børn begås af unge under 18 år, og det er netop i ungdommen, at vi bedst kan hjælpe dem til at komme væk fra den usunde seksualitet og over i en sund seksualitet, siger hun. 

LÆS OGSÅ om ’Lena’, der meldte sine forældres plejebarn til politiet: ”Lad os tale om risikoen for overgreb”

Mange har en berøringsangst

Anne Kaplan mener, at plejeforældre i lighed med alle andre, der arbejder professionelt med børn og unge, bør forholde sig til risikoen for, at et barn udvikler en seksuelt krænkende adfærd, og hvad de kan gøre for at forebygge det.

– Jeg tror, mange har en berøringsangst over for overhovedet at tænke, at det er noget, der kan ske. Når man arbejder med børn, der i forvejen har det svært, er det hårdt også at skulle tænke på, at der er en risiko for at barnet kan krænke andre. Men selv om det måske kan føles grænseoverskridende at forholde sig til emnet, er det for ingenting at regne med oplevelsen af, at politiet måske en dag står i døren, siger hun.

Psykolog Mimi Strange er enig:

– Man skal være særligt opmærksom på krænkelser, når man arbejder med udsatte børn, for det er altovervejende børn med forskellige grader af udsathed, der kommer til at udvise krænkende adfærd, siger hun. 

Tal om børn, der krænker børn

Som tidligere direktør for Januscentret for børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer har Mimi Strange stået i spidsen for den hidtil største statistiske undersøgelse af børn, der krænker andre børn seksuelt. Af de 619 børn, der blev henvist til centret, havde lidt under halvdelen en nedsat kognitiv funktionsevne. Mange havde opmærksomhedsforstyrrelser og svært ved at impulsstyre og 8 ud af 10 havde været udsat for omsorgssvigt. (Se faktaboks).

Mimi Strange understreger samtidig, at det ikke er sådan, at fordi man har været et udsat barn, kommer man også til at misbruge andre.

– Men man kan sige, at blandt de børn og unge, der misbruger andre, er der altovervejende tale om børn, som har været udsat for omsorgssvigt, eller som har forskellige former for udviklingshandicap, siger hun. 

Januscentrets statistik stemmer overens med det billede af krænkende børn, som Anne Kaplan genkender fra sin egen praksis.

– Der er er en overrepræsentation af mennesker med autismespektrum-forstyrrelser og mennesker, der på anden vis har svært ved at afkode sociale regler, siger hun.

Der findes to krænkerprofiler

Anne Kaplan skelner grundlæggende mellem to forskellige profiler på et barn eller en ung, der krænker andre. Den ene krænkerprofil er karakteriseret ved, at krænkeren ikke ønsker at gøre ondt, men at han eller hun ikke forstår, at han skader andre.

– Hvis dit plejebarn generelt har svært ved at forstå sociale spilleregler, mærke andres grænser og styre sine impulser, kan han eller hun også have svært ved det på det seksuelle område. For det seksuelle er et af de sociale spil, der kan være sværest at forstå, ligesom de seksuelle impulser er ret stærke, siger hun.

Vanskeligheder med at mærke andres grænser kan hænge sammen med omsorgssvigt. Det gælder især, hvis man selv har været udsat for seksuelle eller voldelige krænkelser. 

– Hvis man som barn har været udsat for omsorgssvigt og voldsomme overgreb, kan det være så svært at forholde sig til det, man har været igennem, at man populært sagt slukker for sin empati over for sig selv – og over for andre. Og derfor kan man have svært ved at mærke, når man gør noget, andre ikke bryder sig om, siger Anne Kaplan.

Når det handler om at forebygge, at et barn eller en ung udvikler en krænkerprofil, hvor det utilsigtet skader andre, gælder det først og fremmest om at guide den unge, så han/hun bedre forstår de seksuelle spilleregler.

LÆS OGSÅ: Bekymret for overgreb? Her er fem råd til at forebygge krænkende adfærd

Faren ved hævnfantasier

Den anden krænkerprofil er fuldt ud klar over, at han eller hun skader andre. Og også den profil kan være forbundet med, at barnet selv har været offer.

– Når man selv udsættes for et overgreb, kan der ske en overføring, så man er nødt til at identificere sig med sin krænker for selv at kunne overleve, og derfor selv potentielt senere kan krænke andre, siger Anne Kaplan.

Ifølge hende kan det blive en meget farlig cocktail, når vrede og aggression blandes med seksualitet, sådan som det lidt forenklet sagt fx kan ske, når en ung begynder at onanere for at lindre sin egen smerte og frustration, og derfor også begynder at onanere, når han eller hun er meget vred og måske endda opfyldt af hævnlyst. Hun forklarer:

– Faren er, at der kan ske en udvikling, så man i starten kun kan berolige sig selv med voldelige seksuelle fantasier og senere kun kan berolige sig selv ved at udføre fantasierne.

– Her handler forebyggelsen bl.a. om at hjælpe den unge til at lære at lindre smerten på anden vis og fx tale om: Hvad kan du gøre for at berolige dig selv, når du er meget vred? Du kan fx høre musik. Du kan fx tage et varmt bad. Du skal ikke onanere for at dæmpe din vrede.

Der findes behandlingstilbud

Børn og unge, der krænker andre seksuelt, eller som er på vej ind i en bekymrende seksuel udvikling, kan få hjælp på et af de fem regionale Fønix-centre. I Fønix-hovedstaden fortæller leder og psykolog Morten Jarmer, at det i hovedstadsområdet årligt drejer sig om omkring 20 plejebørn ud af de omkring 60 til 80 børn, der kommer i behandling hos Fønix. Heraf har cirka en fjerdedel allerede krænket et andet barn seksuelt, mens resten har en bekymrende eller grænseoverskridende seksuel adfærd.

– Der var fx en plejefamilie, som søgte hjælp hos os, da de fandt ud af, at plejebarnet havde vist porno til plejeforældrenes langt yngre barnebarn, fortæller Morten Jarmer. 

En henvisning til Fønix kan fx indebære tilbud om rådgivning eller supervision til plejeforældrene og udredning og behandling til plejebarnet. Og hvis der har været en krænkelse med et offer, tilbyder Fønix også i nogle tilfælde mediering, hvor offer og krænker mødes i en professionelt rammesat proces, hvor barnet med den krænkende adfærd kan erkende sit ansvar og sige undskyld.

– Mediering er sjældent mulig i de alvorlige tilfælde med tvang og penetrering, men kan lade sig gøre i mindre alvorlige tilfælde som fx berøring uden på tøjet. Da er det en forudsætning, at barnet med den krænkende adfærd har et kognitivt niveau, hvor han eller hun kan forstå sin handling og føle empati med det andet barn, siger Morten Jarmer. 

Sikkerhed og trivsel

Et forløb i Fønix handler både om sikkerhed, så der ikke sker (flere) krænkelser, og om at tilstræbe trivsel og en sund udvikling for barnet med den bekymrende eller krænkende adfærd.

– Forløbene er meget forskellige afhængigt af den konkrete situation, men vi arbejder altid meget bredt og helhedsorienteret, siger Morten Jarmer. 

I eksemplet med plejebarnet, der delte porno med et yngre barn, viste det sig, pornointeressen hang sammen med, at plejebarnet under samvær kunne høre sin mor have sex med mange forskellige partnere.

– Moren var ikke i stand til at tage ansvaret på sig og korrigere sin egen adfærd. Derfor kom indsatsen bl.a. også til at handle om at ændre rammerne for samværet, så barnet ikke skulle udsættes for det, siger Morten Jarmer.

Hvis du selv oplever, at dit plejebarn har en bekymrende, seksualiseret adfærd, skal du først og fremmest tale med din familieplejekonsulent. Hvis der er behov for en indsats, kan familieplejekonsulenten gå videre til myndigheds-sagsbehandleren, der har mulighed for at henvise til Fønix. Du kan også selv ringe til Fønix med korte, afklarende spørgsmål.