Mor: ”Lad os tale om risikoen for overgreb i plejefamilier”

– Jeg synes, at vi taler alt for lidt om risikoen for, at der kan ske overgreb i plejefamilien. Også mod de biologiske børn eller børnebørn. Derfor vil jeg gerne dele min historie.

Sådan siger 42-årige ’Lena,’ hvis forældre i mange år har været plejeforældre. Engang følte Lena, at hun havde en stor familie med to plejesøskende, en biologisk søster, hendes forældre og hendes egne børn, nevøer og niecer. Når hun besøgte sine forældre, legede hendes egne børn meget med hendes plejelillebror, ’Anton’, selv om han var mere end fem år ældre end hendes datter ’Selma’.

– Anton var lidt af en helt for de mindre børn, og han var tit alene sammen med mine børn og mine nevøer og niecer, fortæller Lena.

Hun opfattede Anton som en dejlig dreng, der dog nogle gange kunne have lidt svært ved at forstå de sociale spilleregler. For eksempel kunne han have svært ved at stoppe en kildeleg, når der blev sagt stop, og når han moslede med de yngre børn, glemte han tit, hvor stor han var. Men det tænkte hun ikke så meget over. Dengang.

LÆS OGSÅ: Der er grund til, at du som plejefamilie er ekstra OBS

Holdt det hemmeligt for familiens skyld

For nogle år siden begyndte Selma at have det markant dårligere psykisk. Lena opfordrede hende til at fortælle, hvad der var galt. Og hvis hun ikke ville tale med sine forældre om det, kunne hun enten snakke med en af deres venner eller en psykolog.

– Jeg sagde, at det ikke var godt for hende at holde det hemmeligt. Og da vi var alene i huset, kom Selma hen til mig og sagde: ’Mor! Så kan jeg lige så godt sige det til dig. Men du kommer ikke til at kunne lide det, jeg fortæller, for jeg har holdt det hemmeligt for ikke at ødelægge noget i vores familie.'

Mor og datter lagde sig ind i sengen og Selma fortalte grædende, at Anton fem år tidligere havde rørt hende på ’private steder’ uden på undertøjet. Han havde fx stukket en hånd op og rørt hende, når hun sad på skødet af ham. Det var først stoppet, da Selma en dag slog ham. Lena ved ikke præcis, hvor mange gange det havde gentaget sig, men det var i hvert fald flere gange.

Kæmpe chok

– Det var et kæmpe chok for mig, men set i bakspejlet kunne jeg godt se, at Anton havde haft en grænseoverskridende adfærd. Jeg havde ikke forbundet det med noget seksuelt, snarere set at han havde svært ved at vide, hvornår noget ikke længere var sjovt for andre, siger Lena.

Lena var meget i tvivl om, hvad hun skulle gøre, og hun følte sig meget alene med problematikken. Når hun googlede på nettet, kunne hun ikke finde nogen artikler om overgreb i plejefamilier. Lena endte med at politianmelde Anton for at forhindre andre overgreb. Både han og Selma blev afhørt, men da der ikke var andre vidner og han nægtede sig skyldig, henlagde politiet sagen. Efterfølgende betalte Lena selv for, at Selma kunne få hjælp hos en terapeut. Hun tror også, at Anton kom til psykolog, men hun er ikke sikker. 

LÆS OGSÅ: Bekymret for overgreb? Her er fem råd til at forebygge krænkende adfærd

De voksnes ansvar

– På daværende tidspunkt var Anton ikke længere i pleje hos mine forældre, men de havde stadig tæt kontakt. Mine forældre fik det også at vide, og de blev meget chokerede. Efterfølgende har de bevaret relationen til Anton, men jeg har ikke set Anton siden,” siger Lena, der fortæller sin historie for at skabe opmærksomhed om emnet.

– Jeg synes, det er vigtigt, at vi taler højt om, at det er noget, der kan ske. Det er afgørende at være opmærksom på, hvad der sker mellem de biologiske børn og børnebørn og plejebørnene, for når man har at gøre med meget sårbare unge, der har svært ved at opfange sociale spilleregler, er der en risiko for, at noget kan gå helt galt, siger hun.

Set i bakspejlet tænker Lena ikke, at de skulle have ladet børnene være alene uden opsyn fra voksne.

– Og vi skulle have gjort det helt klart, at hvis nogen følte deres grænser blev overskredet, var det et voksenansvar at få det stoppet.

Lenas fortælling er anonymiseret, og derfor har vi ændret navne og andre faktuelle oplysninger om hende og hendes familie.