Etik
Vil borgeren ikke i bad? Få løsningen – på det og alle andre dilemmaer
Vil du blive bedre til at navigere i de dilemmaer, du støder på som socialpædagog? Det findes der ét særligt redskab, der kan hjælpe dig med, og du kender det formentlig allerede: Etikken. Her får du opskriften på, hvordan du gør
19. maj 2025
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
Foto: Privat
Du kender sikkert situationen. I står med en borger, som ikke vil i bad. Én kollega holder på, at I skal respektere borgerens ret til at sige nej. En anden påpeger, at borgerens dårlige hygiejne jo også går ud over de andre beboere og fællesskabet. Og en taler mest om, at det er synd for borgeren, at han har det så skidt med vand og sæbe.
Hvis I vil undgå, at det ender med en ophedet diskussion om, hvem der har ret – og hvad der er bedst for borgeren, så brug etikken til at dykke ned i jeres faglige praksis, lyder rådet fra Lene Frølund Thomsen. Hun er chefkonsulent i Etikos, der har udviklet ’Det etiske landskab’ – et redskab til etisk refleksion.
– Når man arbejder med ’Det etiske landskab’, handler det ikke om, hvad der er rigtigt og forkert. Etik er en nysgerrighed på, hvad ’det gode liv’ er – og for hvem. Man får fat i dilemmaerne, får drøftet dem med etikken som redskab – og bliver i stand til at træffe mere reflekterede og bevidstgjorte valg, forklarer Lene Frølund Thomsen.
LÆS OGSÅ: Få et godt samarbejde med pårørende: Sådan bruger I etik til at håndtere dilemmaerne
Ser dilemmaer ud fra flere perspektiver
Med ’Det etiske landskab’ sætter man fokus på den kultur, man har på arbejdspladsen. Man træner sig i at se dilemmaer ud fra forskellige perspektiver – og drøfter og reflekterer, uden at personlige holdninger, ’synsninger’ eller ’vi plejer’ tager over:
– Etikken kan være med til at skabe en kulturforandring, hvor man bliver bedre til at have åbne dialoger og fælles refleksion om alle de små og store dilemmaer, der knytter sig til kerneopgaven. Man bliver i stand til at træffe beslutninger, hvor der er en god etisk balance – og hvor man har en fælles faglig retning i forhold til kerneopgaven, siger Lene Frølund Thomsen.
LYT OGSÅ: Socialpædagogernes podcast 'Etik i socialpædagogisk arbejde'
Kom i gang med ’Det etiske landskab’
I ’Det etiske landskab’ indgår tre forskellige etikker: Pligtetikken, Nærhedsetikken og Konsekvensetikken. De tre etikker repræsenterer hver sin tilgang til de dilemmaer, man møder.
I praksis bruges metoden ved, at man i en gruppe tager et konkret dilemma fra hverdagen op, belyser det ud fra hver af de tre etikker – og får sat ord på de forskellige måder at anskue et dilemma på.
– Når man har været undersøgende på dilemmaet ud fra de tre etikker, får man alle nuancer med – og bliver bedre til at træffe en kvalificeret beslutning om, hvad der er bedst at gøre i den konkrete situation. Med fokus på den fælles faglighed og kerneopgaven, siger Lene Frølund Thomsen.
LÆS OGSÅ: Etisk værdigrundlag for socialpædagoger
Forstå – og anvend – de tre etikker
Og med udgangspunkt i dilemmaet om borgeren, som ikke vil i bad, så lad os tage en tur rundt i Det etiske landskab og se på situationen ud fra hhv. pligtetikken, nærhedsetikken og konsekvensetikken:
Pligtetikken
- I pligtetikken er en handling etisk, når den er styret af fornuften. Omvendt ser pligtetikken fx følelsesbetonede handlinger som uetiske.
- Pligtetikken er optaget af, hvad man har pligt til og ansvar for – fx i forhold til at sikre borgerens retssikkerhed eller forvalte magtanvendelsesreglerne.
- Når en borger ikke vil i bad, vil løsningen i pligtetikken typisk være, at man har fokus på, hvad man som fagperson har pligt til – og hvad borgerens rettigheder er. Man vil måske stille spørgsmålet: Er det vores kerneopgave, at borgeren skal i bad? Og overholder vi reglerne, hvis vi insisterer på et bad?
Nærhedsetikken
- Nærhedsetikken er optaget af at drage omsorg for andre menneskers sårbarhed, give tryghed, være nærværende og relationel.
- For nærhedsetikken kan etik aldrig defineres som et fast princip eller et regelsæt for, hvordan vi bør handle – for situationer er aldrig ens.
- Når en borger ikke vil i bad, vil nærhedsetikken ofte lægge vægt på at skabe tryghed og derfor prøve at beskytte borgeren og vende situationen til noget, der er rart. Man vil undgå at bruge magt, men til gengæld arbejde med at motivere borgeren.
Konsekvensetikken
- Konsekvensetikken er optaget af konsekvenserne af handlingen – og tænker i helhed og fællesskab frem for den enkelte.
- Konsekvensetikken har fokus på, hvad der gavner helheden – hvordan vi får mest muligt godt for flest muligt. Og herunder har konsekvensetikken fokus på at fremme den enkeltes selvvhjulpenhed, så den enkelte kan bdirage med mest muligt selv.
- Når en borger ikke vil i bad, er konsekvensetikken optaget af at få borgeren til at passe ind i fællesskabet. Man tænker måske, at det er uhygiejnisk ikke at komme i bad, hvilket går ud over gruppen – og derfor vil man prøve at skubbe lidt til borgeren for at få ham i bad.
Et vippebræt, hvor I skal finde balancen
Med en tur rundt i Det etiske landskab får I i følge Lene Frølund Thomsen trænet jer selv i at reflektere uden at gå direkte i løsningsmode.
– Og husk, at der ikke er noget, der i udgangspunktet er mere rigtigt eller forkert end andet. I kan se det lidt om et vippebræt, hvor man står og skal prøve at finde den rigtige balance i de tre etikker, siger hun og tilføjer:
– Når I så har været undersøgende på dilemmaet ud fra de tre etikker, vil noget ofte stå mere tydeligt frem end andet – og det bruger I så som afsæt for at træffe en kvalificeret beslutning om, hvad I gør i den konkrete situation. Med kerneopgaven som retningssætter. Kerneopgaven har så at sige det sidste ord.