Socialpædagogik i krig: ”Vi hjælper Ukraines børn med at drømme”

I bjergene i det vestlige Ukraine kan 50 børn og unge søge tilflugt og få et par ugers pause fra hverdagen. En hverdag præget af krig, sorg og frygt.

– Ja, vi er i krig. Derfor er det vigtigere end nogensinde at bringe vores børn sammen, tilbringe tid med dem, skabe stabilitet for dem og inspirere dem til at drømme. Og krig eller ej er børn også ”bare” børn, der gerne vil have en barndom.

Sådan fortæller psykolog Tetiana Svetankova, som driver det rekreative opholdssted Zefir sammen med sin mand, der er socialpædagog. For nyligt deltog Tetiana i verdenskongressen for socialpædagoger i København for at dele øvelser og erfaringer med socialpædagoger fra hele verden. I bunden af artiklen finder du tre af dem.

LÆS OGSÅ: "Jeg skaber tryghed og fællesskaber for børn på flugt fra krig"

Vi kan heale hinanden som mennesker

Alle ansatte i Zefir er psykologer eller socialpædagoger. Og når børnene ankommer, tilrettelægger de et program, der møder hver enkelt barns behov.

– Hvert barns motivation og behov er forskelligt, så vi sætter et program sammen efter den specifikke gruppe. Vi leger sammen, græder sammen, synger sammen. Og når det sker, bliver børnene forbundet med hinanden og oplever, at de ikke er alene, siger hun og fortsætter:

– Jeg underviser de ansatte i at være visionære – når et barn græder, må vi handle og forbinde os med barnet. Når vi forstår og kan mentalisere det traume, et barn har oplevet, kan vi forandre liv. Der sker så meget forfærdeligt i verden, men der er håb for, at vi kan heale hinanden som mennesker. Det er det socialpædagoger gør hver dag.

LÆS OGSÅ: Har borgeren mon været ude for et traume? Spot 4 reaktioner

Vi opretholder håbet

Zefir har eksisteret i otte år og lå tidligere nær hovedstaden Kyiv, men måtte efter Ruslands invasion i 2022 flytte til et mere sikkert område i det vestlige Ukraine. Den mere afsides placering gør det vanskeligere for børnene at nå dertil – ligesom de kan være bange for at forlade deres forældre af frygt for at dø adskilt fra hinanden.

– At være socialpædagog og psykolog i Ukraine lige nu er en vigtig, men svær opgave. Vi skal støtte mennesker samtidig med, at vi skal opretholde vores egne familier. Og følelsesmæssig udbrændthed er et stort problem lige nu, fortæller hun.

Ikke desto mindre fastholder Tetiana Svatenkova, at hun, kollegerne såvel som børnene opretholder håbet.

– Vi håber, at alle vi kender er i live. Vi håber, at de savnede bliver fundet. Og for de unge er håbet afgørende for at overleve. I Zefir forsøger vi også at give en følelse af liv. Hver dag skal alle børn have valg, støtte og muligheder for at udvikle sig og få øje på deres potentiale. Og det virker. De begynder at tro mere på sig selv og deres egne evner – og selvfølgelig tro på fremtiden. De håber, siger hun.

LÆS OGSÅ: Vi fanger beboernes drømme

Tre øvelser til dig og andre socialpædagoger

På verdenskongressen delte Tetiana Svatenkova tre enkle øvelser med deltagerne, som kan bruges af socialpædagoger i hele verden.

Øvelserne skal illustrere, hvor enkelt det er at forbinde sig med hinanden uanset alder, kultur og sprog. 

– Øvelserne viser, hvordan vores indre sindstilstand kan ændres med et smil eller et håndtryk. Sprog er ikke altid så vigtigt. Men vores blikke, ansigtsudtryk, handlinger, oprigtighed og åbenhed kan ændre vores humør, selvtillid og gøre os stærkere. Det er vigtigt – ikke kun før børn, men for alle mennesker, siger hun.