Arbejdstid
Skal du på arbejde Grundlovsdag eller i pinsen? Her er, hvad du skal vide
Hvis du skal arbejde Grundlovsdag eller 2. pinsedag, er der nogle forskellige regler, du skal have styr på. Vi fører dig igennem dem her
2. maj 2025
Forfatter: Lærke Øland Frederiksen
Foto: Michael Drost-Hansen
Mange socialpædagoger arbejder, mens andre holder fri, fx på Grundlovsdag og i pinseferien. Hvis du er én af dem, bliver du selvfølgelig kompenseret for det. Det sikrer de arbejdstidsaftaler, som Socialpædagogerne har forhandlet med kommunerne og regionerne.
Der gælder lidt forskellige regler for de forskellige fridage, så det er med at holde tungen lige i munden. Grundlovsdag er det, der hedder en ’særlig fridag’, mens 2. pinsedag er en ’søgnehelligdag’.
Hvis du heller ikke lige kan reglerne for særlige fridage og søgnehelligdage på fingerspidserne, så læs med her.
LÆS OGSÅ: Nu kan du spare sammen til at holde fri i tre uger
Skal du på arbejde Grundlovsdag?
I regionerne og i alle kommuner undtagen Københavns Kommune er Grundlovsdag en normal arbejdsdag. Hvis du er ansat på døgnområdet i en kommune eller en region, har du dog ’i størst muligt omfang’ ret til at holde fri med løn fra kl. 12 på Grundlovsdag.
Og hvad betyder så 'i størst muligt omfang'?
Det betyder, at din leder, når dagen nærmer sig, tager stilling til, hvor mange der kan få fri kl. 12, og hvem der skal være på arbejde.
De, som kan holde fri, får sædvanlig løn for hele dagen. De, der skal på arbejde, får søndagsbetaling for timerne efter kl. 12, men får ikke fri på et andet tidspunkt.
I Københavns Kommune er Grundlovsdag sidestillet med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse. For ansatte, som arbejder i skiftende vagter eller fast dag-eller aftenvagt, håndteres dagen som en søgnehelligdag.
Skal du på arbejde 2. pinsedag?
Så er der tre ting, du skal vide:
Du skal have fri på et andet tidspunkt
Når der bliver lagt mødeplan/tjenesteplan for pinsen, skal vagtplanlæggeren sørge for, at du får en anden fridag, hvis du skal på arbejde 2. pinsedag.
Den anden fridag hedder en søgnehelligdagsfrihed, men kaldes også en SH-fridag. Nogle steder går det under betegnelsen FO-dag. Den skal vare mindst 35 timer, hvilket betyder, at der skal gå mindst 35 timer, fra du går hjem fra arbejde, til du møder på arbejde igen.
Du skal kunne se din søgnehelligdagsfrihed i mødeplan/tjenesteplan. Selvom pinsen ligger i juni, behøver fridagen ikke at gøre det. Den kan ligge både før og efter, men skal ligge seneste tre måneder efter 2. pinsedag.
Hvis du arbejder i en kommune, skal du også have en anden fridag, hvis du i forvejen har fri 2. pinsedag, fx fordi vagtplanlæggeren har lagt en 'beskyttet fridag' den mandag.
Hvis du arbejder i en region, får du ikke en anden søgnehelligdagsfrihed, hvis søgnehelligdagen ligger på din faste fridag.
Se reglerne for søgnehelligdage
Du skal have ekstra løn eller afspadsering
Ud over, at du skal have en anden fridag, bliver du også kompenseret for, at du skal arbejde på en søgnehelligdag. Hvis du skal på arbejde 2. pinsedag, får du enten ekstra løn eller ekstra afspadsering. Det er ledelsen, der beslutter, om du får det ene eller det andet.
Hvis du får afspadsering, ser regnestykket sådan her ud: For hver time, du arbejder, optjener du en halv times afspadsering. Arbejder du fx 8 timer, får du 4 timers afspadsering.
Hvis du får ekstra løn, får du 50 procent ekstra i timen. Hvis din normale løn er 180 kr./time, får du et tillæg på søgnehelligdage på 90 kr./time.
Og arbejder du mellem kl. 17 og 06 får du som sædvanligt aften-/nattillæg oveni.
Regn ud, hvor meget du skal have i tillæg
Hvis du får inddraget din SH-dag
Hvis du har en planlagt SH-dag, men alligevel bliver kaldt på arbejde den dag, får du ikke ret til en ny SH-dag. Men du får 50 procent ekstra afspadsering for de timer, du skal arbejde. Hvis du arbejder 8 timer, får du altså 12 timers afspadsering, som du kan holdet en anden dag.
Og hvis du arbejder i en kommune, får du også et tillæg for at få inddraget din SH-dag, hvis det sker mindre end 14 dage før, du skulle holde din SH-dag.