Gå til indhold

Arbejdstid

Kan du holde fri 1. maj? Her er dine rettigheder

For mange offentligt ansatte socialpædagoger er 1. maj en ’særlig fridag’. Derfor gælder der også nogle særlige regler. Se her, hvem der har mulighed for at holde fri 1. maj

15. april 2025

Artikel
1. maj.jpg
Når tjenesteplanen for 1. maj skal gå op, skal arbejdsgiveren tage stilling til, hvor mange der skal være på arbejde, og hvem der kan holde fri.

Forfatter: Lærke Øland Frederiksen

Foto: Michael Drost-Hansen

Kan du se frem til en tiltrængt fridag på sofaen eller i haven? Eller en halv fridag, hvor du kan nå ud at svinge med de røde faner efter frokost? Det kommer an på, hvor du er ansat, og om din leder vurderer, at der er brug for din arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Kom til 1. maj med Socialpædagogerne

Hvilke regler gælder for dig?

Det første, du skal vide, er, at reglerne for de særlige fridage i kommunerne kun gælder for ansatte på arbejdstidsaftalen for døgnområdet. Reglerne gælder altså ikke for ansatte på overenskomsten for særlige stillinger og for det forebyggende og dagbehandlende område (PFF).

Det andet, du skal vide, er, at der er forskellige regler alt efter, hvilken kommune du er ansat i. Der er særlige regler for København, Frederiksberg og de såkaldte FKKA-kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommune.

LÆS OGSÅ: Nu kan du spare sammen til at holde fri i tre uger

Så er 1. maj en særlig fridag. Det betyder, at du enten kan holde fri med løn 1. maj, eller at du skal have en anden fridag, hvis du skal på arbejde 1. maj. Og så skal du have søndagstillæg for de timer, du er på arbejde 1. maj. 

Hvis du er ansat på døgnområdet i en anden kommune, så har du ’i størst muligt omfang’ ret til at holde fri med løn fra kl. 12 den 1. maj. 

Og hvad betyder så 'i størst muligt omfang'? 

Det betyder, at din leder, når dagen nærmer sig, tager stilling til, hvor mange der kan få fri kl. 12, og hvem der skal være på arbejde. 

De, som kan holde fri, får sædvanlig løn for hele dagen. De, der skal på arbejde, får søndagsbetaling for timerne efter kl. 12, men får ikke fri på et andet tidspunkt. 

Så har du ’i størst muligt omfang’ ret til at holde fri med løn den 1. maj. 

Og hvad betyder så 'i størst muligt omfang'? 

Det betyder, at din leder, når dagen nærmer sig, tager stilling til, hvor mange der kan få fri, og hvem der skal være på arbejde. 

De, som kan holde fri, får sædvanlig løn for hele dagen. De, der skal på arbejde den 1. maj, får søndagstillæg fra dagstjenestens begyndelse, men får ikke en anden fridag i stedet for 1. maj. 

Bliv medlem