Sammen med Rasmus skød en ung hjemløs sig vej ud af problemerne

BANG. ’Peter’ hamrer endnu en gang næven ned i bordet og forlader gaming-rummet. Han er rasende.

– Det er de andre, der er dumme, siger han til Rasmus Visti Seedorff, der er socialpædagog på forsorgshjemmet Skjoldbo for unge hjemløse.

Rasmus mærker den unge mands frustration over ikke at føle sig hørt og forstået – men også lysten til forandring. Han hører, hvor gerne Peter vil fællesskabet med de andre unge, men også at han mangler redskaberne til at være i det uden igen – og igen – at smadre hånden ned i bordet.

– Det blev vendepunktet. Han åbnede op og ville have problemet løst, men han havde ikke ressourcerne til at gør det alene. Derfra kunne vi lave nye mestringsstrategier sammen, fortæller Rasmus Visti Seedorff.

Du kender dem sikkert – de der små øjeblikke, hvor du pludselig ser betydningen af din socialpædagogiske indsats. Sådan var det også med Peter. Særligt et redskab havde gjort forskellen.

LÆS OGSÅ: Fra skærmtid til fællesskab: Sådan bruger du gaming til relationsarbejde 

Unge gamer sig til succes og læring

Som så mange andre unge ankom Peter til Skjoldbo med en tung bagage af omsorgssvigt, et skadeligt forbrug af rusmidler og psykiatriske diagnoser. Her er Rasmus Visti Seedorff tovholder på projektet Go Gaming, hvor de unge bliver inviteret ind foran computerskærmen for sammen at pløkke terrorister i Counter Strike.

– Gennem computerspil danner jeg relationer til de unge og ser ressourcer, vi måske ellers ikke ville få øje på. At game er et trygt rum for mange, de kan lide at være i, og hvor de har vidensmæssig overhånd. Samtidig træner vi en masse personlige og sociale kompetencer i forohld til at indgå i et fællesskab, vente på tur, lægge strategier og løse konflikter, fortæller han.

LÆS OGSÅ. Computeren er et springbræt til den virkelige verden

Det skal vi nok få løst

Rasmus Visti Seedorff spottede hurtigt, at Peter kunne lide at spille computer og inviterede ham med i projektet. Men Peter var bange for ikke at kunne styre sit voldsomme temperament.

– Han var trist og nedtrykt, og der var ingen balance i hans følelser. Jeg udtrykte, at det skulle vi nok få styr på, siger Rasmus.

I starten var Peter kun med bare et par timer. Og det endte ofte i vredesudbrud, hvor han forlod rummet og i perioder projektet helt. Men Han oplevede også succes – fordi han kunnet noget særligt med en sniper og derfor var ønsket på holdet.

– Jeg hjalp ham med at få øje på succeserne, siger Rasmus.

Tre nye mestringsstrategier

Og da det hele kulminerede, fik de to en snak på værelset om, hvordan Peter kunne udtrykke sin frustration på en konstruktiv måde, så den blev hørt.

De aftalte, at Peter altid skulle begynde en gaming-session med 5-10 minutters samtale med Rasmus om, hvordan han har det, og om noget irriterer ham, så der skal sidde en stand-in klar. Og de aftalte, at man til hver en tid kan tage en time-out uden at skulle begrunde hvorfor.

Efterhånden stoppede de voldsomme vredesudbrud.

– Han blev faktisk så god til at håndtere sit temperament, at han bidrog positivt til stemningen, fortæller Rasmus.

Peter træner høj moral

I dag er Peter den første til at uddele nuggles til de andre. Han er frivillig på Go Gaming-projektet og har fået en t-shirt med teksten ’Morale Coach’.

– Jeg er så stolt på hans vegne. Uden den indsats havde han stadig haft sine ressourcer, men næppe udviklet dem til at kunne begå sig, som han gør i dag, siger Rasmus.