Low arousal
Hjernen bag Low arousal: Her er de 4 hjørnesten i metoden, du skal kende
Hvad er det vigtigste, socialpædagoger skal vide om Low arousal? Vi har spurgt manden, der grundlagde tilgangen, Andrew McDonnell, som fremhæver fire principper. Kender du dem?
18. marts 2025
Forfattere: Andrew McDonnell og Frederikke Halling Hastrup
Foto: Privat
’Low arousal’ ringer nok en klokke hos mange, der arbejder i det socialpædagogiske felt – måske også hos dig?
På AIEJIs verdenskongres for socialpædagoger, som afholdes til maj, kan du opleve manden, der grundlagde Low arousal-tilgangen, professor og direktør for Studio III, Andrew McDonnell. Han skal fortælle, hvordan du som socialpædagog bruger tilgangen til at håndtere udfordrende adfærd og stress hos de mennesker, du arbejder med – og derigennem fremmer mestring.
Men her kan du tage forskud på hans oplæg – vi har nemlig bedt ham om at skrive en guide til dig om det vigtigste, du som socialpædagog skal vide om Low arousal.
PODCAST: Forstå Low arousal – og hvordan du bruger tilgangen i praksis
Mød Andrew McDonnell
Vil du opleve Andrew McDonnell, Susan Hart, Per Isdal og mange flere live? Så tag på verdenskongres for socialpædagoger i København d. 19-22. maj 2025.
Andrew McDonnell: Forstå de 4 hjørnesten i Low arousal
I 30 år har min organisation Studio III anvendt Low arousal-tilgangen til håndtering af vanskelige adfærdsmønstre. Denne tilgang er i virkeligheden en filosofi – en måde at ‘være’ sammen med individer, som er respektfuld og rettighedsbaseret – og kan anvendes af alle, der håndterer stressende situationer, hvor arousal er forhøjet – fx socialpædagoger.
I tilgangen fokuserer man på støttepersonens adfærd og undgår brugen af restriktioner og kontrol for enhver pris. For at undgå, at krisesituationer eskalerer, anvender Low arousal-tilgangen praktiske strategier, der fokuserer på regulering af opmærksomhed og – vigtigst af alt: samregulering.
De fire vigtigste principper i Low arousal som pædagogisk tilgang er:
Reduktion af krav og anmodninger i krisesituationer
Når mennesker er højt stressede, kan de føle sig truede og blive mere følsomme over for ethvert krav eller anmodning om at gøre noget bestem. Mere nyligt er begreber som Pathological Demand Avoidance (PDA) blevet brugt til at beskrive individer, der er så overvældede, at de undgår krav og anmodninger.
Bevidsthed om non-verbal og verbal kommunikation
Der er mange gange, hvor vi bliver mindre opmærksomme på, hvad vi kommunikerer til personer, der er forstyrrede eller oplever sammenbrud. At kommunikere både verbalt og non-verbalt med kropssprog, så du som professionel ikke opfattes som en trussel, er en enkel praktisk strategi, som du kan anvende for at kommunikere ro og sikkerhed.
LÆS OGSÅ: Bo Hejlskov Elvén: Det skal du vide om Low arousal
Fokus på at reducere både tilsigtede og utilsigtede ’triggere’ af adfærd
Forskning på tværs af omsorgs- og uddannelsessektorer, viser at forstyrrede adfærdsmønstre ikke opstår i et vakuum – altså er der altid udløsende faktorer; såkaldte ’triggers’.
En borgers adfærdsmønster kræver fokus på jer som fagpersoner – at I analyserer og reflekterer over, hvordan situationer begynder at eskalere og jeres rolle i dette. På den måde bliver I i stand til at forbedre, hvordan I skal agere i situationerne i fremtiden. Dette kræver åbenhed og gennemsigtighed, hvilket nogle gange kan være svært at opnå.
Fremme af empati og medfølelse samt undgåelse af straffende reaktioner
Empati, dobbelt empati og medfølelse hjælper individer med at se bagom adfærden (Delahooke, 2019). Mange af de personer, vi støtter, har ofte tilknytnings- og traumerelaterede problemer.
’At se personen, ikke adfærden’ opfordrer os til at udvikle mere empatisk respons og, til tider, en større accept af, at vores rolle er at acceptere disse individer og ikke at ‘fixe’ eller ‘reparere’ dem.
