Pårørendesamarbejde
Få et godt samarbejde med pårørende: Sådan bruger I etik til at håndtere dilemmaerne
Det kan gå ud over både tilliden og arbejdsglæden, hvis der er knas i samarbejdet mellem pårørende og medarbejdere. Men ved at bruge metoden 'Det Etiske Landskab', kan I få øje på hinandens perspektiver og genskabe respekten
17. marts 2025
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
Metoden ’Det Etiske Landskab’ er et redskab til etisk refleksion, hvor man med afsæt i tre forskellige former for etik sætter fokus på den kultur, man har på arbejdspladsen. Det handler om at se på dilemmaer ud fra forskellige perspektiver, hvor både fornuft, regler, faglighed, borgerens livsverden og fokus på målsætninger sættes i spil.
Derfor er Det Etiske Landskab også et godt redskab at bruge, hvis der er knas med pårørendesamarbejdet, mener Lone Nørholm, som er forstander på Bofællesskabet Cecilie Marie:
– Jeg har i et tidligere lederjob arbejdet en del med metoden sammen med Mette Rosendal Strandbygaard, pædagogisk antropolog og tidligere chefkonsulent i Etikos. Så da jeg som ny forstander på Cecilie Marie konstaterede, at vi havde et ret belastet pårørendesamarbejde, tog jeg fat i Mette og introducerede ’Det Etiske Landskab’ hos os, siger hun.
I processen har de arbejdet med at træne både medarbejdere og pårørende i, hvordan man diskuterer og reflekterer, uden at personlige holdning eller ’synsninger’ får det sidste ord.
Sådan bruger man ’Det Etiske Landskab’
Det er firmaet Etikos, der har udviklet metoden – og den består af tre forskellige former for etik: nærheds-, konsekvens- og pligtetikken. De repræsenterer hver sin tilgang til de dilemmaer, man møder. Så alt efter hvilken form for etik, man ser tingene ud fra, ser man forskelligt på, hvordan man håndterer et dilemma – ligesom man har forskellige holdninger til, hvorvidt en handling er etisk forsvarlig eller ej.
Når man arbejder med Det Etiske Landskab, handler det om at belyse konkrete dilemmaer i hverdagen ud fra hver af de tre etikker. På den måde kommer man hele vejen rundt om et dilemma og får sat ord på de forskellige måder at anskue et dilemma på, som afspejles i de tre forskellige etikker.
LÆS OGSÅ: Det etiske landskab giver redskaber til at håndtere dilemmaer
De tre forskellige former for etik
Nærhedsetik - 'Jeg føler'
- For nærhedsetikeren er den etisk forsvarlige handling den, som vores intuition og mavefornemmelse fortæller os, er det rigtige.
- Nærhedsetikken fortæller os, at vi skal bruge vores empati til at sætte os i den andens sted og vise tillid og omsorg.
- Nærhedsetikeren mener, at det at handle etisk i høj grad handler om at tilgodese andres behov og ønsker – og principper og regler er ikke det væsentlige.
- Nærhedsetikeren vil i forhold til faglige dilemmaer typisk stille spørgsmål som: ’Hvad giver mening for borgeren?’, ’Hvad motiverer borgeren?’ eller ’Hvordan kan jeg bidrage til, at han bliver glad for at være den, han er?’.
Kilde: Etikos
Konsekvensetik - 'Jeg handler ud fra flertallets interesser'
- For konsekvensetikeren er den etisk forsvarlige handling den, som skaber de bedste resultater for flest mulige.
- Konsekvensetikeren er nytteorienteret og har en rationel og pragmatisk tilgang til problemstillinger. Det, der tæller for konsekvensetikeren, er hverken motiv eller intention – men derimod resultatet af en handling. Det er ikke individet, men fællesskabet eller samfundet, der er i centrum.
- Konsekvensetikeren vil i forhold til faglige dilemmaer typisk stille spørgsmål som fx: ’Hvilke målsætninger arbejder vi ud fra?’, ’Hvordan gør vi borgeren mest selvhjulpen?’ eller ’Kan vi prioritere vores indsatser på en måde, så vi endnu bedre opnår målsætningerne?’
Kilde: Etikos
Pligtetik - 'Jeg skal'
- For pligtetikeren er den etisk forsvarlige handling den, som er fornuftig, som følger almengyldige regler eller love – og som respekterer det enkelte menneske.
- Pligtetikeren ser handlinger, som er ufornuftige og følelsesbetonede, som uetiske. Siger, at vi skal bruge vores fornuft til at vurdere, hvad vi har pligt til at gøre i en bestemt situation.
- Pligtetikerens verdenssyn er rationelt, hvor det handler om at være fornuftige, gennemsigtige og søge et fælles ståsted ud fra de bedste argumenter.
- Pligtetikeren vil i forhold til faglige dilemmaer typisk stille spørgsmål som fx: ’Hvor går grænsen for min rolle og opgave?’, ’Hvilket vidensgrundlag har vi indrettet indsatsen ud fra?’ eller ’Har vi den faglige viden, der er nødvendig for at løse opgaven?’
Kilde: Etikos