Måltiet som øvebane
Se listen: Her er 4 måder, socialpædagoger bruger måltidet som social træning
Hvordan kan man arbejde med måltidet som en central socialpædagogisk aktivitet? Se listen med fire konkrete eksempler fra socialpædagogiske arbejdspladser, hvor de bruger måltidet som et vigtigt lærings- og udviklingsrum
10. februar 2025
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
For socialt udsatte kan det at samles omkring et måltid mad være nøglen til at føle sig som en del af et fællesskab. For anbragte unge kan maden og måltidet bryde isen i forhold til at danne venskaber.
Måltidet handler nemlig om så meget mere end blot at få stillet sulten. Måltidet kan også være et vigtigt lærings- og udviklingsrum for kognitive, emotionelle og social processer.
Her får du fire eksempler på, hvordan man kan bruge måltidet som en central socialpædagogisk aktivitet.
LÆS OGSÅ: Hvad er god social træning? På Selma Marie fandt de svaret i... frikadeller
Dagens sociale element
På Windsor – et botilbud for bl.a. mennesker med spiseforstyrrelser – skal måltidet være en god stund, hvor der ikke er fokus på sygdom, og hvor beboerne ikke føler sig målt og vejet. Ud fra normaliseret spisning og tallerkenmodellen lærer beboeren at sammensætte måltidet efter øjemål, så det hele ikke handler om at måle og veje maden.
Maden anrettes som buffet, så beboerne selv kan tage, hvad de har lyst til. Og få den pædagogiske støtte, de har behov for. De skal gerne opnå følelsen af, at måltidet er noget, man er sammen om.
Måltidet som øvebane
Kommunikationsforstyrrelser, generthed eller angsten for at dumme sig kan udfordre unge med erhvervet hjerneskade i at være sociale - også ved spisebordet.
På Neurohabiliteringen Selma Marie har en social spisegruppe fået fire beboere til at søge nye fællessaber over aftensmaden.
Læs 'Frikadeller med salat og social træning' om Selma Maries Sociale spisegruppe
Få eksperters bud på, hvordan man gør måltidet til en central socialpædagogisk aktivitet:
'Når vi samles om måltidet, handler det om meget mere end at blive mæt'
En positiv forstyrrelse
På behandlingsinstitutionen Godhavn opererer de med begrebet ’madmod’. Det handler om at udvise mod og lyst til at prøve noget nyt, smage på tingene og gå nye steder hen. For måltidet handler ikke kun om at sikre sundhed og trivsel – det handler også om at sprede glæde og kickstarte nye venskaber.
Et måltidskodeks, som Godhavn udviklede i 2019, beskriver, hvordan mad og måltider tænkes ind i hverdagen og i behandlingsarbejdet – som en positiv forstyrrelse i hverdagen. Det er over måltidet, at de unge har mulighed for at blive set og hørt. Det her, de lægger computeren fra sig, reflekterer og lytter til andre – og får stimuleret en masse sanser.
Sætter struktur på hverdagen
Når beboerne på Blindecenter Bredegaard samles over frokosten, er flere faktorer i spil: Maden skal serveres, så det er let at tygge, hvis man fx har svært ved at synke. Og den skal serveres i et miljø, hvor der er den fornødne ro, så man både kan fordøje maden og vedligeholde sine sociale kompetencer.
Måltidet er en pædagogisk aktivitet, der bidrager til at sætte struktur på dagen for mennesker, som selv har svært ved at skabe en struktur – og fungerer som et pejlemærke for noget, der er velkendt og forudsigeligt
Bekæmper følelsen af ensomhed
For udsatte kan måltidet være en social løftestang. Det har et projekt med sociale madklubber for beboere i skæve boliger vist. Når frivillige inviterer beboerne til at tilberede og spise et hjemmelavet måltid sammen, giver det et afbræk i en hverdag præget af rusmidler og negative fortællinger fra et hårdt liv som hjemløs – og det skaber et fællesskab, som gør op med beboernes ensomhed.
Og så bidrager madklubberne også til, at beboerne, som kun sjældent får et hjemmelavet måltid, kan opleve nydelse og mæthed og få sanserne stimuleret.