Leder på plejehjem: Marias faglighed løfter de ældres livskvalitet

Zette Letholm Kofod er 61 år og leder af Plejecenter Aabo i Aakirkeby på Bornholm, der i 2024 blev kåret som Danmarks næstbedste plejehjem. De 56 beboere kommer alle i husets aktivitetscenter Stjernen.

Maria Holm-Mortensen er 39 år og ansat som socialpædagog på Plejecenter Aabo, hvor hendes arbejde bl.a. omfatter handleplansarbejde, tværfaglig sparring på tværs af huset og aktivitetsarbejde i Stjernen.

Zette:
Jeg husker de første møder, efter at jeg havde ansat Maria, og hvor jeg tænkte: ’Hvad pokker er det, hun snakker om?’ Det var helt tydeligt en anden tankegang og tilgang, hun kom med, og det gjorde mig nysgerrig.

Maria:
Som leder har Zette fra start givet mig plads til at være socialpædagog. Jeg har brugt meget tid på at komme ind i det sundhedsfaglige – men jeg har hele tiden fået lov til at holde fast i min faglighed og bruge min indsigt i, hvad der ligger bag beboernes adfærd.

Zette:
Med sin faglighed kan Maria noget helt særligt. Hun er god til at se det hele menneske og forstå, hvad der skal til for at skabe tryghed og livskvalitet. Hun spiller en kæmpe rolle i vores indsats for at øge trivslen og nedbringe brugen af psykofarmaka blandt vores beboere.

Maria:
Mange af de metoder, jeg bruger, har jeg med fra tidligere job. Som fx sansestimuli, musikpædagogik og selvfortælling. For mig handler det om at skabe noget meningsfuldt i beboernes liv og give dem mulighed for at socialisere, grine og sanse. Nogle har demens, nogle kan ikke se, andre kan ikke høre – så jeg har brug for alle mine værktøjer her.

Zette:
Vi har en del beboere med udadreagerende adfærd, og dem ser og møder Maria på en anden måde. Vi har fx en mand, som har spillet meget musik, men har det rigtig svært med de andre beboere. Maria er den, der ser hans ressourcer og formår at inddrage ham i musikalske aktiviteter, så han føler sig mere tryg og deltager i fællesskabet.

Maria:
Jeg har skullet sætte mig ind i demensdiagnoser og forstå, hvordan fx smerter påvirker et menneske med kognitive udfordringer. Det er et detektivarbejde at finde ud af, hvad der er vigtigt for den enkelte. Om det så er, hvor saltbøssen står, hvem de sidder ved siden af til frokost – eller om banko og fællessang er det, der skaber stjernestunder.

Zette:
Maria anerkender sine kolleger for deres faglighed og er ikke den, der kommer og siger: ’Nu skal jeg forandre det hele’. Hun gør tværtimod sine sundhedsfaglige kolleger nysgerrige på nogle af de begreber, der er naturlige for hende som fx værdighed, affektsmitte og sansestimulering.

Maria:
Jeg kan være med til at sikre, at der ikke opstår tomhed, og at ingen føler sig ensomme. Det er vigtigt at tænke fællesskab og fælles aktiviteter ind i hele sundhedsbilledet, og selvom vi har forskellige fagligheder, gør vi lidt det samme – men alligevel helt forskelligt.