Johnny får større fagligt overskud med lange arbejdsdage

Johnny Pflug møder ind som socialpædagog i Botilbuddet Rude Skov kl. 7:15 – og holder fyraften kl. 22:15.

I løbet af de 15 timer, han er på arbejde i hus 6, holder Johnny typisk én længere pause og flere kortere pauser, når det passer ind med beboernes behov. De lange arbejdsdage har han som regel to eller tre af om ugen.

Lyder det som noget, der straks får dig til at tænke: ’Sådan vil jeg aldrig kunne holde til at arbejde’? Så prøv at læse med her.

Føler mig mere frisk, rolig og rummelig

For spørger man Johnny på 65, som har mange års erfaring som socialpædagog, er der rigtig mange fordele ved de lange arbejdsdage.

– Det giver mere ro i huset, at vi ikke har alle de skift og overlap med kolleger midt på dagen. Samtidig er det en klar fordel at have hele dagen sammen med beboerne i forhold til relationsarbejdet og planlægning af aktiviteter. Og når jeg møder på arbejde efter flere sammenhængende fridage, føler jeg mig faktisk både mere frisk, rolig og rummelig, siger Johhny Pflug.

Oplevede et stort ønske om lange dage

Det var i forbindelse med KL’s projekt ’En fremtid med fuldtid’, at Botilbud Rude Skov valgte at afprøve lange tjenester, fortæller centerchef Anette Schubert.

– Der har i mange år været et stort ønske om at arbejde med lange tjenester. Men jeg har som leder været ret skeptisk, fordi der jo er både arbejdsmiljølovgivning og aftaler om, hvor lang tid vi må arbejde – og fordi jeg var nervøs for, hvad det kunne betyde for overarbejde og sygefravær, siger hun.

Leder: Vi har målt og evalueret undervejs

Som en del af et større nationalt fokus på at få flere op på fuld tid i den offentlige sektor gik Anette Schubert sammen med en arbejdsgruppe bestående af tillidsvalgte, tjenesteplanlæggere, ledere og udvalgte medarbejdere i gang med at undersøge, hvad der lokalt kunne få flere til at arbejde mere. Og det svar, der oftest gik igen, var lange arbejdsdage og færre weekend­tjenester.

– Derfor blev det den vej, vi gik. Og vi har været grundige og lavet mange prøvehandlinger, testgrupper, interview med medarbejdere undervejs – og flere kvantitative målinger på både sygefravær, personaleomsætning, vikarforbrug og ikke mindst økonomien i at arbejde på den måde, fortæller centerchefen.

Det er lettere at komme ud af huset

Botilbuddet i Rude Skov i Nordsjælland består af tre huse med i alt 67 topmoderne boliger til voksne med multiple handicap, udviklingshæmning eller et særligt behov for struktur i hverdagen. I alle huse arbejder man ud fra strukturplaner for den enkelte beboer – og her er det en kæmpe fordel, når man har flere timer at gøre godt med, siger Johnny:

– Fx bliver en-til-en-tid med beboerne nemmere at gennemføre, fordi jeg kan tilpasse de forskellige aktiviteter og opgaver i løbet af dagen. Det giver mig en større fleksibilitet, at jeg ved, at jeg er hos beboeren hele dagen – jeg skal aldrig smutte midt i det hele. Og det er meget lettere fx at tage på ture eller lave noget uden for huset, for vi kan jo bare tage en madpakke med, siger han.

Føles som at have mere tid

Johnny oplever også, at de lange dage også gør noget for det kollegiale:

– Nogle gange kigger vi på hinanden i medarbejdergruppen med følelsen: ’Jamen vi skal være her hele dagen. Vi skal nok nå det hele’. Og faktisk er begreber som: ’Jeg ved ikke lige, om jeg har tid’ eller ’jeg skynder mig lige’ gledet ud af vores sprogbrug med de lange arbejdsdage. Og det, tror jeg, skyldes, at vi oplever mere ro og sammenhæng i arbejdet.

Husk plads til restitution

Når man arbejder flere timer i træk, er muligheden for restitution vigtig. Og derfor har det for centerchef Anette Schubert været vigtigt at sætte pauser på dagsordenen.

– Skal du udføre dit arbejde godt sammen med beboerne, har du brug for pauser. Derfor har vi i vores lokal-MED (arbejdspladsens formelle samarbejdsudvalg, red.) besluttet, at man skal have mulighed for at holde pauser. Vi har beskrevet en pausekultur og en pausestruktur, som sikrer, at man enten i den enkelte gruppe har besluttet nogle gode tidspunkter i løbet af dagen i forhold til beboerne, hvor man kan holde pause – eller at man har en aftale om, at man om morgenen snakker om behovet for pauser i løbet af dagen, siger hun.

Udgangspunktet er, at man skal huske pauserne – men at de kan planlægges lokalt.

– Medarbejderne lærer undervejs, hvornår og hvordan de mærker træthed, for det er nemlig lidt individuelt. Og så ved de også, hvornår de skal sige, nu har jeg brug for mit kvarter eller mine fem minutter, siger Anette Schubert.

Pauser skal man arbejde for

I hus 6, hvor Johnny Pflug hører til, er der forskel på, hvordan kollegerne foretrækker at holde pause, fortæller han:

– Jeg har størst brug for pauser i eftermiddagstimerne, hvor jeg ofte sætter mig ud på terrassen med min iPad – gerne sammen med andre kolleger, så vi både får luft og hygge sammen. Men mine pauser skal helst ikke vare for længe, for så bliver jeg mere træt.

Men hans kollega Anne Johansson, som er socialpædagog og AMR, oplever dog stadig, at pauserne kan være en udfordring. Hun arbejder i et 1:1 projekt, hvor hendes arbejdsdag foregår sammen med én enkelt beboer i timerne fra kl. 6:45 til 22:15.

Er det en pause at lave frugt til beboeren?

– Det kan være svært at trække sig, fordi jeg jo hele tiden skal kunne tilkaldes, så jeg skal være lige i nærheden. Med lange dage er det derfor vigtigt at forholde sig til, hvad en pause er, og hvor man holder den. Er det fx en pause, når jeg går ud og laver lidt frugt til beboeren? Og hvor går jeg hen, når vi ikke har et pauserum, siger Anne Johansson og uddyber, hvordan hun og de øvrige kolleger forsøger at sikre hinanden de nødvendige åndehuller:

– Vi prøver så vidt muligt at dække ind for hinanden, så vi får mulighed for kort at trække os fra arbejdet med den beboer, vi har ansvar for. Det kan være, at jeg tilbyder at læse en historie for en beboer og dermed giver min kollega mulighed for en pause. Men det er en udfordring, for hvis den beboer, jeg arbejder med, har brug for mig, skal jeg være der – og er jeg for meget væk, bliver han urolig. Så pauserne er stadig noget, vi arbejder på at få til at fungere optimalt, siger Anne Johansson.

LÆS OGSÅ: Overvejer I også at indføre lange arbejdsdage? Få arbejdsmiljørepræsentantens bedste råd

Hjælper på rekruttering

Det er frivilligt, om man ønsker de lange tjenester – men betingelsen for at arbejde færre weekender er, at man har 37 timer om ugen. Ifølge centerchefen er knap 60 pct. af medarbejderne nu ansat på 37 timer.

– Vi står jo som mange andre specialiserede arbejdspladser med den rekrutteringsudfordring, at vi skal have flest mulige timer ud af de hænder, vi har. Og ved at indføre lange dage kan vi se, at vi har fået flere på fuld tid, vores overarbejde er ikke steget – og vikarforbruget er faldet. Vi har med andre ord minimeret antallet af dyre timer. Og når vi samtidig opfylder et stort ønske fra medarbejderne om at samle timerne på færre dage, ja så må jeg konstatere, at vi har fat i noget, der fungerer rigtig godt, siger Anette Schubert.

Skal færre gange ud på de lange cykelture

Tilbage i hus 6 er både Johnny og Anne optaget af, at de lange dage åbner op for gode ting både fagligt og personligt. For Anne handler det fx om, at de færre skift i løbet af en dag gavner beboerne:

– Den beboer, jeg arbejder 1:1 med, var tidligere meget opsøgende og spurgte mange gange i løbet af dagen ’hvornår kommer, hvornår kommer’. Men der kan jeg tydeligt mærke, at der mere ro på nu. Det giver også mig en fleksibilitet, at jeg ikke føler, jeg skal være færdig med en aktivitet til et bestemt tidspunkt. Jeg tror, jeg udstråler en anden ro, siger Anne Johansson.

Personligt er hun også glad for at skulle afsted færre gange i løbet af en måned:

– Jeg cykler 17 km på arbejde, så det betyder da noget for mig, at jeg ikke skal afsted helt så ofte.

Giver mig bedre restitution i fritiden

For Johnny giver de lange dage også bedre restitution i fritiden.

– Det er hårdt arbejde både mentalt og fysisk, så flere fridage og færre weekender giver mig dels mulighed for at være mere sammen med min familie – og dels giver det min krop mulighed for længere restitution. Så jeg kan egentlig godt se ordningen som en del af en seniorpolitik, hvor man fx har mulighed for at arbejde få, men lange dage og stadig holde til jobbet, siger Johnny Pflug.

Fleksibilitet er nøglen

Det er snart to år siden, botilbuddet satte gang i indsatsen med at afprøve lange tjenester – og centerchef Anette Schubert er overbevist om, at det er en model, der er kommet for at blive.

Ikke kun fordi det har vist sig at få flere ansatte op på fuld tid. Men også fordi de lange arbejdsdage faktisk kan være med til at tiltrække nye kolleger, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Svært ved at tiltrække nye medarbejdere? To ledere har fundet nøglen

– Jeg oplever, at de lange arbejdsdage også har skabt opmærksomhed uden for botilbuddet, for vi mærker nysgerrighed og interesse fra potentielle nye kolleger, når de kan se, at vi slår stillinger op på 37 timer og mulighed for at arbejde færre weekender, siger hun og tilføjer, at kodeordet for hele indsatsen er fleksibilitet:

– Jeg tror, at fleksibilitet er den største valuta eller den bedste vare på hylden, vi har som arbejdsgivere i dag. Og med det mener jeg, at der både skal være fleksibilitet i forhold til, hvordan man planlægger sit arbejde – altså den fleksibilitet, der er mulig at opnå ud fra borgernes behov – og fleksibilitet i forhold til planlægning af tjenesteplanen.