Forskelsbehandling
Det var ulovligt at fyre socialpædagog, da hun kom tilbage fra barsel
En socialpædagog på et privat botilbud blev fyret en uge efter, hun kom tilbage fra barsel. Men det var i strid med ligebehandlingsloven. Se, hvor meget hun skal have i godtgørelse
4. februar 2025

Forfatter: Lærke Øland Frederiksen
En arbejdsgiver må ikke fyre en medarbejder pga. barsel. Det står sort på hvidt i Ligebehandlingsloven. Nu har Socialpædagogerne fået Ligebehandlingsnævnets ord for, at det heller ikke var lovligt at fyre en socialpædagog en uge efter, hun kom tilbage fra barsel.
Derfor skal socialpædagogen, der ønsker at være anonym, have, hvad der svarer til ni måneders løn i godtgørelse.
LÆS OGSÅ: Skal du være forælder? Her er, hvad du skal vide om barsel
Kunne lettere undværes i vagtplanen
Egentlig er man kun beskyttet af Ligebehandlingsloven, mens man er på barsel – og ikke efter, man kommer tilbage fra barsel. Men Ligebehandlingsnævnet vurderer, at beslutningen om at fyre socialpædagogen blev truffet, mens hun var på barsel.
Arbejdsgiverens forklaring på, hvorfor han ville fyre hende, var omstruktureringer. Socialpædagogerne, der har ført sagen for medlemmet, argumenterede med, at den faktiske grund til, at netop hun blev opsagt, var, at hun netop var kommet tilbage fra barsel og derfor var lettere at undvære i vagtplanen, fordi hun endnu ikke var tilknyttet nogen af borgerne.
I ligebehandlingssager er det op til arbejdsgiveren at påvise, at afskedigelsen ikke er begrundet i medarbejderens barselsorlov. Og det vurderede Ligebehandlingsnævnet ikke, at arbejdsgiveren kunne bevise.
Se reglerne her
Reglerne omkring barselsorlov blev ændret i august 2022. Har du født et barn efter 2. august 2022, gælder de nye barselsregler.
Arbejdsgiver vil ikke betale
Arbejdsgiveren skal derfor betale, hvad der svarer til ni måneders løn: Nemlig 345.000 kr. plus renter i godtgørelse til socialpædagogen. Men arbejdsgiverens advokat har oplyst, at han ikke agter at følge afgørelsen, fordi han ikke er enig i den. Derfor kommer Ligebehandlingsnævnet nu til at indbringe sagen for domstolene, der kan pålægge arbejdsgiveren at udbetale godtgørelsen.