Anne giver stafetten videre efter 41 år. Her er hendes vigtigste råd

Hvad er din baggrund?

Da jeg var 18 år gammel, fik jeg tilfældigvis et vikarjob på Behandlingscenter Næstved. Det var jo praktisk med aften- og weekendvagter, når jeg også skulle passe mit gymnasium. Det var der, jeg i første omgang blev interesseret i socialpædagogikken – og det, der gjorde, at jeg valgte at gå på pædagogseminariet. Jeg kan huske, at mange af dem, jeg gik på seminariet med, ville ud at arbejde med unge. Men det ville jeg ikke. Jeg ville arbejde med mennesker med udviklingshandicap, som jeg også havde erfaring med fra tidligere.

Hvad gik jobbet ud på?

Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg været med i udviklingen for at skabe gode forhold for mennesker med udviklingshandicap via nye boformer og -tilbud, senest ved Socialpædagogisk Center Næstved. Der har jeg arbejdet, indtil jeg gik på pension i år. Det var jo også det, jeg tog min uddannelse for at arbejde med. Men selvom jeg har været ansat i den samme organisation i 41 år, har jeg haft mange forskellige jobfunktioner. Stedet er bl.a. gået fra en centralinstitution til bofællesskaber, og jeg har både arbejdet som socialpædagog i bofællesskaber, som individuel bostøtte, som støtte i fritidsklubben Klub Næstved og i en periode også som AMR.

Hvad tiltalte dig særligt ved jobbet?

I hele mit arbejdsliv har borgernes fritidsliv betydet meget for mig. Jeg var med til at starte Klub Næstved i 2003. Vi fik stillet en forladt pavillon og 5.000 kr. til rådighed, og så kunne vi ellers bygge et fritidstilbud op. Nogle af de mere velfungerende borgere kørte på genbrugsstationen og hentede gammelt porcelæn og møbler, og så startede vi med det. Vi havde ofte 30-40 mennesker til spisning i hverdagene. Det tilbud har hele tiden været mit hjertebarn.

Hvordan har det været at sige farvel til arbejdslivet?

Det er gået forbavsende godt. Det er noget, jeg har planlagt i to år. Klubben fyldte 20 år, og jeg havde 40-års jubilæum, så det ville jeg gerne nå at have med. Mine tætte kolleger og jeg planlagde forløbet ret godt. Jeg har fx haft fire måneder med min afløser til at sætte hende ind i tingene, så det har været en meget tryg overgang.

Hvad skal der ske nu?

Jeg skal lære at blive mere spontan og huske at tage med min mand afsted i campingvognen, når der er noget, vi gerne vil. Og så håber jeg faktisk, de ringer ude fra klubben på et tidspunkt og spørger, om jeg vil komme at hjælpe en gang imellem. Men der er kommet mere spontanitet i hverdagen, og det er rigtig rart at have. I går var jeg fx ude at svømme med en veninde midt på dagen. Det er dejligt at kunne gøre nye ting for mig selv, som jeg ikke kunne på samme måde, da jeg gik på arbejde.

Hvad er dit bedste råd?

Jeg synes, det er vigtigt at planlægge sin afgang i god tid og lave aftaler om, hvornår og hvordan det skal være. Det er det bedste råd, jeg kan give. Jeg ville være voldsomt bekymret, hvis min afløser først var startet dagen efter, jeg stoppede. Den pædagogiske del tænkte jeg nok, hun kunne finde ud af. Men der er så mange specielle ting ved den del af mit job, så det var vigtigt for mig at videregive noget af den viden og historik, jeg har.