Gå til indhold

Fif fra juristen

Styr på 5. ferieuge og ferietillæg? Her er alt, du skal vide som plejefamilie

Som plejeforælder har du ret til fem ugers ferie om året. Men hvordan er det nu med at afholde den – eller at få den udbetalt? Og har du som plejefamilie ret til et ferietillæg? Bliv opdateret af jurist Cathrine de Voss

5. august 2025

Artikel
Hvordan er det nu, det er med den 5. ferieuge og ferietillægget, når du er plejefamilie? Få fif fra juristen.

Forfatter: Cathrine de Voss

Foto: Colourbox

Senest opdateret december 2025

Som plejeforælder har du ret til fem ugers ferie om året.

Hvis du ikke har nået at holde din 5. ferieuge inden udgangen af ferieafholdelsesperioden, der udløber den 31. december, kan du aftale med anbringende kommune, at den bliver overført til det næste ferieår.

Den aftale skal du have lavet med kommunen inden den 31. december. Ellers vil den 5. ferieuge automatisk blive udbetalt til dig.

LÆS OGSÅ: Vil kommunen opsige dig som plejefamilie? Se din ret til at blive hørt

Udbetaling af 5. ferieuge

Hvis du hverken har afholdt din 5. ferieuge inden udgangen af ferieafholdelsesperioden, eller har aftalt at få den overført til næste ferieår, kommer den automatisk til udbetaling senest den 31. marts det efterfølgende kalenderår.

Det skal bemærkes, at hvis kommunen har varslet samtlige fem ugers ferie til afvikling, vil også 5. ferieuge blive betragtet som afviklet – medmindre du har gjort indsigelse (helst skriftligt) mod ferievarslingen.

Hvis du ikke har fået din 5. ferieuge udbetalt med marts-lønnen eller tidligere, og du mener at have ret til den, så kontakt din kreds.

LÆS OGSÅ: Hvad har du som plejefamilie pligt til at oplyse Socialtilsynet om?

Ret til ferietillæg

Ifølge ferieloven har du som plejeforælder ret til et ferietillæg på 1 pct. af din ferieberettigede løn. Og ferietillægget udbetales ad to omgange.

Første udbetaling kommer sammen med lønnen for maj og dækker perioden fra den 1. september til den 31. maj.

Anden udbetaling kommer sammen med lønnen for august og dækker perioden fra 1. juni til 31. august.

Bliv medlem og få tryghed, netværk og juridisk hjælp

Plejefamilier hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

6 kontante fordele ved at være medlem

  • Billige forsikringer gennem Alka.
  • Fagforeningsfradrag: Du kan trække 7000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  • Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
  • Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  • Lønforsikring, som dækker 80% af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
  • Gratis krisehjælp hos Healthcare.
Se alle medlemsfordele
Bliv medlem