Gå til indhold

Psykisk arbejdsmiljø

Kort fortalt: Høje følelsesmæssige krav

Hvordan passer du på dig selv i et job, hvor høje følelsesmæssige krav er et vilkår? Og hvad er høje følelsesmæssige krav egentlig? Få forklaringen i denne episode af Socialpædagogernes podcast

16. oktober 2025

Podcast
Podcast logo
Jesper Pihl-Thingvad fortæller, hvad høje følelsesmæssige krav er – og kommer med tre bud på, hvad der skal til for at forebygge udbrændthed pga. kravene.

Forfatter: Frederikke Halling Hastrup

Som socialpædagog er du hver dag tæt på mennesker, der måske står i svære livssituationer. Du møder deres følelser, hjælper med at regulere dem – og samtidig forventes det, at du selv går følelsesmæssigt afstemt på arbejde. 

Høje følelsesmæssige krav er en del af faget – men det kan også være en af de største risikofaktorer for udbrændthed. Så hvordan passer du på sig selv – og hvordan passer I på hinanden som kolleger?

Det fortæller forskningsleder og psykolog Jesper Pihl-Thingvad om i episoden her. 

Sammen med en række andre forskere står bag forskningsprojektet ’Trods alt – på arbejde med et smil’, som viser, at høje følelsesmæssige krav kan føre til stress, udbrændthed og sygefravær, hvis de ikke håndteres rigtigt. Derfor er det vigtigt at kende både risikoen og de løsninger, der kan gøre en forskel.

Lyt i din foretrukne app

Lyt til 'Kort fortalt: Høje følelsesmæssige krav':

For at høre denne podcast skal du give tilladelse til de nødvendige cookies.
Giv tilladelse her

Medvirkende: Jesper Pihl-Thingvad, ledende klinisk psykolog og forskningsleder hos Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Odense Universitetshospital
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd
Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

3 ting kan forebygge udbrændthed

Forskningen peger på tre områder, der er særligt vigtige for at forebygge udbrændthed:

  • Viden: At kende til, hvad høje følelsesmæssige krav er, og hvordan de påvirker én. 
  • Støtte: At have adgang til sparring, supervision, feedback – og mulighed for fx jobrotation.
  • Kultur: At skabe psykologisk tryghed og en arbejdskultur, hvor man kan dele tvivl, tale om fejl og søge hjælp.

Læs meget mere om høje følelsesmæssige krav i arbejdet som socialpædagog i temaet, som du finder herunder.

Bliv medlem