Guide
Autisme rimer på spiseforstyrrelse: Få svaret på hvorfor
Mennesker med autisme er i højere risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, og særligt tre faktorer spiller ind. Få svar på hvilke – og fem gode råd til, hvordan du arbejder med autisme og spiseforstyrrelser som socialpædagog
19. juni 2024
75.000 mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse – og i grove træk ser det ud til, at næsten en tredjedel af dem har autistiske træk eller en egentlig autismediagnose. Men hvordan kan det være?
Loa Clausens er psykolog og seniorforsker ved Aarhus Universitetshospital, og i Socialpædagogernes podcast ’Kort fortalt: Spiseforstyrrelser og diagnoser’ fortæller hun, at der især er tre faktorer, du skal være opmærksom på som socialpædagog:
- Med autismen følger ofte en sensorisk følsomhed, som kan påvirke spisningen
- Det kan være svært for mennesker med autistisme at mærke sult eller mæthed
- Har man en autismespektrumforstyrrelse eller autistiske træk, har man ofte en vis rigiditet og konkrethed i sin tænkning – noget, der matcher godt med en spiseforstyrrelse som anoreksi
Herunder kan du læse mere om de tre faktorer – og til sidst i artiklen får du også fem gode råd til, hvad der er godt at gøre som socialpædagog, hvis du arbejder med målgruppen.
Sensorisk følsomhed påvirker spisningen
En del mennesker med autisme – eller autismelignende træk – har det, man vil betegne som et forstyrret spisemønster eller decideret forstyrret spisning. Det vil sige, at måltider, spisning og opfattelsen af mad er påvirket på en eller anden måde – og her spiller det sensoriske bl.a. en stor rolle:
– Vi ved fra autismeområdet, at mange har svært ved sensoriske ting i munden. Mange har en sårbarhed over for fx bestemte fastheder, eller at man blander mad – hvordan mad er, hvilken mad, der kan spises eller ikke spises – og spises sammen, fortæller Loa Clausen.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at det for nogen kan være voldsomt ubehageligt at spise – og det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at de ikke vil pga. en spiseforstyrrelse.
– Måske er det reelt, at der er visse fødevarer, der er svære at spise, og måske skal vi være mere fleksible i vores tilgang, når vi har at gøre med en, som har noget sensorisk følsomhed – og ikke kun tolke det ind i spiseforstyrrelsen, men ind i en rigiditet og en systemtænkning, som handler om noget andet, siger Loa Clausen.
Det kan være svært at mærke sult og mæthed
Har man autisme – eller autistiske træk – kan det også være svært at mærke sult og mæthed. Det hænger sammen med, at de fysiske signaler på sult og mæthed enten forstyrres – eller også er det personens opfattelse af signalerne, der forstyrres, fortæller Loa Clausen i Socialpædagogernes podcast.
Signalforstyrrelsen kan derfor blive startskud til, at man ikke får nok at spise og begynder at tabe sig – og herfra kan tingene nemmere glide af sporet og over i en egentlig spiseforstyrrelse.
På kun 14 minutter får du et overblik over samspillet mellem spiseforstyrrelser og andre psykiske diagnoser - lyt med her:
Konkret tænkning åbner dørene for anoreksi
Mange mennesker med autisme tænker og opfatter verden meget konkret. Derfor kan det også være meningsfuldt for disse mennesker at forholde sig til kun at skulle spise på en bestemt måde, på bestemte tidspunkter og kun nogle bestemte madvarer.
Men netop denne konkrethed i tænkningen ’matcher’ også med anoreksi. Her går systematik og regeltænkning igen, og anoreksi er derfor også den typiske spiseforstyrrelse, man ser hos mennesker med autisme eller autismelignende træk.
Flere spegepølsemadder – og fem gode råd
Men hvad er så godt at gøre, hvis man som socialpædagog skal støtte personer med autisme eller autistiske træk, som pga. en forstyrret spisning er i højere risiko for at udvikle en egentlig spiseforstyrrelse?
Ifølge Loa Clausen er det særligt vigtigt, at du kigger på, om personens fysiske og biologiske udvikling forløber, som den skal. Så kommer det i anden række, hvis den sensoriske følsomhed og autismetræk betyder, at vedkommende spiser meget ensidigt, siger hun:
– Hvis ikke der er grundlag for at tænke, at der er fysiske og ernæringsmæssige mangler; er det så ikke okay kun at spise spegepølsemadder?! Det, der er værd at være opmærksom på, er, at de ikke taber sig. (…) Om man så følger Sundhedsstyrelsens kostråd, det er mindre vigtigt.
Sådan forholder du dig til autisme og forstyrret spisning
- Vær opmærksom på, at visse typer mad kan virke overvældende eller ubehagelige
- Vær fleksibel omkring, hvad der skal ligge på tallerkenen
- Hav klare rammer omkring spisesituationer. Det er med til at skabe ro
- Lav klare aftaler omkring, hvad der skal spises i løbet af en dag og hvor ofte
- Spørg ind til, hvordan du som fagperson kan støtte og hjælpe i spisesituationer
Er du interesseret i autisme?
Vi har samlet en række spændende artikler, guides og podcasts om socialpædagogik på autismeområdet til dig.