Mit faglige fokus: ’Man skal lytte til børn frem for at tale om dem’

Bente Marie Larsen

Uddannet socialpædagog i 1994. Ansat i Familiehuset i Sorø Kommune gennem ni år og er del af et pilotprojekt på en af kommunens folkeskoler, hvor socialpædagoger giver støtter lærere og elever på almenområdet.

Hvad er dit faglige fokus?

Jeg er med i et pilotprojekt på en lokal folkeskole, hvor jeg som socialpædagog giver viden og sparring til lærere på almenområdet. Min opgave er at hjælpe lærerne med at få øje på de børn, der har det svært, så de kan komme tilbage på sporet. Jeg hjælper i høj grad lærerne med at se bagom børnenes adfærd. Det kan være de elever, der er højtråbende eller stille – eller dem, der på andre måder skiller sig ud, fordi de med deres adfærd forsøger at gøre opmærksom på, at de har det skidt. Den adfærd bliver desværre ofte misforstået og opfattet som kernen af problemet, selvom det i virkeligheden drejer sig om noget helt andet. Helt konkret bliver jeg tilkoblet de børn, der er en bekymring for, og jeg laver observationer i klassen og har samtaler med børn, forældre og lærere.

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have?

Det er en vigtig opgave af to årsager. Dels hjælper jeg lærerne med at forstå barnets adfærd, så de bedre kan give støtte frem for at blive frustrerede og føle sig magtesløse overfor eleverne. Og dels bliver børnene hjulpet, inden de kommer helt derud, hvor de ikke kan rummes i klasselokalet. Langt de fleste børn kan godt være i folkeskolen, selvom de har udfordringer. Men nogle gange skal tilgangen til dem justeres.

HØR PODCASTEN: Sådan arbejder du med narrativ praksis

Giv et eksempel fra din hverdag, hvor din faglighed gjorde en forskel:

Jeg har været meget ind over en klasse på skolen, hvor der var en dreng, som tit forlod klassen midt i undervisningen. Han kunne også være meget forstyrrende og lave alt muligt andet end det, han skulle. Det var blevet hans måde at reagere på, når tingene blev svære. Jeg observerede i klassen og havde samtaler med ham og hans forældre i hjemmet for at finde ud af, hvad der var på spil. Det viste sig, at han havde fået et meget negativt narrativ omkring sig selv som én, der ikke kunne opføre sig ordentligt. Og han havde svært ved at sætte ord på, når han fik overload i klassen. Jeg forsøgte at spejle hans nervesystem for at give ham ro og hjalp ham stille og roligt med at finde ordene for de behov, han havde. Som fx at bede om lov til at gå uden for døren, når der var for meget larm i klassen. Den støtte hjalp ham med at lære at regulere sig selv, og i stedet for at være én, der forstyrrede, blev han én, der nogle gange bad om hjælp og andre gange prøvede at udtrykke, hvad der var svært.

Hvorfor greb du situationen an, som du gjorde?

Det er ret vigtigt at lytte til, hvad børnene selv siger. Jeg er flere gange stødt på, at man i skolesammenhæng taler meget om barnet i stedet for at tale med barnet. Det er også noget, jeg har fokus på, når jeg sparrer med lærerne. Børn føler sig underkendt på den følelse, de har, når de siger, at de har det svært, hvis man ikke lytter til dem.

LÆS OGSÅ om Tonny, der bruger hundeterapi til børn, der har svært ved at komme i skole

Hvad ville der ske, hvis man tog dig ud af ligningen?

Det gør man jo faktisk lige om lidt, for projektet slutter her til sommer. Men som jeg ser det, udfylder jeg en rolle, der er ret stort behov for. Jeg tror, at man vælger læreruddannelsen, fordi man gerne vil formidle noget fagligt, ikke fordi man vil arbejde socialpædagogisk. Men i dag er der ingen klasser, der kan se sig fri for elever, der reagerer uhensigtsmæssigt, fordi de har det svært. Og lærerne er i forvejen virkelig pressede. Jeg synes selv, at jeg hjælper lærerne med at få værktøjer til at inkludere alle børn, og det er der brug for.

Hvilke redskaber kan du ikke undvære?

Den narrative tilgang er vigtig for mig. Der er brug for, at vi ikke lægger problemet ind i barnet, men at vi ser på, hvilke sammenhænge de indgår i. Derudover prøver jeg virkelig at være modig og gå nye veje for at se, hvad der virker. Det kan være at tage en pige, der har det svært, med ud i min hestestald, for det kan få hende til at åbne op. Det er ikke en del af den ramme, jeg er ansat ind i. Men det tør jeg godt bevæge mig ud i.