Kønsidentitet
Guide: Sådan taler du med borgeren om kønsidentitet
Som socialpædagog har du en sandsynlighed for at møde nogen i dit arbejde, der har en anderledes tilgang til kønsidentitet end dig selv. Det er vigtigt, at du er klædt på til at håndtere det, for at du kan rumme de mennesker, du arbejder med.
7. august 2024
Forfatter: Signe Jacobsen
Illustrator: Solveig Agerbak
Hvis du synes det er svært og forvirrende med alle de begreber om seksualitet og kønsidentitet er du absolut ikke alene. Men der er hjælp at hente.
I denne guide kommer psykologfaglig konsulent ved LGBT+ Danmark Eva Goldfinger med sine seks bedste råd til, hvordan du forholder dig og snakker med borgeren om kønsidentitet, for at imødekomme dem bedst muligt.
Læs også
Hvis du vil vide mere om, hvad kønsidentitet egentlig er, og hvilken betydning det kan have for mennesker, så læs denne artikel, der bl.a. handler om transkønnethed og kønsdysfori:
Kønsidentitet og autisme hænger mere sammen end du tror
Eller kast dig over denne artikel, hvor du møder Sophie, der har autisme og identificerer sig som nonbinær. I bunden vil du også finde en oversigt over de mest anvendte ord indenfor kønsidentitet samt forklaringer på disse.
Kønsidentitet fylder i socialpædagogisk arbejde: Sådan gør Joy og John
Første råd
Det første, du skal gøre, er at være bevidst om, at din egen forståelse af køn ikke nødvendigvis er den samme som andres, og at andres forståelse er lige så legitim som din. Hvis ikke du som udgangspunkt accepterer dette, kan du meget hurtigt komme til at gå skævt af mennesker, der ikke deler samme opfattelse som dig selv.
Andet råd
Forsøg at skabe inkluderende fysiske, sproglige og sociale rammer på arbejdspladsen og de steder, borgere kommer. Det kan bl.a. være ved at have kønsneutrale toiletter, plakater eller billeder, der repræsenterer mange forskellige typer mennesker. Det kan også være at have flere muligheder end bare mand/kvinde i eventuelle spørgeskemaer.
Tredje råd
Vid, at du ikke kan vurdere andres kønsidentitet. Man kan fx godt præsentere sig maskulint og identificere sig som kvinde eller nonbinær, man kan præsentere sig feminint og identificere sig som mand – og alt derimellem.
Fjerde råd
Hjælp borgeren med at opsøge viden og forskellige forståelsesrammer for køn, krop, seksualitet, identitet osv. Det kan du bl.a. gøre ved at foreslå borgeren film eller litteratur, hvor flere forskellige kønsidentiteter og seksualiteter er repræsenteret (se boksen ’Tips til litteratur’).
Femte råd
Hjælp borgeren med at finde ud af, hvad næste mulige skridt er i udforskningen af personens kønsidentitet. Hvad er zonen for nærmeste udvikling? Det kan også være, at borgeren er fuldt tilfreds med sin kønsidentitet både emotionelt, socialt og fysisk, så der ikke er behov for mere udforskning. Men sørg for at lade borgeren vide, at du er til rådighed, hvis behovet skulle opstå.
Sjette råd
Vær opmærksom på at støtte borgeren i mødet med andre fagpersoner, eventuelle forældre og pårørende og/eller behandlingssystemet. Borgere med en anden tilgang til kønsidentitet kan opleve stor modstand i systemet og i deres private relationer, så forsøg bedst muligt at være en allieret, som borgeren kan være tryg ved.