Demenspris
Dorthe hædret for sin faglige tilgang: Sanserne er vejen ind til mennesket bag demensen
Mennesker med demens skal ikke bare overleve. De skal også leve livet. Derfor skal deres sanser stimuleres mest muligt. Sådan beskriver afdelingsleder Dorthe Schmidt Jensen arbejdet med borgere med demens på Botilbuddet Dalen/Skrænten. Den faglige tilgang har hun fået en pris for
31. maj 2024
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
Foto: Privat
Torsdag 2. maj fik afdelingsleder Dorthe Schmidt Jensen et velfortjent skulderklap af landets ældreminister Mette Kirkgaard (M). Det skete ved konferencen DemensDagene, hvor der blev overrakt to priser: En pårørendepris og en medarbejderpris.
– Jeg vidste godt, at jeg var indstillet til medarbejderprisen, men jeg havde faktisk ingen forventninger om at gå hele vejen. For de borgere, vi arbejder med – mennesker med udviklingshandicap, som udvikler demens, fylder jo typisk ikke ret meget på demensområdet. Så jeg blev virkelig overrasket. Og meget stolt, fortæller Dorthe Schmidt Jensen, afdelingsleder hos Dalen/Skrænten i Give, der er en del af botilbuddet Bo-Vejle – et bofællesskab for mennesker med forskellige udviklingshandicap.
Prisen fik Dorthe Schmidt Jensen for sin særlige indsats i arbejdet med mennesker, der både har en kognitiv svækkelse og demens – og for sin nytænkende tilgang og stærke ledelseskompetencer.
Individuelle sanseprofiler
Nøglen til at give borgere med demens et godt liv på Dalen/Skrænten er sansestimulation, forklarer Dorthe Schmidt Jensen. For sanserne er vejen ind til mennesket bag demensen:
– Når man bliver dement, forsvinder de kognitive funktioner mere og mere – og så har vi kun de sansemæssige kanaler at arbejde med. Det gør vi målrettet ud fra den sanseprofil, vi har udarbejdet for samtlige borgere. Den beskriver, hvad de er udfordret af, og hvordan de bedst kan stimuleres sansemæssigt, siger hun.
Dagsstrukturen på botilbuddet og hver eneste aktivitet er understøttet af en sansestimulerende tilgang. Det betyder fx, at én borger bliver vækket med åbent vindue og solstråler, mens en anden bliver mødt af en særlig duft eller bestemte toner. Intet er tilfældigt – den enkelte borgers sanseprofil fortæller, hvad vedkommende har størst gavn af.
– Fx har vi borgere, som har svært ved at spise, fordi de har for lidt arousal til at gennemføre et måltid. Her kan vi stimulere deres sanser ved at tage sko og strømper af og placere deres fødder på en pigmåtte – nogle skal bare have en kokosmåtte, andre en dørmåtte eller måske en med kraftigere pigge, der giver mere stimuli. På den måde får vi arousal nok til, at borgeren kan gennemføre et måltid og tygge maden bedre.
Når man bliver dement, forsvinder de kognitive funktioner mere og mere – og så har vi kun de sansemæssige kanaler at arbejde med.
De to priser
Nationalt Videncenter for Demens står bag DemensDagene, der 2. og 3. maj samlede ca. 1.000 fagfolk fra hele landet til en tværfaglig konference.
På konferencen blev der uddelt to priser:
Pårørendeprisen gik til Peter Christensen, der i mange år har været og stadig er dedikeret frivillig på aktivitetsområdet i Hjørring.
Medarbejderprisen gik til socialpædagog Dorthe Schmidt Jensen, afdelingsleder på Dalen/Skrænten, for at have gjort en særlig indsats for at skabe glæde, tryghed og værdighed for mennesker med demens. Med prisen følger 10.000 kr., mens arbejdspladsen modtager en præmie på 50.000 kr.
Samme tilgang som nyfødte
Andre borgere har mere brug for sansestimulation for at falde til ro, fortæller afdelingslederen:
– Vi bruger fx en demensgyngestol, en hængekøje eller en kuglestol til at skabe ro hos borgerne, ligesom vi også har en stor projektor, der kan skabe stemningsbilleder. Og så arbejder vi med beroligende musik, tyngdedyner, tyngdebamser og dufte – en enkelt dråbe beroligende duft på en hovedpude kan gøre underværker.
Dorthe Schmidt Jensen sammenligner sansestimulation af mennesker med demens med den måde, nyfødte mødes på:
– Når det lille barn bliver født, ved vi instinktivt, at vi skal arbejde med alle sanserne. Det samme skal vi faktisk, når vi nærmer os slutningen på livet for mennesker med demens. Dufte, lyde, kropskontakt og musik kan være med til at vække alt det, der ligger dybt lagret i os.
Vi vil gerne være med til at kaste lys på, at vi med vores faglighed og tilgang kan bibringe andet i arbejdet med fx demens.
Giver faglig stolthed
Dorthe Schmidt Jensen er stolt af, at demensprisen denne gang slår fast, at også socialpædagoger har noget at byde ind med i forhold til mennesker med demens.
– Det sundhedsfaglige fylder jo ofte mest på det her område, mens det pædagogiske bliver en lidt overset dimension. Så vi vil gerne være med til at kaste lys på, at vi med vores faglighed og tilgang kan bibringe andet i arbejdet med fx demens, siger hun.
Og der er gode resultater at hente gennem sansestimulation, lyder det:
– Vi har stor succes med vores sansestimulerende tilgang. Borgerne kommer i bedre balance og trivsel – og medarbejderne har noget fagligt at gribe til, så de ikke ender i afmagt, frustration og omsorgstræthed. Når man hver dag kan se, at vores tilgang giver borgerne et bedre liv, så vokser den faglige stolthed. Og jeg er da overbevist om, at det med at arbejde med sansestimulation og sanseprofiler kunne gavne rigtig mange andre på demensområdet.