Helle kunne ikke holde til fuldtid, men var slet ikke klar til at slippe jobbet. Det fandt hun med sin leder en løsning på

Natten til mandag den 17. april 2022 lå socialpædagog Helle Skriver atter søvnløs.

– Der besluttede jeg mig for at tage mit helbred alvorligt. Jeg kunne mærke, at hvis jeg skulle leve mange år endnu og stadig have det godt, var jeg nødt til at gøre noget drastisk.

Sådan fortæller den nu 56-årige socialpædagog og TR i Boenhed 16 i Landsbyen Sølund.

Hun havde altid været en, der arbejdede meget. Tog ekstra vagter og elskede sit job som socialpædagog. Men efter en rygoperation var hun hårdt ramt af smerter, søvnløshed og migræne. Og den mandag morgen meldte hun sig syg. Men hun tog også kontakt til kommunen og blev ret hurtigt sporet ind på en mulig løsning: Et fastholdelsesfleksjob.

Fokus på hvad Helle kunne holde til

– Det blev starten på et længere afklaringsforløb, hvor alle parter blev involveret: min læge, sagsbehandler, leder, TR og flere. Men alle havde ligesom blikket rettet mod mig og mine ønsker og behov. Hvad kunne jeg holde til? Og hvad kunne lade sig gøre i forhold til min arbejdsplads, fortæller Helle.

Måske kender du selv til følelsen af, at det er svært at holde til jobbet? Så læs her, hvordan et fastholdelsesfleksjob kan være løsningen på at bevare tilknytningen til faget og arbejdspladsen.

LÆS OGSÅ: Helles 3 bedste råd, hvis du overvejer fleksjob som en mulighed

Jeg er jo stadig socialpædagog

Et fastholdelsesfleksjob handler kort fortalt om, at medarbejdere som Helle, der ikke kan holde til at arbejde på fuldt blus, bliver ansat i et fleksjob på den arbejdsplads, hvor de i forvejen er ordinært ansat. 

– For mig ville alternativet være en lang sygemelding, formentlig en fyring – og en økonomi, der kunne betyde, at jeg måtte flytte fra hus og hjem. Jeg skal leve med kroniske smerter resten af mit liv. Men det gør en kæmpeforskel, at jeg stadig kan gå på arbejde, siger hun.

Med et fastholdelsesfleksjob arbejder Helle nu 18 timer om ugen fordelt på fire formiddage.

Lederen som medspiller

At blive godkendt til en fastholdelsesfleksjob tager lang tid – og udover en stribe af møder, lægeerklæringer, sagsbehandlersamtaler samt dokumentation af sygdomsforløb, smerter og særlige hensyn, skal lederen være med på idéen.

Det var Helles leder.

– Da Helle kom til mig og sagde: ’nu bliver vi nødt til at gøre noget, det her dur ikke’, gik jeg positivt ind i det. I mine øjne er fleksjob ikke kun til gavn for den medarbejder, der er ramt af sygdom. For et døgntilbud som vores giver det rigtig god mening, at vi fx kan samle timerne i perioder med spidsbelastninger og samtidig sikre høj faglighed, siger boenhedsleder Jimmy Hessellund Tang.

LÆS OGSÅ: Få Jimmys 3 bedste råd til, hvad du som leder skal overveje i forhold til fleksjob

En fordel for mange

Jimmi Hessellund Tang nåede efter mange samtaler med Helle frem til, at hun skulle samle sine timer morgen og formiddag, hvor der ofte er ekstra travlt:

– Vores beboere står tidligt op, så i dagens første timer er der godt gang i den, når alle skal op, i bad, have morgenmad og medicin. Og når ca. halvdelen af beboerne tager i aktivitetstilbud, og der er lidt mere ro på, er det dejligt at have en socialpædagog som Helle til at samle dem, der stadig er i huset og tænke i fælles aktiviteter for dem, siger Jimmy Hessellund Tang og tilføjer, at en ordning som Helles fastholdelsesfleksjob har stor betydning for mange:

– For beboerne giver det stabilitet og tryghed med fast personale. For kollegerne er det et vigtigt signal, at vi gør alt for at fastholde dygtige medarbejdere, også selvom de bliver ramt af sygdom. Og for mig som leder er der store fordele ved at have en socialpædagog som Helle i de timer, vi har brug for hendes faglighed fremfor at skulle bruge fx vikarer.