Traumer
Har borgeren mon været ude for et traume? Spot 4 reaktioner
Ligger der et traume bag, når borgeren reagerer kraftigt på lugten af cigaretrøg eller nægter at tage til tandlægen? I denne guide dykker vi ned i 4 efterreaktioner på traumer hos mennesker med udviklingshandicap – og hvorfor det er vigtigt, at du kender dem
4. november 2024
Forfatter: Frederikke Halling Hastrup
Illustrator: Line Marie Sommer
Vidste du, at mennesker med udviklingshandicap er i højere risiko for at blive udsat for traumatiske oplevelser som vold og overgreb, end personer uden handicap?
Men traumerne kan være vanskelige at få øje på, fordi funktionsnedsættelsen gør det svært for borgeren at forstå, bearbejde og udtrykke sine følelser og kropslige reaktioner på dem. Derfor er det en kæmpe fordel, hvis du som socialpædagog ved, hvad du skal være opmærksom på, når du arbejder med målgruppen.
Hvornår er noget et traume?
Traumer kommer i alle størrelser og former – de kan opstå på grund af hændelser lige fra et seksuelt overgreb begået af en anden beboer eller en magtanvendelse til udskiftning i det faste personale eller oplevelsen af at blive vasket lidt for voldsomt af en, borgeren ikke rigtig kender.
— Der vil være hændelser, hvor vi måske bare ville sige: ’Nå jamen, det er jo bare, fordi vi hjælper’ – men for en, der ikke har ret meget sprog, opleves det traumatiserende. Så der er ting, som vi ikke nødvendigvis vil tænke som traumehændelser, som kan opleves traumatiserende for den her målgruppe, fortæller psykolog og ekspert i traumearbejde, Janne Østergaard Hagelquist i Socialpædagogernes podcast om traumer hos mennesker med udviklingshandicap.
Lyt til podcasten
Vil du hele vejen rundt om traumer hos mennesker med udviklingshandicap og lære at tænke traumer med STORM-modellen? Så lyt til podcasten her - eller i din podcastapp.
Spot de 4 efterreaktioner på traumer
Derfor gælder det også om at have blik for, om borgerens adfærd og reaktioner på forskellige situationer kan skyldes et tidligere traume. Og der er fire måder, man kan reagere på, efter man har oplevet et traume – såkaldte efterreaktioner, fortæller Janne Østergaard Hagelquist i podcasten: Påtrængende fænomener, undgåelse, ændring i kognition og humør, og stress.
Herunder gennemgår vi de fire efterreaktioner, så du ved, hvad du skal kigge efter, hvis du arbejder med mennesker med udviklingshandicap, hvor adfærd muligvis skyldes et traume.
Påtrængende fænomener
Den første efterreaktion på et traume kaldes ’påtrængende fænomener’. Her oplever borgeren igen og igen den traumatiske hændelse trænge sig på. Det kan foregå i tankerne i form af særlige minder – men hos mennesker med udviklingshandicap vil det ofte komme til udtryk gennem adfærd, fortæller Janne Østergaard Hagelquist:
— Hvis man fx har været udsat for overgreb, så overgriber man en anden – eller hvis man har været udsat for vold, så udsætter man en anden for vold.
Udover tanker og adfærd kan borgeren have påtrængende fænomener ift. alle sanser – fx smags-, syns- eller lugtesansen, hvor personen vil blive ved med at smage, se eller lugte det samme igen og igen.
Undgåelse
Den anden efterreaktion på et traume siger næsten sig selv: Borgeren undgår noget, der minder vedkommende om det traumatiske, han eller hun har været udsat for. Men det er ikke altid let at gennemskue, hvad der får borgeren til at udvise undgåelse – det kræver, at man reflekterer over undgåelsesadfærden:
Hvis borgeren fx har været på hospitalet engang, undgår han måske mennesker med briller efterfølgende, fordi det minder ham om den læge, der gav en indsprøjtning. Det kan også være, at borgeren undgår personer, der lugter af røg, fordi det minder om den person, der engang tog alt for hårdt fat i vedkommende.
Ændring i kognition og humør
Den tredje efterreaktion på et traume handler kort og godt om den måde, vi tænker på (kognition), og om humøret. Her vil borgeren blive mere trist og fx trække sig, og måske ændre den måde, vedkommende ser verden på.
Stress
Den sidste efterreaktion på et traume, som du kan forsøge at lægge mærke til, er, hvis borgeren bliver meget stresset i særlige situationer: Vedkommende er i alarmberedskab, og nervesystemet er overaktivt.
Og fordi der er tale om en person med et udviklingshandicap, så er det ofte adfærden, du skal lægge mærke til, så som mere gråd, mere aggressiv adfærd, mere råben, fortæller Janne Østergaard Hagelquist:
— Når vi ser sådan en adfærd, som vi kan komme til at forveksle med ’det er jo en del af diagnosen eller udviklingshandicappet’ – så skal vi være opmærksomme på, at hvis det bliver værre, kan det også handle om traumer.
Tilpas socialpædagogikken efter traumerne
Udover at få øje på efterreaktioner på et traume, gælder det også om at tænke traumer ind mere generelt, når du arbejder med målgruppen.
Fysiske tegn som hurtigere vejrtrækning, at borgeren begynder at svede eller bliver rastløs og urolig – det kan alt sammen være udtryk for, at situationen minder borgeren om et traume. Og reaktionen på situationen kan derfor blive voldsommere end forudset, fortæller socialpædagog Lasse Veise Poulsen i Socialpædagogernes podcast om traumer hos mennesker med udviklingshandicap.
— Så det er virkelig vigtigt at kende deres traumer, for at vi kan tilpasse vores pædagogik, siger han.
