Mød Kristian – der er brug for flere som ham

– Sidste sommer mødte jeg en ekstremt isoleret ung mand. I dag har han noget at stå op til.

Sådan begynder Kristian Jørgensens fortælling. Kristian er 42 år og socialpædagog på et støttecenter for voksne med et udviklingshandicap.

– Vi flytter rigtig mange ressourcer over i et menneske for at sikre, de har et godt liv. Det er et kæmpe ansvar, siger han.

Kristian ser noget andet

Sidste sommer modtog Kristian den unge mand, der var anbragt og omsorgssvigtet fra en tidlig alder. Han holdt sig altid i hjørnet af en forsamling, hvor han hurtigt kunne slippe væk – og skærmede sig bag usande historier.

Men Kristian Jørgensen så også noget andet. Et menneske, der skulle mødes med masser af anerkendelse og en rehabiliterende tilgang. Det vil sige spørges, hvad han havde brug for socialpædagogernes støtte til og var motiveret for.

– Som socialpædagog tænker jeg mennesket som en ressource. Og derfor møder jeg borgerne med tillid til, og forventning om, at de har ansvar for deres eget liv og skal være aktør i det, siger Kristian Jørgensen.

Vi stiller stillads op

Støttecentret ligger i forlængelse af borgernes egne lejligheder. Mange af borgerne passer helt ordinære job eller er i beskyttet beskæftigelse. Men de har brug for hurtigt tilgængelig socialpædagogisk støtte.

– Uden socialpædagogisk støtte ville de ende i konflikt, økonomiske ruiner og blive sat ud af deres lejemål, fordi der er en masse, de ikke kan overskue, fortæller Kristian Jørgensen.

Den unge mand havde brug for struktur og får hver fredag et ugeskema – et stillads, som Kristian kalder det. Og så skulle han inviteres ind i fællesskabet igen og igen og igen.

– En dag kunne jeg pludselig høre ham ude ved bænkene i snak med de andre om helt almindelige hverdagsting – uden at vi var der. Det var stort!