Formand gør status: Her er 5 ting, jeg altid vil huske

1: Lønløftet

'Benny? Hej Benny! Vi er socialpædagoger!'.

En sommerformiddag på vej over en plads i det indre København bliver formanden for Socialpædagogerne råbt an. To socialpædagoger, der arbejder som gadeplansarbejdere, har spottet Benny Andersen, og de har én ting at sige, da han stopper op: ’Vi ville jo lige sige tak til ham, der har forhandlet det store lønløft.’

Den slags oplevelser gør Benny Andersen stolt. Stolt af at have forhandlet et resultat hjem, der virkelig betyder noget i socialpædagogernes hverdag.

Hovedparten af landets socialpædagoger er nemlig omfattet af trepartsaftalen om et lønløft til udvalgte grupper i den offentlige sektor, og de har derfor sammen med OK24 fået lønstigninger på op mod 15 pct. – svarende til gennemsnitligt 5.800 kr. mere om måneden i løn inklusive pension og forbedringer i de arbejdstidsbestemte tillæg over en toårig periode.

Og forbundsformanden glæder sig til, at alle lønstigningerne fra både trepartsmidler og OK24 slår helt igennem hos offentligt ansatte socialpædagoger i løbet af 2025 og 2026.

– Det er først og fremmest en kæmpe anerkendelse af faget og af socialpædagoger. Og så er det også udtryk for, at politikerne lytter til os, når vi fortæller om betydningen af socialpædagogers arbejde – og om deres arbejdsforhold. Og det er ikke bare mig, de lytter til, men os alle sammen. For de hører nemlig det samme, når de besøger arbejdspladserne og taler med ledere og socialpædagoger eller med valgte i kredsene, siger Benny Andersen.

LYT OGSÅ: Historisk lønløft til socialpædagoger - få overblikket på kun 13 minutter

På forhandlingsbordet

Det stod ellers ikke skrevet i det politiske horoskop for 2023, at socialpædagoger skulle med i lønløftet. Men gennem påvirkning over lang tid og gennem kontakter til fx både politikere og embedsværk lykkedes det at få socialpædagogerne med ved forhandlingsbordet til trepartsforhandlingerne.

– Det er ikke noget enmandsarbejde. Det er derimod mange mennesker, der har arbejdet i samme retning. Og vi kom med, fordi både embedsværk og politikere kender os og ved, hvad socialpædagoger som faggruppe og os som organisation står for, siger han.

Trepartsforhandlingerne mellem arbejdsgivere, regeringen og fagforeningerne strakte sig over mange måneder – og intet var sikkert, før blækket på aftalen var endeligt tørt.

Jeg havde ikke beregningerne på, hvad det betød i kroner og ører, men der tænkte jeg for mig selv: Så lykkedes det sgu – og næsten alle er med. Det er jo vildt, husker han og fortsætter:

– Som fagforening arbejder vi løsningsorienteret og altid for at få indflydelse. Det er jeg blevet kritiseret for undervejs i det lange forløb mod trepartsaftalen. For ikke at være den, der råber højest. Men nu taler resultatet for sig selv – og reelt havde medlemmerne været 690 mio. kr. fattigere, hvis vi ikke havde været med derinde, hvor beslutningerne træffes.

2: Socialpædagogik er kernen

Uddannede socialpædagoger til at udføre socialpædagogisk arbejde. Sådan formuleres det uddannelseskrav, som Socialpædagogerne og Benny Andersen har arbejdet på at realisere. Et uddannelseskrav, der ligger et stykke fra virkeligheden på landets sociale tilbud lige nu: her er kun lidt under halvdelen af de ansatte socialpædagoger.

Men med rammeaftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet er der ifølge formanden taget et kæmpe skridt med én bestemt formulering: ’Socialpædagoger er – og skal også være – den største faggruppe på socialområdet’, står der i den politiske aftale, som blev indgået mellem SMV-regeringen, Liberal Alliance, De Konservative og Radikale Venstre før sommerferien.

En formulering, der var afgørende for, om Socialpædagogerne overhovedet kunne bakke op om aftalen.

Holder lang tid

Aftalen gør også Socialpædagogernes uddannelseskrav til en realitet på en lille del af de socialpædagogiske arbejdspladser – de sikrede institutioner. Men ifølge Benny Andersen skal det være startskuddet til, at andre områder følger samme spor.

– Vi skal arbejde mod, at uddannelseskravet på ét område kan bruges som løftestang på andre områder. At stille krav om, at det er uddannede socialpædagoger, der udfører socialpædagogisk arbejde, kan tillidsvalgte og ledere bruge, når de ansætter nye medarbejdere, ligesom kredsen kan bruge det i lokale forhandlinger med de enkelte kommuner. Og det har jo stor betydning, at der er 120 mandater i Folketinget bag et uddannelseskrav, for så forsvinder aftalen ikke efter et valg, lyder det.

I rammeaftalen er der en række andre initiativer såsom en specialeplan og en revision af socialtilsynene, der ifølge formanden også bidrager til målet om, at den socialpædagogiske faglighed er kernen i socialpædagogiske tilbud.

– Der er mange gode initiativer i aftalen, så den nye socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, kan bare starte fra en ende af, siger Benny Andersen.

3: Endelig styr på erstatning ved vold

Som formand for Socialpædagogerne møder Benny Andersen rigtig mange socialpædagoger. Og et af de møder, han stadig husker tydeligt, fandt sted på Folkemødet på Bornholm for en håndfuld år siden.

Her blev han opsøgt af en socialpædagog, som havde fået beskadiget sin skulder og nu levede med store smerter og gener. Skaden opstod, da en borger havde kastet sig oven på hende. En borger, som hun havde arbejdet med at støtte i 10 år og havde en nær relation til – og en borger, hvis pårørende hun også havde et godt forhold til.  

– Hun fortalte mig, hvor frustreret hun var over at skulle politianmelde borgeren for at kunne få erstatning for hendes permanente skader. Jeg kunne se, hun havde smerter i sin skulder, men jeg kunne også tydeligt se, at det også smertede hende at skulle politianmelde den borger. Og hun bad mig så inderligt, om det ikke var muligt at finde en anden løsning, fortæller Benny Andersen, som hellere end gerne ville have ændret proceduren med, at hvis man som socialpædagog ville opnå fuld erstatning for at have været udsat for vold på arbejdet, så skulle der en politianmeldelse til.

– Jeg husker tydeligt det måbende ansigt hos bl.a. Peter Skaarup (dengang DF, red.) for mange år siden, da jeg fortalte, hvordan det hang sammen. For det virker jo absurd og urimelig. Men som jeg husker det, var forklaringen en masse kompliceret jura.

10 års arbejde bærer frugt

I dag glæder Benny Andersen sig derfor over, at en ihærdig og mangeårig indsats fra Socialpædagogerne har båret frugt. For med den arbejdsskadelov, Folketinget vedtog i december 2023, slipper socialpædagoger for at havne i dilemmaet med at skulle politianmelde en borger for at sikre sig retten til fuld erstatning. I stedet er arbejdsgivere fra årsskiftet forpligtet til at tegne en forsikring, så medarbejderne nemmere kan få erstatning, hvis uheldet opstår.

– Det har taget ti år og en masse tålmodigt arbejde. Men det er en god løsning, vi har fået. Jeg har talt med så mange socialpædagoger gennem årene, der ikke ønskede at anmelde borgere, fordi de mente, det var fagligt forkert at gøre. Og jeg har talt med mange pårørende, der har været forbandede over, at deres børn skulle politianmeldes – hvilket jo også var forståeligt. Så det er et område med mange følelser i – og det er en stor lettelse, at det nu er lykkes at finde en løsning på det dilemma, siger Benny Andersen.

4: Vold og trusler i fokus

Et vigtigt fikspunkt for formanden for landets socialpædagoger er den vold eller trusler om vold, som alt for mange socialpædagoger udsættes for på arbejdet. Og selvom der arbejdes for at nedbringe antallet af voldsepisoder på mange fronter – fx sammen med andre fagforeninger og arbejdsgivere eller på politisk niveau – så skal vi love os selv som fagforening, at vi vil hæve ambitionsniveauet og få omfanget af vold og trusler mindsket, mener Benny Andersen.

– Der er simpelthen for mange socialpædagoger, der kommer til skade eller bliver udsat for vold eller trusler om vold i deres arbejde. Og vi skal som fagforening overveje, om vi skal formulere en ambition for os selv om, at tallet skal være væsentligt lavere. Jeg vil gerne foreslå at sætte et konkret tal på, hvor meget andelen af socialpædagoger udsat for vold skal være reduceret om fire-fem år – og det tal vil jeg gerne diskutere med resten af organisationen.

Det foreslår forbundsformanden af to årsager:

– Både for at fastholde vores eget fokus her i organisationen på at arbejde videre for at løse problemerne. Men også fordi det er en måde skabe synlighed omkring, at der er alt for mange socialpædagoger, som kommer til skade, mens de passer deres arbejde, siger han.

5: Socialpsykiatrien kalder på handling

Set fra den positive side: Socialpsykiatrien fylder mere på dagsordenen hos politikerne, end den gjorde for bare få år siden. Men der er stadig et godt stykke vej, før behandling og støtte af nogle af de mest udsatte og psykisk syge mennesker er så god, som den burde være. 

Det er opsummeringen af arbejdet med endnu et vigtigt politisk fokusområde for Benny Andersen og Socialpædagogerne.

For to år siden lavede et bredt udsnit af partierne en tiårs-plan for psykiatrien, og hvert skridt af virkeliggørelsen af aftaleteksten bliver fulgt af Socialpædagogerne.

– Der er store udfordringer i socialpsykiatrien. Vi mangler uddannede kolleger, der mangler højt specialiserede socialpsykiatriske tilbud til dem, der har de sværeste psykiske lidelser, og vi har for svært ved at få psykiatrisk rådgivning på vores arbejdspladser, når borgernes tilstand forværres, siger han.

Tilsvarende er det for ofte for vanskeligt at få borgere på botilbud indlagt i hospitalspsykiatrien, selvom socialpædagoger fagligt vurderer, at det er det rette at gøre:

– Så der er nok at tage fat på i hele psykiatrien. Og vi bider os selvfølgelig fast i bordkanten, når forhandlingerne om psykiatriplanen går i gang, så vi kan sikre, at socialpsykiatrien får sin berettigede plads i den politiske aftale, når forhåbentlig snart kommer, siger Benny Andersen.