Mit faglige fokus: Computeren er et springbræt til den virkelige verden

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Magnus Præstholm Heltoft Jørgensen

Socialpædagog og Faglig Koordinator på Kollegiet, Autismecenter Slagelse - et bosted for unge med autisme. Uddannet socialpædagog i 2012.

Hvad er dit faglige fokus?

I mit arbejde bruger jeg cyberpædagogik, hvor computerspil bliver brugt som relationsværktøj og det fælles tredje. Jeg blev opmærksom på, hvordan computeren kan bruges, da jeg tog en diplomuddannelse i neuropædagogik og neuropsykologi. Her fandt jeg ud af, at digitale redskaber kan bruges til at understøtte pædagogikken og de unges læring.

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have?

For vores unge med autisme kan sanseforstyrrelser være en udfordring. De er meget følsomme overfor lys og lyd, så af og til er det svært for dem at indgå i de sociale sammenhænge, som de har lyst til. Så vi bruger computerspil som del af en social træning, hvor de unge eksempelvis lærer at sige, hvad de mener, roser andre eller siger fra. Når de bruger computeren som socialt rum, bliver de ikke forstyrret af følsomme sanser og kan bedre koncentrere sig om at udvikle deres sociale kompetencer. Når man bruger cyberpædagogik, går man ind på deres banehalvdel. Mennesker med autisme slår sig tit på verden omkring dem, hvor deres udfordringer er mere udtalte. I en digital verden har de oftere succes, og når man går ind i en arena, hvor de er trygge, kan man tappe ind i nogle ressourcer og et større drive.

Har du et eksempel fra hverdagen, hvor din faglighed gjorde en forskel?

Jeg arbejder med en ung, der ikke ville spille med fremmede på nettet, fordi han var bange for, hvad de kunne finde på at sige til ham. Han var fastlåst i en forestilling om, at folk på nettet var modbydelige. Men samtidig var der mange spil, som han rigtig gerne ville prøve. Vi prøvede spillene af sammen, og lagde samtidig en plan for, hvad man kan gøre, hvis nogen siger noget grimt. Han prøvede spillene af med fremmede på nettet, og efterfølgende talte vi sammen om hans oplevelser og evaluerede strategien. Da han senere skulle i jobafklaringsforløb, brugte vi samme strategi, for hans reaktionsmønstre var de samme. Så cyberpædagogikken blev overført til en pædagogik, der også kunne bruges i andre sammenhænge, på en måde der kunne gøres genkendelig for den unge.

Hvorfor greb du situationen an, som du gjorde?

Ved at referere til en situation, hvor han tidligere havde overkommet sin frygt, kunne vi udnytte nogle ressourcer, som han vidste, at han havde. Så vi gik fra computerens verden, hvor han var tryg og kompetent og brugte den som et springbræt ind i den virkelige verden. For opgaven blev understøttet af det, som altid er gavnligt for pædagogikken: At borgeren er tryg og motiveret.

Hvilke faglige redskaber kan du ikke undvære i dit arbejde?

Neuropsykologien gør mig opmærksom på udgangspunktet for borgerne, og på de mekanismer, som kan få mig til at påvirke en proces negativt. Så min diplomuddannelse i neuropsykologi og neuropædagogik vil jeg virkelig ikke undvære. Det var der, hvor min pædagogik fik en retning, der blev opkvalificeret af teorien. Jeg vil heller ikke undvære min mavefornemmelse, men den kan ikke så alene.

Hvad er DIT faglige fokus? Har du eller en kollega et fagligt fokus, som vi skal fortælle om? Så send endelig en mail med en kort beskrivelse til kommunikationskonsulent Frederikke Halling Hastrup på frh@sl.dk